Darien er født på Nørrebro af forældre med palæstinensisk baggrund. Det er hendes kusine Salma også. Men mens Salmas mor blev dansk statsborger for mange år siden, forblev Dariens mor jordansk statsborger. Det skaber problemer for Dariens liv og handlemuligheder.
Af Ingrid Petersen
Foto: Victoria Mørck Madsen
Da Darien Saleh sammen med sine klassekammerater i 8. klasse skulle på skolerejse til London, kom hun ikke med. Hun havde glædet sig, men for sent opdagede hun, at alle klassekammeraterne, også dem med udenlandsk baggrund, havde dansk pas. Det havde hun ikke, og derfor skulle hun søge visum. Det kom hun imidlertid for sent i gang med, så mens kammeraterne hyggede sig og lærte noget om det britiske samfund, måtte hun gå i skole hjemme i København – ovenikøbet sammen med en 5. klasse. Det er nu fire år siden, men hun husker det stadig tydeligt:
”Turen fyldte meget i klassen, og jeg følte mig efterladt,” husker hun. Ikke bare mens de var af sted, men også da de kom hjem og skulle fremlægge det, de havde oplevet. Og de mange gode oplevelser og sjove minder, der var en del af snakken i måneder bagefter, fik hende til at føle sig ekskluderet.”Det var nok egentlig første gang, jeg følte, at jeg ikke var rigtig dansk,” siger hun.
Darien er 18 år og født i Danmark af palæstinensiske forældre. Forældrene flygtede på et tidspunkt til Jordan, hvorfra faderen rejste til Danmark for at arbejde. Moderen blev familiesammenført, og her fik familien fire børn. Darien er nummer to.
Samme fejl begik hun ikke, da hendes gymnasieklasse på Nørrebro Gymnasium skulle til Barcelona i 2.g. Men så blev turen aflyst på grund af corona.”Så jeg oplever nok aldrig at komme ud og rejse med min klasse”.Siden har Darien forstået, hvor meget det manglende statsborgerskab betyder i hendes hverdag, og det fylder hende i perioder med bekymring
Problemer med at forstå ansøgningen
Darien søgte i god tid inden sin 18 årsdag permanent opholdstilladelse og fik at vide, at der kan gå et år eller mere, inden hun får svar. Desværre lavede hun en fejl, da hun i ansøgningen skrev ’studerende’, i stedet for ’familiesammenført’, som hun skulle have skrevet, fordi det var den måde, hendes mor kom til Danmark på, længe inden Darien blev født.
Dariens ansøgning blev sendt frem og tilbage mellem SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) og Udlændingestyrelsen, og da hun ville rette fejlen, måtte hun hænge i en telefonkø i halvanden time.
”Det er altså lang tid, for de lukker klokken 14, så jeg skal gøre det i skoletiden – og fordi jeg er elevrådsformand, skal jeg som regel bruge mine pauser til møder,” forklarer hun.
Hun er af mange grunde bekymret for, om hendes ansøgning går igennem. En af dem er økonomisk.
”Det har kostet mig næsten 4.500 kr. at ansøge, og det er altså virkelig mange penge for mig,” siger hun og forklarer, at pengene skal betales samtidig med, at man udfylder dokumenter online. Andre problemer er, at der skal sendes mange dokumenter med. Nogle af dem har hun svært ved at skaffe, fordi hun i en periode har gået i en arabisk friskole, som nu er lukket.
Selv om hun er dygtig og belæst synes hun, at sproget i ansøgningsskemaet er unødvendigt kompliceret, og det gør processen vanskeligere.
En anden årsag til bekymring er, om den lange sagsbehandlingstid for permanent ophold kan ødelægge hendes fremtidsdrømme.For til sommer bliver hun student, og alt tyder på, at det bliver med et gennemsnit, der gør, at hun kan vælge mellem drømmestudierne: medicin, International Business og Politik, jura, farmateknologi og neuroscience.”Jeg ligger ret fint i klassen,” konstaterer hun.
Men som andre unge overvejer hun at tage et sabbatår for at rense hjernen, tjene penge og rejse. Men hun risikerer at blive fanget i en klemme.
”For hvis ikke jeg vælger studium, inden jeg får svar på ansøgningen om permanent ophold, kan jeg ikke tage fri et år og arbejde. Gør jeg det, skal jeg arbejde i mindst tre år for fortsat at opfylde reglerne for at permanent ophold,” siger hun.
Hun kan også vælge at bruge sabbatåret på en mindre krævende uddannelse og skifte til en af de svære, når hun har opholdstilladelsen. ”Men det er en dårlig løsning, for på den måde spilder jeg både min egen tid og samfundets penge,” konstaterer hun.
Kunne tænke sig mere hjælp
Hun føler, at hun er lidt alene med sin tvivl og bekymring, for det er ikke en problemstilling, studievejledningen har viden om.
”Det fylder meget, og det irriterer mig, at jeg skal være så bekymret. Tænk, hvis jeg bliver afvist,” siger hun og tilføjer:
”Mine forældre har været her i 30 år, og de tænkte ikke på, at det manglende statsborgerskab kunne blive et problem for dem eller deres børn. Min far arbejdede, da han kom til Danmark, og han har forsøgt at blive statsborger i Danmark, men har ikke kunnet leve op til kravene. Min mor begyndte i skole. Men så fik de min storesøster, som er multihandikappet, og min mor har lige siden været hjælper for min søster. Da min søster blev 18 år, lå Udlændingestyrelsen i København, og man kunne gå over og få hjælp til sin ansøgning. Nu foregår det hele online, det er rigtig svært at finde ud af og også svært at få hjælp til ansøgningen. Og der er sket stramninger masser af gange, som også er svære at følge med i og forstå for både mine forældre og mig.“
Undgår alt, der kan påkalde opmærksomhed
Darien er bevidst om i hverdagen ikke at komme til at begå den mindste lille fejl, der kan ødelægge hendes chancer for statsborgerskab.
”Jeg gik for eksempel ikke på bar med mine veninder, før jeg fyldte 18. Jeg er jo muslim og drikker ikke alkohol, men man kan jo godt gå på bar for at høre karaoke og for at få en juice eller vand. Det gjorde jeg ikke, for jeg ville ikke risikere, at en vagt fik øje på mig og indberettede sådan en lille ulovlighed,” siger hun.
Hun synes også, at det er et problem, at en del af kontakten med Udlændingestyrelsen kræver personligt fremmøde i Næstved. Indtil sidste år lå Udlændingestyrelsen i København og var derfor nem at komme til. Men sidste sommer flyttede kontoret.
”Nu tager det næsten en hel dag, for vi skal med toget, og der er ventetid hos Udlændingestyrelsen,” siger hun og understreger, at hun må tage fri en hel dag, når hun skal til møde.
”Men de er meget søde og hjælpsomme på kontoret i Næstved,” understreger hun.
Mors statsborgerskab gav automatisk statsborgerskab
Helt anderledes ubekymret er hendes kusine Salma, der går i 10. klasse på Zahles skole. Hendes mor søgte og fik dansk statsborgerskab for omkring 30 år siden.
”Og det betyder selvfølgelig at mine søskende og jeg har fået det helt automatisk. Det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. Men når jeg rejser med min kusine, skal jeg stå i en anden indrejsekø end hende. Det oplevede vi for eksempel, da vi sidste år var i Istanbul på ferie, og vi skulle stå i hver sin kø,” forklarer hun.
Fakta
Salma al Sbaihi er 16 år og går i 10. klasse på Zahles skole. Hun er dansk statsborger, fordi hendes mor for mange år siden blev statsborger. Hun arbejder i et bageri på Nørrebro og går til dans i Osramhuset.
Darien Saleh er 18 år og går i 3.g på Nørrebro gymnasium, hvor hun er elevrådsformand. Hun har ikke dansk statsborgerskab, men søger. Hun har jordansk pas, fordi hendes forældre er palæstinensere, der på et tidspunkt flygtede til Jordan. Hun har fritidsjob i biografen, Falkoner, går til dans i EIStudio og muay thai-boxing i Nørrebro fighters.