Køb et gavekort

FORKÆL DIN NÆRMESTE OG STØT EN GOD SAG!

Overrask din mor, kæreste eller bedste ven med et gavekort til Send Flere Krydderier og lad dem opleve autentiske retter fra hele verden.

Kokkene tilbereder maden ud fra de traditioner, de har med fra deres oprindelseslande, hvorfor det hos Send Flere Krydderier er muligt at smage alt fra somaliske sambusaer til pakistansk butter chicken og libanesisk shish tawook.

Et gavekort til Send Flere Krydderier er dog mere end en smagsoplevelse. Restauranten udspringer af Diversity Works og er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Det betyder, at restauranten ikke kun driver forretning på markedsvilkår, men også tager et ekstraordinært socialt ansvar. Formålet er at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder, som er langt fra det
danske arbejdsmarked.

Så står du og mangler gaven, kan du med rette købe et gavekort til Send Flere Krydderier. Du vælger selv, hvad beløbet skal være, og i kortet har du mulighed for at skrive en personlig hilsen.

Sammen kan vi skabe forandring – én bid ad gangen.