STATSBORGERSKAB

Indtil 2004 var alle unge mellem 18 og 23 år ligestillede, når de gerne ville have dansk statsborgerskab. Hvis de var født og opvokset i Danmark, skulle de underskrive en erklæring, leve op til nogle enkelte krav – og så blev de danske statsborgere, uanset om deres forældre var svenskere, somaliere eller spaniere. 

Men i 2004 blev børn af ikkenordiske forældre trukket ud af ligningen. Danske politikere besluttede, at alle andre end svenske, norske, finske og islandske unge nu skulle bestå den såkaldte indfødsretsprøve og leve op til samme omfattende krav, som udlændinge der kommer til Danmark som voksne.

Det strider mod Danmarks internationale forpligtelser, har Institut for Menneskerettigheder slået fast. Den europæiske konvention om statsborgerret siger, at det skal være nemmere at opnå statsborgerskab i det land, man er født og opvokset.

Diversity Works mener vi, at denne forskelsbehandling skal stoppe. Vi vil, at vejen til statsborgerskab skal være overskuelig for alle unge, der er født og opvokset i Danmark. Derfor tilbyder vi rådgivning om statsborgerskab til både voksne og unge, og to gange om året inviterer vi til 10 ugers indfødsretskurser, der gennemgår alle de temaer, som indfødsretsprøven består af.

"Det var første gang jeg følte, jeg ikke var rigtig dansk"

Foto: Victoria Mørck Madsen

Darien og Salma er kusiner. Begge født på Nørrebro af forældre med palæstinensisk baggrund. Salmas mor  blev dansk statsborger for mange år siden. Det gjorde Dariens ikke – og det har stor betydning for hendes liv og handlemuligheeder.

"Det er som at være kage uden sukker"

Foto: Victoria Mørck Madsen

Rahma og Amal skal arbejde mange, mange timer i Netto og på et plejehjem for at betale for opholdstilladelse, statsborgerskab – og rejser til Udlændingestyrelsen i Næstved.

unge og Statsborgerskab

Til trods for, at man er født og opvokset i Danmark, har gået i børnehave, folkeskole og gymnasiet og har fritidsjob i Netto eller det lokale plejehjem og gør alt det, som helt almindelige teenagere, er der alligevel en gruppe unge, der er stillet helt anderledes end andre unge danskere.

For til trods for deres helt normale teenageliv, så har de ikke dansk statsborgerskab. Hvilke konsekvenser det har skriver Amal Hadi, Darien Saleh, Rahma Hadi og Salma al Sbaihi, om her i kronikken Er vi ikke rigtige danskere?

BLIV FRIVILLIG


Vil du være en del af vores stærke, dedikerede korps af fantastiske frivillige?