alliancen

Ungdomstilbud skal forlænges til det 22. år i udsatte boligområder

Abdi-Rahman Iidle opfordrer til at forlænge fritidstilbud og øge rådgivning for unge i udsatte boligområder op til 22-årsalderen. På den måde sikrer man, at samfundet ikke taber de unge, og de i større grad kommer i gang med uddannelse.

Forlæng ungdomstilbuddene for unge i udsatte boligområder og tilbyd mere rådgivning til dem, der har et særligt behov.

Sådan lyder det overordnede budskab fra Abdi-Rahman Iidle, der er formand for foreningen Leg & Lær med etniske ord i Aarhus Vest; en forening, der er lokalt forankret, og som er til for at yde vejledning til og skabe fællesskaber for unge minoritetsetniske danskere. Ved siden af sin formandspost arbejder han som kultur- og skolehjemvejleder på en lokal folkeskole.

Til juni skal Abdi-Rahman Iidle, sammen med syv andre foreninger fra Diversity Works nationale partnerskabsnetværk, på Folkemødet, og her vil han gerne sætte fokus på nogle af de udfordringer, han oplever i hans lokalsamfundet.

Én af de udfordringer, han rigtig gerne vil kaste lys på, drejer sig om en bestemt gruppe af udsatte unge, der glider ud af samfundets hænder, så snart de fylder 18.  

Som det er lige nu, gælder ungdomstilbud såsom fritidsklubber ikke for unge, der er fyldt 18 år. Problemet med det er, ifølge Abdi-Rahman Iidle, at det ikke er alle unge, som har de rette forudsætninger til at søge ind på ungdomsuddannelser eller erhvervsskoler.

Nogle af de unge kommer nemlig fra familier, hvor forældrene har få ressourcer, hvorfor de kan have svært ved at hjælpe til med lektier og jobansøgninger. Samtidig kan kulturelle og sprogmæssige barriere føre til, at forældrene slet ikke har et overblik over, hvilke muligheder de unge har.

Og når de unge samtidig ikke længere har et socialt fællesskab, som de havde i den lokale fritidsklub, risikerer man, at de i større grad render rundt i gaderne, uden at forældre eller pædagoger har føling med, hvad de fortager sig.  

”Det bliver jo destruktiv, og det ødelægger dem jo” fortæller Abdi-Rahman Iidle, der oplever, hvordan visse unge bliver tabt i systemet og ikke kommer i gang med uddannelse – og i værste tilfælde ender i kriminalitet. Derfor kommer han med denne opfordring:

”Hvis man nu udvider klubtilbuddene i udsatte boligområder, så de unge har mulighed for at komme et sted hen, hvor der er fagprofessionelle, der kender dem, og som kan lave aktiviteter med dem. Det ville være kanon”

Abdi-Rahman Iidle foreslår helt specifikt, at man udvider klubtilbuddene i fire år, så unge med særligt behov i udsatte boligområder fortsat kan gøre brug af ungdomstilbud til de er 22 år.

”En indslusning til samfundet”

Selvom det sociale aspekt er et vigtigt element, er det dog slet ikke nok i sig selv.

”Det er ikke fordi, vi bare skal forlænge i fire år. Fordi det skal ikke bare været sted, hvor de kommer og hænger ud, spiser og så smutter igen. Nej, der skal være mere indhold til det” uddyber Abdi-Rahman Iidle, der gerne ser, at kommunerne og skolerne arbejder tæt sammen med foreninger, forældre og fagprofessionelle for at skabe rammerne for, at udsatte unge kan komme videre.

Ifølge Abdi-Rahman Iidle skal det være en helhedsorienteret indsats, hvor man både inddrager gademedarbejdere og jobkonsulenter, og hvor man har fokus på at få aktiveret de unge.

”Vi skal sluse de unge ind i samfundet og få dem i gang med et eller andet. Og så vise dem vej” lyder det fra Abdi-Rahman Iidle.

Samtidig er det vigtigt at være tæt på de unge og mærke efter, hvad de har brug for. Derfor har man i foreningen Leg & Lær med etniske ord den tilgang, at man slår lyttebøfferne ud og mærker pulsen.  

”Vi vil gerne have, at det vi gør, gavner det lokale samfund, og at det er noget, som vi kan se resultatet af” fortæller Iidle, der uddyber:

”Vi spørger: er der noget som lokalområdet har brug for? Og når vi gør det, oplever vi en stor tilslutning fra lokalsamfundet og lokale samarbejdspartnere”

Svært uden praktikplads

Minoritetsetniske danskere oplever i stor grad at få afvisninger på ansøgninger. Faktisk fremgår det i af en rapport udgivet af Institut for Menneskerettigheder sidste år, at op mod 48% af de minoritetsetniske danskere, der medvirkede i rapporten, har oplevet at få et afslag på en ansøgning, hvad enten det gjaldt job, læreplads, uddannelse, etc.

Det er et billede, som Abdi-Rahman Iidle nikker genkendende til, og det er noget, som ifølge ham kan gøre det svært at få de unge videre.

”Regeringen har sagt, at vi [skolerne] skal vejlede ungerne til at tage en erhvervsuddannelse. Men mange af de unge, jeg taler med, kender en eller to familiemedlemmer, der har måtte droppe ud, fordi de ikke har kunne få elevpladser” forklarer en frustreret Abdi-Rahman Iidle, der fortsætter:

”Jeg har en lang liste af unge, der gerne vil starte, men det kræver altså også, at virksomhederne tager i mod dem”

Det er altså ikke nok at forlænge ungdomstilbuddene og yde karriererådgivning til de unge, hvis virkeligheden er den, at mange alligevel risikerer at blive afvist.

Derfor håber Abdi-Rahman Iidle, at man fra politisk side også vil handle på den type af diskrimination, som gør det sværere for unge med minoritetsetnisk baggrund at komme i praktik eller starte på uddannelse.

Lad uddannelse og frivilligt arbejde tælle med i krav for statsborgerskab

Strenge krav til statsborgerskab gør, at unge føler sig nødsaget til at droppe ud af uddannelser. Det er et problem for både det enkelte menneske og samfundet som helhed, mener Asma Ismail. Det vil hun gerne sætte fokus på ved årets Folkemødet.

Asma Ismail, 23 år, er en af Alliancens repræsentanter på årets Folkemøde. Alliancen er Diversity Works nationale partnerskabsforening, der består af i alt 18 lokale minoritetsetniske foreninger fordelt rundt om i landet.

Derudover repræsenterer hun Viborg Internationale Forening, hvor hun dagligt er med til at skabe og afholde aktiviteter i lokalområdet for familier, børn og unge, såvel som faglige arrangementer, hvis formål er at oplyse folk med anden etnisk baggrund om det danske samfund, bl.a. om demokrati, lovgivning og rettigheder.

Eksempelvis har de haft lokalpolitikere inde til paneldebat, hvor vigtigheden af demokratisk deltagelse blev diskuteret.

”Vi inviterer politikere ind, der snakker om, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvad betyder det, hvis man stemmer. Og hvad de forskellige partier står for”

Udover demokrati og valgdeltagelse har foreningen også fokus andre emner, der berører minoritetsetniske danskere. Ét af de emner er reglerne om statsborgerskab.

Komplekse regler har store konsekvenser

Reglerne for statsborgerskab kan være svære og indviklede at forstå, og overser man bestemte frister, kan det få stor betydning for ens muligheder.

Det oplevede Asma Ismail på egen krop, da hun søgte statsborgerskab sidste år. Efter at have bestået prøven gik hun i gang med at søge, og da gik det op for hende, at der pludselig gjaldt andre regler for hende, end hun først havde antaget.

Hun var nemlig lige fyldt 22 år, og et krav, der ikke tidligere havde gjaldt for hende, betød, at hun nu skulle dokumentere, at hun havde arbejdet fuldtid i 3,5 år ud af de seneste 4 år. Det havde hun imidlertid ikke, idet hun var (og fortsat er) i gang med at uddanne sig til socialrådgiver.

Unge under 22 år, der er kommet til landet før de fyldte otte år, kan nemlig omgå denne regel, hvis de har været i gang med uddannelse. Men er man fyldt 22 år, er det ikke på samme måde muligt.

Så selvom Asma Ismail er i gang med uddannelse, arbejder deltid på et demensplejehjem og er frivillig i Virborg Internationale Forening, er det i udgangspunktet ikke nok.

”Det er så træls,” lyder det fra midtjyden, da hun forklarer sin oplevelse:

”Nu har jeg bestået den her prøve. Det hele er godt. Men så ser jeg, at man åbenbart skal have arbejdet 3,5 år, hvis man er fyldt 22.”

Asma Ismail indsendte sin seneste ansøgning blot en måned efter, at hun blev 22 år. Men selvom reglerne tilsiger, at hun skal have været i fuldtidsarbejde i flere år, har hun alligevel søgt dispensation. Og derfor er der også et håb for, at hun alligevel kan opnå statsborgerskab.

Hun må dog vente lidt endnu med at få svar. Sagsbehandlingstiden er nemlig på 22 måneder ifølge Udlændingestyrelsen. Indtil nu har Asma Ismail ventet på svar i ca. 12 måneder. 

Det skal give mening

Selvom Asma Ismail synes processen om at søge statsborgerskab har været langsommelig og besværlig, er hun slet ikke imod regler på dette område. Hun ønsker blot, at de så anderledes ud.

”Jeg har ikke noget imod, at der er regler, i forhold til dansk statsborgerskab. Selvfølgelig skal der være nogle regler. Men lav nogle regler som giver mening”

Én af de ting, som Asma Ismail lægger vægt på, er, at uddannelse og frivilligt arbejde ikke tæller med i kravene for at opnå statsborgerskab. Det går udover den enkelte ansøger, der er nødt til at vælge mellem uddannelse eller det at søge statsborgerskab.

”Vil I helst gerne have, at jeg færdiggør min uddannelse? Eller vil I gerne have, at jeg dropper min uddannelse og i stedet arbejder for at få dansk statsborgerskab?” Spørger Asma Ismail retorisk, og fortsætter:

”Man hører hele tiden, hvor vigtigt det er med arbejde, og at det er vigtigt at tage en uddannelse. Men hvordan kan man tage en uddannelse, når man står i den situation?”

Asma Ismail mener, at det er tvetydigt, når politikere på den ene side gerne vil have, at folk uddanner sig, men samtidig begrænser visse minoritetsetniske danskere i at tage uddannelse, idet de føler sig nødsaget til at arbejde for at få statsborgerskab.

”Man vil hellere have en uddannelse og bidrage til samfundet. Hvorfor er det et problem?” 

Spurgt ind til, hvorfor det er vigtigt for hende at få et statsborgerskab, svarer Asma Ismail, at det først og fremmest er vigtigt for hende at kunne stemme og føle sig inkluderet i samfundet.

Dernæst har hun også oplevet begrænsningerne ved ikke at have det rødbedefarvede pas, idet hun modsat danske statsborgere skal søge om visum, hver gang hun rejser ud af Europa. Desuden har hun oplevet, at lufthavnskontrollen i andre lande bruger ekstra tid på at gennemgå netop hendes rejsedokumenter, sammenlignet med de veninder, der har dansk statsborgerskab.

Netværksmøde satte fokus på kompetencer og strategisk samarbejde

Årets sidste netværksmøde i foreningsnetværket Alliancen blev afholdt i Korsør

20. november 2023

Foreningen Kvindeforum Motalavej var vært, da foreningsnetværket Alliancen afholdt årets sidste netværksmøde i Korsør søndag den 19. november.

På netværksmødet var der fokus på at udforske og synliggøre de kompetencer, medlemsforeningerne i Alliancen hver især besidder.

Formålet var at styrke bevidstheden om disse kompetencer og afsøge mulighederne for, hvordan de strategisk kan anvendes i Alliancens foreningssamarbejde.

“Vores foreningsnetværk består af 18 partnerskabsforeninger, der hver især sidder inde med kompetencer inden for et hav af områder. Samlet set har vi viden om alt fra, hvordan man styrker unge menneskers viden og engagement i bestyrelsesarbejde til hvordan man engagerer ældre med minoritetsbaggrund i frivilligt arbejde,” siger projektleder i Alliancen Mie Sommer.

En kompetenceworkshop førte til vigtige indsigter og viden, der vil blive samlet og præsenteret i et online kartotek, som vil være tilgængeligt for alle Alliancens medlemmer på Diversity Works’ hjemmeside.

“Målet med det online kompetencekartotek er, at vi som partnerskabsforeninger i højere grad kan lære og gøre brug af hinandens viden og kompetencer, så den gode energi fra netværksmøderne også forankres i hverdagen foreningerne imellem,” siger Mie Sommer .

Ud over en kompetenceworkshop stod dagen på lækker frokost og aftensmad, som værtsforeningen Kvindeforum Motalavej stod for. Og så holdt de et oplæg, hvor de fortalte om deres forening, herunder udfordringer og fremtidige visioner.

Et andet højdepunkt på dagen var da foreningen Leg og Lær i Århus fortalte om deres erfaringer med et medborgerskabskursus, som de netop har afholdt. 

”Jeg kom hjem fra netværksmødet med masser af ny inspiration og gode ideer,” siger Aysel Hagi, der er fra Røde Sol Kulturforening i Odense, der for nyligt er blevet medlem af Alliancen.

”Og så var det virkelig spændende at høre om foreningen Leg og Lærs medborgerskabskursus, og hvordan foreningen har samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp om at styrke tosprogede børns danskkundskaber, der giver dem en meget bedre start på skolen,” siger hun.  

Netværksmødet blev afsluttet med ’dagens dilemma’, som er et nyt tiltag, der fremover vil være fast punkt på dagsordenen til netværksmøder i Alliancen. Her fortalte Idris fra Dansk-Afgansk Forening i Næstved om et dilemma, som han reflekterede over sammen med de andre medlemsforeninger.

Næste netværksmøde er søndag den 4. februar 2024.

---

Alliancen

Alliancen er Diversity Works’ landsdækkende netværk af minoritetsetniske foreninger, hvor vi udveksler viden, sparrer og driver frivillige sociale projekter.

Alliancen støtter foreningernes frivillige udgangspunkt, kapacitetsopbygning og udvikling og opfordrer til partnerskaber med hinanden og andre frivillige foreninger for at sikre stærke lokale stemmer overalt i Danmark.

Alliancen har eksisteret siden 2018, og tæller i dag 18 medlemsforeninger. Alliancen er støttet af Nordea-fonden.

Har du eller din forening lyst til at være en del af vores partnerskabsnetværk, så kontakt projektleder Mie Sommer på mss@diversityworks.dk for at høre mere.

Alliancen afholder medborgerskabskursus med foreningen Leg og Lær

Medborgerskabskursus styrker viden om frivillighed og aktivt medborgerskab

November 2023

I samarbejde med Alliancen er foreningen Leg og Lær i Århus i gang med at afholde et medborgerskabskursus med fokus på emner som beboerdemokrati, aktivt medborgerskab, god kommunikation i foreningen samt pligter og rettigheder som frivillig.

“Sammen med Leg og Lær og andre foreninger bliver vi klogere på, hvad der skal til for, at vi i vores foreninger bliver endnu stærkere som frivillige og aktive medborgere,” siger Mie Sommer, der er projektleder i Alliancen. 

Deltagerne er foreningens egne medlemmer samt interesserede fra andre lokale foreninger. Kurset afsluttes til december, hvor alle deltagere modtager et diplom.

”Og så skal vi holde en afslutningsfest, hvor vi fejrer medborgerskab og inviterer familiemedlemmer, den lokale rådmand og andre lokale samarbejdspartnere,” siger Mie Sommer.

Alliancen er Diversity Works’ landsdækkende netværk af minoritetsetniske foreninger. Alliancen er støttet af Nordea-fonden.

I dag har vi haft besøg af Cafe hos Narges, som er en partnerskabsforening i ALLIANCEN, der er er Diversity Works’ nationale partnerskabsnetværk for minoritetsetniske foreninger

Vi fortalte om Diversity Works og hvordan vi er vokset fra at være en lille forening til en landsdækkende organisation.

Cafe hos Narges laver madfællesskaber i frivillighuset i Svendborg og samles derudover til oplægsaftener og tager på ture.

I dag var de på inspirationstur til vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, hvor vores kok Ghada Baba Nasser fortalte om hendes historie og vej fra at være mange år på kontanthjælp til at få job i vores spiseri. Bagefter fik vi lækker mad i solen og var på besøg i Centret på Blågårdsgade