Lad uddannelse og frivilligt arbejde tælle med i krav for statsborgerskab
Strenge krav til statsborgerskab gør, at unge føler sig nødsaget til at droppe ud af uddannelser. Det er et problem for både det enkelte menneske og samfundet som helhed, mener Asma Ismail. Det vil hun gerne sætte fokus på ved årets Folkemødet.
Asma Ismail, 23 år, er en af Alliancens repræsentanter på årets Folkemøde. Alliancen er Diversity Works nationale partnerskabsforening, der består af i alt 18 lokale minoritetsetniske foreninger fordelt rundt om i landet.
Læs mere: Diversity Works på Folkemødet
Derudover repræsenterer hun Viborg Internationale Forening, hvor hun dagligt er med til at skabe og afholde aktiviteter i lokalområdet for familier, børn og unge, såvel som faglige arrangementer, hvis formål er at oplyse folk med anden etnisk baggrund om det danske samfund, bl.a. om demokrati, lovgivning og rettigheder.
Eksempelvis har de haft lokalpolitikere inde til paneldebat, hvor vigtigheden af demokratisk deltagelse blev diskuteret.
”Vi inviterer politikere ind, der snakker om, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvad betyder det, hvis man stemmer. Og hvad de forskellige partier står for”
Udover demokrati og valgdeltagelse har foreningen også fokus andre emner, der berører minoritetsetniske danskere. Ét af de emner er reglerne om statsborgerskab.
Komplekse regler har store konsekvenser
Reglerne for statsborgerskab kan være svære og indviklede at forstå, og overser man bestemte frister, kan det få stor betydning for ens muligheder.
Det oplevede Asma Ismail på egen krop, da hun søgte statsborgerskab sidste år. Efter at have bestået prøven gik hun i gang med at søge, og da gik det op for hende, at der pludselig gjaldt andre regler for hende, end hun først havde antaget.
Hun var nemlig lige fyldt 22 år, og et krav, der ikke tidligere havde gjaldt for hende, betød, at hun nu skulle dokumentere, at hun havde arbejdet fuldtid i 3,5 år ud af de seneste 4 år. Det havde hun imidlertid ikke, idet hun var (og fortsat er) i gang med at uddanne sig til socialrådgiver.
Unge under 22 år, der er kommet til landet før de fyldte otte år, kan nemlig omgå denne regel, hvis de har været i gang med uddannelse. Men er man fyldt 22 år, er det ikke på samme måde muligt.
Læs mere: Ungdomstilbud skal forlænges til det 22. år i udsatte boligområder
Så selvom Asma Ismail er i gang med uddannelse, arbejder deltid på et demensplejehjem og er frivillig i Virborg Internationale Forening, er det i udgangspunktet ikke nok.
”Det er så træls” lyder det fra midtjyden, da hun forklarer sin oplevelse:
”Nu har jeg bestået den her prøve. Det hele er godt. Men så ser jeg, at man åbenbart skal have arbejdet 3,5 år, hvis man er fyldt 22.”
Asma Ismail indsendte sin seneste ansøgning blot en måned efter, at hun blev 22 år. Men selvom reglerne tilsiger, at hun skal have været i fuldtidsarbejde i flere år, har hun alligevel søgt dispensation. Og derfor er der også et håb for, at hun alligevel kan opnå statsborgerskab.
Hun må dog vente lidt endnu med at få svar. Sagsbehandlingstiden er nemlig på 22 måneder ifølge Udlændingestyrelsen. Indtil nu har Asma Ismail ventet på svar i ca. 12 måneder.
Det skal give mening
Selvom Asma Ismail synes processen om at søge statsborgerskab har været langsommelig og besværlig, er hun slet ikke imod regler på dette område. Hun ønsker blot, at de så anderledes ud.
”Jeg har ikke noget imod, at der er regler, i forhold til dansk statsborgerskab. Selvfølgelig skal der være nogle regler. Men lav nogle regler som giver mening”
Én af de ting, som Asma Ismail lægger vægt på, er, at uddannelse og frivilligt arbejde ikke tæller med i kravene for at opnå statsborgerskab. Det går udover den enkelte ansøger, der er nødt til at vælge mellem uddannelse eller det at søge statsborgerskab.
Læs mere: Diversity Works holdning til statsborgerskab
”Vil I helst gerne have, at jeg færdiggør min uddannelse? Eller vil I gerne have, at jeg dropper min uddannelse og i stedet arbejder for at få dansk statsborgerskab?” Spørger Asma Ismail retorisk, og fortsætter:
”Man hører hele tiden, hvor vigtigt det er med arbejde, og at det er vigtigt at tage en uddannelse. Men hvordan kan man tage en uddannelse, når man står i den situation?”
Asma Ismail mener, at det er tvetydigt, når politikere på den ene side gerne vil have, at folk uddanner sig, men samtidig begrænser visse minoritetsetniske danskere i at tage uddannelse, idet de føler sig nødsaget til at arbejde for at få statsborgerskab.
”Man vil hellere have en uddannelse og bidrage til samfundet. Hvorfor er det et problem?”
Spurgt ind til, hvorfor det er vigtigt for hende at få et statsborgerskab, svarer Asma Ismail, at det først og fremmest er vigtigt for hende at kunne stemme og føle sig inkluderet i samfundet.
Dernæst har hun også oplevet begrænsningerne ved ikke at have det rødbedefarvede pas, idet hun modsat danske statsborgere skal søge om visum, hver gang hun rejser ud af Europa. Desuden har hun oplevet, at lufthavnskontrollen i andre lande bruger ekstra tid på at gennemgå netop hendes rejsedokumenter, sammenlignet med de veninder, der har dansk statsborgerskab.
Få Asma Ismail med i din debat eller arrangement på Folkemødet
Hvis du synes, at det kunne være interessant at få Asma Ismails perspektiver med i dit arrangement på Folkemødet, så tøv ikke med at kontakte os. Kontaktoplysninger er nedenfor.
Asma Ismail er nærmest født ind i foreningslivet og har derfor været frivillig siden barnsben. Hun kan derfor (udover at tale om indfødsretsregler) bidrage med interessante minoritetsetniske perspektiver i debatter, der omhandler frivillighed, foreningsliv og civilsamfund.
Hun er bl.a. interesseret i at sætte gang i snakken om, hvordan man kan gøre det lettere for ildsjæle med anden etnisk oprindelse at søge diverse midler, så også denne gruppe af borgere i større grad kan skabe aktiviteter og projekter, der gavner både mennesker og lokalsamfund.
Kontaktoplysninger
Skriv eller ring til vores kommunikationschef, Mads Karenkewitsch, hvis du ønsker at høre mere.
Mail: mads@diversityworks.dk
Telefon: 40 15 01 79
