Ungdomstilbud skal forlænges til det 22. år i udsatte boligområder

Abdi-Rahman Iidle opfordrer til at forlænge fritidstilbud og øge rådgivning for unge i udsatte boligområder op til 22-årsalderen. På den måde sikrer man, at samfundet ikke taber de unge, og de i større grad kommer i gang med uddannelse.

Forlæng ungdomstilbuddene for unge i udsatte boligområder og tilbyd mere rådgivning til dem, der har et særligt behov.

Sådan lyder det overordnede budskab fra Abdi-Rahman Iidle, der er formand for foreningen Leg & Lær med etniske ord i Aarhus Vest; en forening, der er lokalt forankret, og som er til for at yde vejledning til og skabe fællesskaber for unge minoritetsetniske danskere. Ved siden af sin formandspost arbejder han som kultur- og skolehjemvejleder på en lokal folkeskole.

Til juni skal Abdi-Rahman Iidle, sammen med syv andre foreninger fra Diversity Works nationale partnerskabsnetværk, på Folkemødet, og her vil han gerne sætte fokus på nogle af de udfordringer, han oplever i hans lokalsamfundet.

Én af de udfordringer, han rigtig gerne vil kaste lys på, drejer sig om en bestemt gruppe af udsatte unge, der glider ud af samfundets hænder, så snart de fylder 18.  

Som det er lige nu, gælder ungdomstilbud såsom fritidsklubber ikke for unge, der er fyldt 18 år. Problemet med det er, ifølge Abdi-Rahman Iidle, at det ikke er alle unge, som har de rette forudsætninger til at søge ind på ungdomsuddannelser eller erhvervsskoler.

Nogle af de unge kommer nemlig fra familier, hvor forældrene har få ressourcer, hvorfor de kan have svært ved at hjælpe til med lektier og jobansøgninger. Samtidig kan kulturelle og sprogmæssige barriere føre til, at forældrene slet ikke har et overblik over, hvilke muligheder de unge har.

Og når de unge samtidig ikke længere har et socialt fællesskab, som de havde i den lokale fritidsklub, risikerer man, at de i større grad render rundt i gaderne, uden at forældre eller pædagoger har føling med, hvad de fortager sig.  

”Det bliver jo destruktiv, og det ødelægger dem jo” fortæller Abdi-Rahman Iidle, der oplever, hvordan visse unge bliver tabt i systemet og ikke kommer i gang med uddannelse – og i værste tilfælde ender i kriminalitet. Derfor kommer han med denne opfordring:

”Hvis man nu udvider klubtilbuddene i udsatte boligområder, så de unge har mulighed for at komme et sted hen, hvor der er fagprofessionelle, der kender dem, og som kan lave aktiviteter med dem. Det ville være kanon”

Abdi-Rahman Iidle foreslår helt specifikt, at man udvider klubtilbuddene i fire år, så unge med særligt behov i udsatte boligområder fortsat kan gøre brug af ungdomstilbud til de er 22 år.

”En indslusning til samfundet”

Selvom det sociale aspekt er et vigtigt element, er det dog slet ikke nok i sig selv.

”Det er ikke fordi, vi bare skal forlænge i fire år. Fordi det skal ikke bare været sted, hvor de kommer og hænger ud, spiser og så smutter igen. Nej, der skal være mere indhold til det” uddyber Abdi-Rahman Iidle, der gerne ser, at kommunerne og skolerne arbejder tæt sammen med foreninger, forældre og fagprofessionelle for at skabe rammerne for, at udsatte unge kan komme videre.

Ifølge Abdi-Rahman Iidle skal det være en helhedsorienteret indsats, hvor man både inddrager gademedarbejdere og jobkonsulenter, og hvor man har fokus på at få aktiveret de unge.

”Vi skal sluse de unge ind i samfundet og få dem i gang med et eller andet. Og så vise dem vej” lyder det fra Abdi-Rahman Iidle.

Samtidig er det vigtigt at være tæt på de unge og mærke efter, hvad de har brug for. Derfor har man i foreningen Leg & Lær med etniske ord den tilgang, at man slår lyttebøfferne ud og mærker pulsen.  

”Vi vil gerne have, at det vi gør, gavner det lokale samfund, og at det er noget, som vi kan se resultatet af” fortæller Iidle, der uddyber:

”Vi spørger: er der noget som lokalområdet har brug for? Og når vi gør det, oplever vi en stor tilslutning fra lokalsamfundet og lokale samarbejdspartnere”

Svært uden praktikplads

Minoritetsetniske danskere oplever i stor grad at få afvisninger på ansøgninger. Faktisk fremgår det i af en rapport udgivet af Institut for Menneskerettigheder sidste år, at op mod 48% af de minoritetsetniske danskere, der medvirkede i rapporten, har oplevet at få et afslag på en ansøgning, hvad enten det gjaldt job, læreplads, uddannelse, etc.

Det er et billede, som Abdi-Rahman Iidle nikker genkendende til, og det er noget, som ifølge ham kan gøre det svært at få de unge videre.

”Regeringen har sagt, at vi [skolerne] skal vejlede ungerne til at tage en erhvervsuddannelse. Men mange af de unge, jeg taler med, kender en eller to familiemedlemmer, der har måtte droppe ud, fordi de ikke har kunne få elevpladser” forklarer en frustreret Abdi-Rahman Iidle, der fortsætter:

”Jeg har en lang liste af unge, der gerne vil starte, men det kræver altså også, at virksomhederne tager i mod dem”

Det er altså ikke nok at forlænge ungdomstilbuddene og yde karriererådgivning til de unge, hvis virkeligheden er den, at mange alligevel risikerer at blive afvist.

Derfor håber Abdi-Rahman Iidle, at man fra politisk side også vil handle på den type af diskrimination, som gør det sværere for unge med minoritetsetnisk baggrund at komme i praktik eller starte på uddannelse.