Sammenholdet i Diversity Works’ UngeNetværk giver mod til at kæmpe for retten til at være dansk
Forskning viser, at minoritetsetniske unge ofte føler sig uden for de fællesskaber, som andre danske unge tager for givet. De føler sig splittet mellem to kulturer og vil gerne leve op til dem begge. Men ingen af kulturerne favner dem fuldt ud. Den ene er grundlagt i (bedste)forældrenes fødeland langt herfra i en anden tid. Den anden betragter dem ikke som statsborgere, selvom de er født og opvokset i Danmark.
Fire unge kvinder fra Diversity Works’ ungenetværk, Amal Hadi, Darien Saleh, Rahma Hadi og Salma al Sbaihi, gik i foråret 2021 ind i kampen for mere rimelig adgang til statsborgerskab for unge født og opvokset i Danmark. Det fortalte de om blandt andet i P1 Morgen, Mit Nørrebro, podcasten A Seat at The Table og i en kronik i Kristeligt Dagblad.
Læs et sammendrag af deres kronik her:
I Danmark er vi født …
Vi er født og opvokset i Danmark. Vi går i skole, til dans, arbejder i Netto, er elevrådsformand, ser Netflix, hygger med vores venner. Vi er helt almindelige danske teenagere. Alligevel er vi helt anderledes stillet end andre unge danskere.
Nogle måneder før vi fylder 18 år, får vi et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor der står, at vi skal søge permanent opholdstilladelse, ellers kan det få store konsekvenser for vores ret til at blive her. Permanent ophold? Hvad mener de? Vi er her jo permanent. Vi har altid været her. Vi er født her.
Mon ikke vi er den eneste gruppe danskere, der får det brev, når vi fylder 18? Brevet føles som en trussel. Kan de danske myndigheder finde på at sende os ud af landet? Og hvortil? Vil de sende os tilbage til de lande, som vores forældre kom fra?
Vores manglende danske statsborgerskab har stor betydning i hverdagen. Vi kan ikke rejse med vores klassekammerater på studietur i udlandet, fordi vi ikke har dansk pas. I stedet skal vi søge visum, som dels er svært at få, og dels koster tid og penge. Vi kan ikke stemme til folketingsvalg. Vi kan heller ikke selv stille op.
Politikerne vil gøre det nemmere at få statsborgerskab for unge med nordiske forældre. Men ikke for os, der har forældre andre steder fra. Vi forstår ikke forskelsbehandlingen.
I stedet foreslår vi, at alle unge, der er født og opvokset i Danmark, kan blive danske statsborgere, når vi fylder 18 år. Uanset, hvor vores forældre er født. Vi foreslår desuden, at ansøgningsprocessen skal koste mindre for alle, og
Læs også: Fire skole- og gymnasieelever: Lad alle født og opvokset i Danmark blive statsborgereat alle kan få hjælp til at finde rundt i processen (kronik i Kristeligt Dagblad)
