Emil Fritzemeier

Hvordan håndterer man stress?

Hvordan håndterer man stress?

Sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe fortæller om det nye forløb og gruppetilbud i stresshåndtering til tirsdagsoplæg i Diversity Works center d. 4. februar 2025.

Deltag i et gruppetilbud om stresshåndtering. Opstart til april og maj 2025.

Vi oplever alle stress. Måske som uro eller belastning i livet. Måske som en vægt, der er svær at bære eller noget, der sidder fast i os og ikke vil give slip. Måske føler vi os pressende eller overvældede af vores omgivelser. Måske mærker vi det i kroppen. I alle tilfælde kan vi have brug for at finde måder at takle stress på.

Diversity Works udbyder i samarbejde med Københavns Universitet et gruppetilbud i stresshåndtering. Vi mødes i en gruppe med andre, som også oplever stress. Her lærer vi sammen metoder og værktøjer, som kan hjælpe os i hverdagen.

Gruppen vil være et trygt rum, hvor vi ikke deler personlige erfaringer, men sammen skaber plads til at lære at håndtere stress.

Gruppen er for kvinder og foregår på dansk i et roligt tempo med mulighed for brug af materialer på relevante sprog til hjemmeøvelse.

Deltagelse er gratis.

Hvad: En gruppe, som mødes 5 gange

Hvornår:
– Onsdage kl. 12-14 med start d. 23. april 2025
– Tirsdage kl. 17-19 med start d. 13, maj 2025

Hvor: Vi mødes i Diversity Works, Blågårdsgade 4,1. tv, 2200 København N

Hvordan: Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv en SMS til sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe på 40 15 09 82 med dit navn og interesse i gruppetilbudet. Du kan også skrive på e-mail lv@diversityworks.dk

Tidlig sundhedsindsats kan bryde mønstret med mange borgere fra ikke-vestlige lande på førtidspension

Tidlig sundhedsindsats kan bryde mønstret med mange borgere fra ikke-vestlige lande på førtidspension

“Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år,” siger sygeplejerske i Diversity Works, Liselotte Vendelsøe, der står bag et pilotprojekt, hvor man har koblet beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works med individuel sundhedsrådgivning.

Mange borgere med minoritetsetnisk baggrund ender på førtidspension. En del af løsningen er at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats

25. november 2024

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt modtagere af førtidspension. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Andelen er særlig høj blandt de 50-67-årige påpeger analysen og fremhæver borgere fra Irak, hvor 2 ud af 3 over 50 år modtager førtidspension.

Tallene virker måske høje, men overrasker ikke direktør i Diversity Works, Sara Bech Jakobsen, hvis man kigger på, hvilken gruppe af borgere, der er tale om.

Gruppen af ikke-vestlige indvandrere over 50 år har det fællestræk, at de er kommet til Danmark fra krigshærgede lande som for eksempel Irak, med alt hvad dertil hører af usikkerhed, vold og traumatiske oplevelser.

Desuden har mange i gruppen et dårligt helbred og er ofte ramt af sundhedsproblemer, som er ubehandlede eller begrænset håndteret i deres oprindelseslande.

”Spørgsmålet er ikke hvor mange, men hvorfor? Og hvad vi kan gøre fremadrettet for at forebygge det høje antal,” siger Sara Bech Jakobsen.  

Netop det har et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats en del af svaret på.

Her har man koblet individuel sundhedsrådgivning på de opkvalificeringsforløb, som organisationen tilbyder i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

LÆS OGSÅ: Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

”Helt konkret har vi det sidste år gennemført et forløb i vores beskæftigelsesindsats, hvor vi har borgere med ikke vestlig-baggrund i opkvalificeringsforløb i vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:  

”Det særlige ved forløbene er, at vi tilbyder individuel sundhedsrådgivning til borgerne hos vores to sygeplejersker, samtidig med at de følges af en projektmedarbejder og socialrådgiver.”

Noget af det, som har overrasket i projektet, er at langt de fleste borgere har haft uopdagede diagnoser eller været mangelfuldt udredt for især smerter og psykiske lidelser.

Smerter og psykiske lidelser har imidlertid en stor betydning og indflydelse på borgernes evne til at varetage et arbejde, og derfor er det helt afgørende, at det bliver opdaget tidligt og ikke mindst behandlet, hvis borgerne skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.  

Det fortæller Liselotte Vendelsøe, der er en af de sygeplejersker, som står bag projektet, og som har haft borgerne til samtaler og individuel sundhedsrådgivning.

”Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år. Vi har opdaget ting som PTSD, fibromyalgi og inflammation, som ikke har været beskrevet i borgerens sager før,” siger Liselotte Vendelsøe.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Årsagen skyldes ikke manglende vilje eller evne fra borgernes egne læger, påpeger Liselotte Vendelsøe, men skal snarere ses som et udtryk for, at der ikke er tid nok i sundhedssystemet, når der skal laves en lægefaglig vurdering af en borgers helbred.

Det gælder ikke mindst gruppen af minoritetsetniske borgere, hvor især sproglige og kulturelle barrierer, gør det svært for mange at navigere i sundhedssystemet.

Løsningen er en tidlig, forebyggende indsats

En af de ting, som er gået op for Liselotte Vendelsøe undervejs i projektet, er, at der burde være sat ind med en målrettet sundhedsindsats for længe siden til de borgere med minoritetsetnisk baggrund, som har været i beskæftigelsessystemet i mange år på grund af helbredsmæssige udfordringer.

”Det er svært så sent i forløbet, fordi de ikke har fået den rette hjælp i mange år. Det er blevet til en ond spiral, som er svær at bryde ud af,” siger Liselotte Vendelsøe.

Som eksempel nævner hun en kvinde, der kom til sundhedsrådgivning, og som havde så voldsomme smerter i armene, at hun ikke kunne løfte dem.

Selv om kvinden havde været ved lægen flere gange, havde lægen ikke opdaget det på grund af den korte konsultationstid, som var gået med andre helbredsmæssige problemer.

”Det viste sig, at hun havde svær inflammation i skuldre, muskler, albuer og håndled, da det blev undersøgt af lægen igen, som selv var chokeret over ikke at have bemærket det før,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Hvis man havde sat ind med den rigtige behandling for mange år siden, vil det måske være gået væk, men nu tager det lang tid, hvis det nogensinde forsvinder.”

PTSD er en anden væsentlig sygdom, Diversity Works’ sygeplejersker har fundet blandt flere af deltagerne, som ikke har været beskrevet tidligere i deres sager.

”Der vil det også have haft en kæmpe betydning, hvis man havde sat ind med den rette behandling i tide,” siger Liselotte Vendelsøe.

Og det peger på en generel ting, som Liselotte Vendelsøe har bemærket undervejs i pilotprojektet, nemlig at psykiske lidelser som for eksempel angst og depression sjældent er beskrevet i borgernes sager og lægefaglige vurderinger af deres helbred.

”Det har virkelig overrasket mig, da det jo helt åbenlyst har en kæmpe indflydelse på den enkelte borgers arbejdsevne,” siger Liselotte Vendelsøe.

Ifølge hende er det afgørende at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats, hvis man skal hjælpe de borgere, der i mange år har været fanget i beskæftigelsessystemet, med at komme ind på arbejdsmarkedet.

Men også hvis man vil fremadrettet vil forebygge dårligt helbred og sundhedsmæssige udfordringer blandt målgruppen, som gør, at mange ender på førtidspension.

Og så mener hun, at det er vigtigt at prioriteret mere tid, som er helt essentielt, hvis man vil lave en grundig og ordentlig udredning af borgernes helbredsmæssige problemer. For som hun siger:

”Alternativet er mangelfulde diagnoser og manglende behandling, og hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at man ikke kommer i arbejde, når man er syg.”

Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning,” sagde sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der var inviteret til Christiansborg for at tale om tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet.

November 2024

Torsdag den 7. november var Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe på Christiansborg for at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Budskabet var klart: ”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”

Alle patienter bør have ret til at kommunikere med deres læge og andre behandlere i sundhedsvæsenet på et sprog, de forstår – og hvis der er behov for tolk, bør denne service være gratis. Kun sådan kan vi sikre lige adgang i sundhed for alle.

Det var budskabet fra Diversity Works sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der torsdag den 7. november var inviteret til et arrangement på Christiansborg om integrationspolitik i sundhedsvæsenet med fokus på konsekvenserne ved tolkegebyret.

”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Problemet ved gebyret er, at mange ikke har råd til at betale for tolk, når de skal til lægen eller til undersøgelser på hospitalet. Det fører til misforståelser, fejldiagnoser, længere behandlingstid, øget frekvens i brug af akutklinikker og i værste fald fejlbehandling eller død.

”Vi ved, at de patienter, der har mest brug for tolk, også er dem, som ikke har økonomien til at betale,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Nogle af de borgere jeg møder i mit arbejde i Diversity Works, ved jeg sparer op til at kunne betale for en tolk, når de skal til lægen, fordi de gentagne gange har været der uden at kunne forklare sig. Eller også har lægen misforstået dem.”

Derfor er det ifølge Liselotte Vendelsøe livsnødvendigt at gøre op med den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, for netop sprog og det at kunne tale sammen er altafgørende, når det kommer til at udrede og behandle patienter.

”Sundhedsansattes vigtigste redskab til at udrede og behandle patienter er ikke blodtryksapparatet, stetoskopet eller MR-scanneren – det er kommunikationen – det at kunne spørge patienten ud og forklare om symptomer, behandling, bivirkninger og virkning,” sagde Liselotte Vendelsøe:

”Som læger og sygeplejersker har vi brug for at forstå vores patienter. Vi har brug for at kunne stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres svar uden risiko for fejlfortolkninger. Og vi har brug for sproget til at sikre, at vi kan tale sammen klart og præcist, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed.”

Tolkegebyret er dyrt for den enkelte og samfundet

Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til.

”Får man ikke hjælp til sine sundhedsudfordringer er der stor sandsynlighed for, at det også rammer økonomisk i form at sygedage, mistet job, osv. Det bliver til en ond spiral, og det rammer ikke kun den enkelte og hele familien, men også samfundet,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret. Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.”

Ifølge Liselotte Vendelsøe er løsningen ligetil: Gratis tolkning i sundhedsvæsnet, som der har været tidligere. Eller i det mindste gratis tolkning til lavindkomstgrupper. Det vil nemlig sikre, at ingen af de mest sårbare patienter falder igennem systemet.

”Vores sundhedsvæsen er bygget op sådan, at ligegyldigt om du er rig eller fattig, dronning Magrethe eller Mohammed, har du ret til den samme behandling på lige vilkår. Det handler om solidaritet og medmenneskelighed. Tolkelovgivningen er i direkte kollision med det, da den skaber større ulighed i sundhed og dermed også øger den sociale ulighed i vores samfund,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter

Det var filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet, som havde inviteret til arrangementet på Christiansborg, der – ud over Liselotte Vendelsøes oplæg og en paneldebat – bød på forevisning af Nivethas nye kortfilm “Etniske Smerter”, som også kan ses på DR TV (link).

Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, der er alvorlig syg, men som bliver misforstået og afvist af hendes egen læge. Moderen får først hjælp, da hun falder om på gaden.

LÆS OGSÅ: Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.

Ifølge Liselotte Vendelsøe er filmen desværre ikke ren fiktion, men en virkelighed, som ofte finder sted i sundhedsvæsenet i Danmark, og som hun selv har oplevet mange gange i hendes mangeårige virke som sygeplejerske.

Derfor indledte Liselotte Vendelsøe også sit oplæg med et eksempel på en af hendes tidligere patienter, da hun arbejdede på kræftafdelingen på Rigshospitalet – en kvinde, der på grund af sprogbarrierer og manglende adgang til tolkning ikke forstod de vigtige sundhedsinstrukser, hun havde fået.

Kvinden var mødt op til en kræftundersøgelse uden at have gennemført den nødvendige forberedelse, og da hun havde sin 14-årige søn med som tolk, der misforstod et spørgsmål fra lægen, endte hun med at blive sendt hjem uden den afgørende undersøgelse.

Ifølge Liselotte illustrerer eksemplet og filmen ”Etniske Smerter” netop, hvordan fejlkommunikation og mangel på tolk ikke blot påvirker den enkeltes helbred, men også påfører sundhedsvæsenet ekstra omkostninger gennem gentagne behandlinger og forlængede sygdomsforløb. Og så sætter tolkelovgivningen ifølge Liselotte Vendelsøe pårørende, familiemedlemmer og børn i en svær og helt urimelig situation. For som hun påpegede:

”Forældre der bruger deres barn som tolk, gør det jo ikke af manglende omsorg for barnet, men fordi de ikke andre muligheder, og fordi det er den eneste reelle løsning, de har. Alternativet er jo ingen behandling, hvilket også påvirker barnet.”

Arrangementet, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.

Fokus på mental sundhed hos Diversity Works

Fokus på mental sundhed hos Diversity Works

Foredrag ved Hiba fra Bedre Psykiatri om skizofreni og misbrug i familien torsdag d. 10. oktober 2024.

I anledning af World Mental Health Day inviterede Diversity Works til en dag med fokus på mental sundhed. Arrangementet gav deltagerne indsigt i psykiske lidelser og information om behandlingstilbud.

Diversity Works afholdt den 10. oktober 2024 en inspirerende dag i anledning af World Mental Health Day, hvor mental sundhed og psykiske lidelser var i fokus.

Arrangementet samlede mere end 50 kvinder, der besøgte Diversity Works’ center for at lære om mental sundhed og få indsigt i psykiske lidelser samt information om behandlingstilbud for pårørende og personer med en diagnose.

Dagen startede med en kort velkomst, hvorefter deltagerne kunne besøge fem forskellige stationer, hvor de fik mulighed for at lære om psykiske lidelser som PTSD, angst og depression og ADHD.

I små, lukkede grupper kunne man som deltager lytte, stille spørgsmål og få personlig vejledning. Den intime atmosfære gav deltagerne mulighed for at dele deres egne erfaringer og stille spørgsmål om det, der ofte kan være svære at tale om i dagligdagen.

På PTSD-stationen fortalte Tanja Weiss fra behandlingscenteret Oasis om behandlingstilbud og deres erfaringer med at hjælpe traumatiserede mennesker, mens sygeplejerske Emma Soidik fra Diversity Works belyste symptomer og behandlingsmuligheder for angst og depression.

I systuen, der for dagen var omdannet til mindfulness-station ved sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, fik deltagerne en introduktion til meditation og mindfulness-øvelser, der kan hjælpe med at håndtere stress og tankemylder.

“Det har været fantastisk at se, hvor mange der har fået indsigt og støtte i dag. Det er så vigtigt, at vi skaber plads til at tale om de her emner, siger sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt, og særligt blandt mennesker med minoritetsetnisk baggrund. Det skal vi have gjort op med.”

Til frokost blev der serveret et ekstra sundt måltid, som blev præsenteret af projektleder Sara Stevens. Hun forklarede, hvordan sunde kostvaner har stor indflydelse på mental sundhed, og hvordan en nærende kost kan understøtte et bedre mentalt helbred. Som en ekstra bonus blev der serveret sunde og lækre rugbrødskugler med dadler, kokos og kakao til dessert.

Dagen blev rundet af med et rørende foredrag af Hiba fra Bedre Psykiatri, der fortalte om sine personlige erfaringer med skizofreni og misbrug i familien. Hendes ærlige beretning åbnede op for mange spørgsmål og vigtige samtaler om, hvordan psykiske lidelser påvirker både de ramte og deres pårørende.

Til sidst blev dagen afsluttet med en fælles refleksion over det fortsatte tabu, der omgiver psykiske udfordringer og sygdomme. Der blev lagt vægt på vigtigheden af at skabe rum for åbenhed og dialog om psykisk sygdom, hvad enten man selv er ramt eller er pårørende.

En særlig tak til Tanja Weiss fra behandlingscenter Oasis. Og ikke mindst tak til Hiba og Lise Poulsen fra Bedre Psykiatri for at medvirke og være med til at gøre dagen indsigtsfuld og lærerig for alle.

Kritik af begrebet “etniske smerter” til paneldebat

Oplæg og paneldebat om begrebet “etniske smerter” arrangeret af foreningen SULH på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 25. september 2024. Foto: SULH

Kritik af begrebet “etniske smerter” til paneldebat

»Etniske smerter er ikke et begreb, men et fænomen, som dækker over sundhedsvæsenets utilstrækkelighed.«

Det var budskabet fra sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe, da hun onsdag d. 25. september deltog i en paneldebat om det omdiskuterede begreb “etniske smerter”.

LÆS OGSÅ: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Paneldebatten var arrangeret af foreningen SULH, der arbejder for at styrke forholdet mellem etniske minoriteter og det danske sundhedsvæsen.

Sammen med læger, professorer og andre fagfolk udfordrede Liselotte Vendelsøe det problematiske ved dette begreb og fremhævede, hvordan det i praksis kan føre til stigmatisering og dårligere behandling af patienter med minoritetsetnisk baggrund.

BOOK FOREDRAG: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

”Etniske smerter eksisterer ikke som et medicinsk begreb, men snarere som et udtryk for et system, der fejler i at tilpasse sig og imødekomme mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og sproglige behov,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Det er afgørende, at vi fjerner dette begreb fra vores ordforråd og sundhedsvæsen, da det ofte resulterer i misforståelser og fejldiagnoser.”

Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden styrker beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works. Arkivfoto.

Støtte fra Helsefonden vil sikre minoritetsetniske kvinder individuel sundhedsrådgivning, når de deltager i et opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier

Et nyt økonomisk bidrag fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate minoritetsetniske kvinder i Send Flere Krydderier ved at bygge bro til sundhedsindsatsen i Diversity Works.

Støtten er på 390.000 og bidrager blandt andet til, at Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works, kan have løbende samtaler med kvinderne, når de er i praktik eller opkvalificeringsforløb.

“Det er helt fantastisk. Vi er simpelthen bare så glade,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Sundhedsmæssige udfordringer er en af de helt store barriere for langtidsledige minoritetsetniske kvinder på arbejdsmarkedet. Med støtten kan vi nu forøge deres chancer for at komme i job ved at forbedre kvindernes fysiske og mentale helbred.”

Foruden Liselotte Vendelsøe vil kvinderne blive fulgt tæt af en ernæringsfaglig projektleder og to socialrådgivere, der arbejder på tværs af Send Flere Krydderier og Centret i Diversity Works.

Send Flere Krydderier udspringer af Diversity Works og har som socialøkonomisk café- og cateringvirksomhed til formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked.

Sundhedsbarrierer står i vejen for job

Beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier består af opkvalificering samt afklarende forløb, hvor kvinderne kommer i praktikforløb i køkkenet. Samtidig følges kvinderne tæt at socialrådgivere, som holder opfølgende møder med blandt andet sagsbehandler i jobcenteret.

Beskæftigelsesindsatsen er for Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning og er en del af rammeaftalen ”Lokal forankret indsats”.

Når forløbet afsluttes, udarbejder socialrådgiveren en detaljeret rapport med beskrivelse af borgeres forløb og arbejdsevne, der ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen fokuserer desuden på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde arbejde eller praktik.

De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte været på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til, men særligt sundhedsmæssige problematikker gør, at de ikke kan arbejde fuld tid.

LÆS OGSÅ: I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Ubehandlede sundhedsudfordringer betyder nemlig, at kvinderne har flere sygedage, lavere arbejdsevne på grund af smerter og psykiske udfordringer, og så kan de ofte ikke overskue lægebesøg eller undersøgelser.

Det er netop disse sundhedsmæssige udfordringer, som bevillingen fra Helsefonden skal være med til at imødekomme ved at sikre et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne i Send Flere Krydderier og Diversity Works’ sygeplejerske.

Unik og helhedsorienteret indsats

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter kvinderne, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works.

Hun glæder sig over støtten fra Helsefonden, som hun mener, giver mulighed for at tilbyde et unikt opkvalificeringsforløb, hvor fokus på sundhed bliver tænkt ind i forløbet fra dag et.

Projektet vil omfatte omkring 35 personer om året, der bliver henvist af Jobcenter København, og som udgangspunkt deltager i et opkvalificeringsforløb på 26 uger. Det vil være individuelt, hvor ofte deltagerne har samtaler med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, og antallet planlægges ud fra deltagernes behov.

Metodeværktøj til kommune og jobcentre

Hos Diversity Works har man en ambition om, at projektet skal resultere i indsamling af data, der kan fordre ligheden i sundhed for minoritetsetniske danskere, fortæller Sara Bech Jakobsen.

Og så skal erfaringerne fra projektet blive til metodeværktøjer, der kan inspirere og anvendes til opkvalificering i jobcentre og i andre civilsamfundsorganisationer.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

”Jeg håber på, at vi med projektet bliver i stand til at dokumentere, at der ligger et potentiale i at arbejde mere holistisk og på tværs af fagområder, når det kommer til at løfte mennesker i udsatte livspositioner,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Og så håber jeg selvfølgelig, at deltagerne får den støtte og styrke, der skal til for at finde nye veje i livet, som giver dem afklaring fremfor endnu flere år på kontanthjælp.”

Indfødsretskursus var en stor succes igen i år

Indfødsretskursus var en stor succes igen i år

“Der har været unge og ældre, mænd og kvinder, som har deltaget i kurset,” fortæller praktikant Anne Bjørg (nederst tv), som sammen med praktikant Anna Sofie har stået for efterårets Indfødsretskursus i Diversity Works.

Over halvdelen af deltagerne til årets indfødsretskursus i Diversity Works har tilmeldt sig Indfødsretsprøven

28. november 2023

Hvad hedder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys ældste søn? Og i hvilket århundrede blev England erobret af den danske konge Svend Tveskæg?

Det er bare nogle af de spørgsmål, man kan risikere at skulle kende svaret på, hvis man vil bestå Indfødsretsprøven, som er nødvendigt for at kunne søge om dansk indfødsret, det vil sige dansk statsborgerskab. For ikke at glemme alle de yderligere krav og betingelser, man skal leve op til.

For eksempel at man skal have haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark. Og at man inden for de seneste 4 år skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder.

LÆS OGSÅ: Her kan man gå til indfødsret

I sidste uge var sidste gang i 2023 med Diversity Works’ 10-ugers indfødsretskursus, som praktikanterne i Centret, Anna Sofie og Anna Bjørg, har stået bag.

Og igen i år har kurset været en stor succes og med høj deltagelse.

“Der har været unge og ældre, mænd og kvinder, som har deltaget i kurset,” fortæller Anne Bjørg og fortsætter:

“Over halvdelen af deltagerne føler sig nu klar og har tilmeldt sig Indfødsretsprøven i slutningen af november.”

Indfødsretskurset i Diversity Works er gratis og for alle, som har brug for hjælp til at bestå indfødsretsprøven. Eller som bare gerne vil forberede sig til prøven sammen med andre i et trygt og inkluderende fællesskab.

Nyt forløb starter i efteråret 2024. Skriv til Sofie Theede på st@diversityworks.dk for mere info. 

Folketingspolitikere besøgte Diversity Works for at få input til et opgør med ’etniske smerter’

Folketingspolitikere besøgte Diversity Works for at få input til et opgør med ’etniske smerter’

Sygeplejerske Liselotte Vendelsøe kom med input til folketingspolitiker Christina Sade Olumeko og Helene Liliendahl Brydensholt om, hvad der skal til for at gøre op med ‘etniske smerter’ i sundhedsvæsenet.

Onsdag besøgte to folketingspolitikere fra Alternativet Centret i Blågårdsgade. Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen, lyder anbefalingen blandt andet fra Diversity Works

23. november 2023

Centeret i Blågårdsgade fik onsdag besøg af folketingspolitikerne Helene Liliendahl Brydensholt og Christina Sade Olumeko fra Alternativet.

Politikerne havde nemlig bedt Diversity Works om at komme med anbefalinger til, hvordan man politisk kan tage et opgør med begrebet ”etniske smerter” i sundhedsvæsenet.

“Jeg mener, at begrebet ’etniske smerter’ er diskrimination. Alle har ret til at få en ordentlig behandling i det offentlige,” siger Christina Sade Olumeko fra Alternativet, der blandt andet er ordfører for Ligestilling og Minoriteter.

Lighed i sundhed er et af Diversity Works strategiske fokusområder. I den seneste tid har organisationens sygeplejerske Liselotte Vendelsøe holdt flere foredrag i samarbejde med landets hospitaler, hvor hun har givet læger og sygeplejersker indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter. Og her er budskabet klart:

“Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.”

Derfor glæder det også Diversity Works’ direktør Sara Bech Jakobsen, at budskabet er nået til Christiansborg.

“Som praksisnær organisation er vi glade for at kunne bidrage med forslag til løsninger og handlinger, der kan modvirke ulighed i sundhedsvæsenet,” siger hun.

Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen

Udover en velkomst og introduktion til Centrets mange aktiviteter og rådgivningsindsatser, talte politikerne med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe.

Samtalen tog udgangspunkt i Diversity Works’ anbefalinger og input til, hvad der kan gøres politisk for at sikre et opgør med ’etniske smerter’ i sundhedsvæsenet.

Dokumentet kan læses her: Input til opgør med etniske smerter i sundhedsvæsenet

En af anbefalingerne går ud på at udbygge og styrke indsatser omkring det nære sundhedssystem. Og så mener Diversity Works’ at man bør styrke tværfagligheden i sundhedsvæsenet og i højere grad have en holistisk tilgang til mennesket.

”Der er ikke noget, der hedder etniske smerter, men der er nogle forhold, der gør, at mennesker med anden etnisk baggrund ikke bliver udredt korrekt. En mindre gruppe af minoritetsetniske danskere er desuden udsatte på en lang række parametre, der rækker ud over sundhed, hvilket er medvirkende til, at de bliver tabt i sundhedsvæsenet,” siger sygeplejerske Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Hvis man skal hjælpe denne patientgruppe, er man nødt til at have en holistisk tilgang og arbejde på tværs af fagligheder. Faren er, at man ellers kommer til at fokusere på enkelte og konkrete problemstillinger, der i virkeligheden er komplekse og rækker ud over, hvad et presset sundhedssystem alene kan håndtere.”

Liselotte Vendelsøe bakkes op af direktør Sara Bech Jakobsen, der fremhæver Diversity Works’ center som et sted, der netop arbejder på tværs af fagligheder, og som har en holistisk tilgang til mennesket.

Siden 2014 har Diversity Works tilbudt sundhedsrådgivning til minoritetsetniske danskere, der varetages af en fastansat sygeplejerske. I Centret er der desuden sundhedsfremmende aktiviteter som yoga, gåklub og madlavning med fokus på sund kost.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Foruden en sygeplejerske har centret flere ansatte socialrådgivere og et stort frivilligkorps af faglige rådgivere, der tilbyder jobrådgivning, juridisk rådgivning og økonomisk rådgivning. Og som arbejder tæt sammen og henviser til hinanden, når de møder borgere med komplekse problemstillinger, der går på tværs af fagområder.

Folketingspolitiker Helene Liliendahl Brydensholt, der er gruppeforperson for Alternativet, mener, at Diversity Works’ indsatser burde bredes ud til hele samfundet:

“Strukturen rundt om ’etniske smerter’ er noget, der virkelig kan få fatale følger for den enkelte borger. Derfor er Diversity Works tilbud fantastiske – specielt den holistiske tilgang til de besøgende,” siger hun.

Også politiker Christina Sade Olumeko er begejstret for Diversity Works’ sundhedsindsats, der skal styrke sundheden blandt minoritetsetniske danskere.

“Det offentlige skal lære af steder som Diversity Works. Der er mange politikere, der er enige i, at der er for meget silotænkning, men vi er utroligt dårlige til at gøre noget ved det – det er man lykkes med hos Diversity Works,” siger hun.


Hvad er ‘etniske smerter’?

‘Etniske smerter’ er et uofficielt begreb eller betegnelse, der bliver brugt i sundhedsvæsnet, når sundhedspersonalet ikke kan finde årsagen til indvandrer eller flygtninges smerter eller symptomer. Ofte skyldes det sproglige barrierer, manglende viden om patientgruppens kulturelle baggrund samt manglende indsigt i deres livsvilkår.

Netværksmøde med fokus på kompetencer

Netværksmøde satte fokus på kompetencer og strategisk samarbejde

Formålet med årets sidste netværksmøde i Alliancen var at styrke bevidstheden om de kompetencer, medlemsforeningerne hver især besidder, og at udforske, hvordan disse kan anvendes strategisk i Alliancens foreningssamarbejde.

Årets sidste netværksmøde i foreningsnetværket Alliancen blev afholdt i Korsør

20. november 2023

Foreningen Kvindeforum Motalavej var vært, da foreningsnetværket Alliancen afholdt årets sidste netværksmøde i Korsør søndag den 19. november.

På netværksmødet var der fokus på at udforske og synliggøre de kompetencer, medlemsforeningerne i Alliancen hver især besidder.

Formålet var at styrke bevidstheden om disse kompetencer og afsøge mulighederne for, hvordan de strategisk kan anvendes i Alliancens foreningssamarbejde.

“Vores foreningsnetværk består af 18 partnerskabsforeninger, der hver især sidder inde med kompetencer inden for et hav af områder. Samlet set har vi viden om alt fra, hvordan man styrker unge menneskers viden og engagement i bestyrelsesarbejde til hvordan man engagerer ældre med minoritetsbaggrund i frivilligt arbejde,” siger projektleder i Alliancen Mie Sommer.

En kompetenceworkshop førte til vigtige indsigter og viden, der vil blive samlet og præsenteret i et online kartotek, som vil være tilgængeligt for alle Alliancens medlemmer på Diversity Works’ hjemmeside.

“Målet med det online kompetencekartotek er, at vi som partnerskabsforeninger i højere grad kan lære og gøre brug af hinandens viden og kompetencer, så den gode energi fra netværksmøderne også forankres i hverdagen foreningerne imellem,” siger Mie Sommer .

Ud over en kompetenceworkshop stod dagen på lækker frokost og aftensmad, som værtsforeningen Kvindeforum Motalavej stod for. Og så holdt de et oplæg, hvor de fortalte om deres forening, herunder udfordringer og fremtidige visioner.

Et andet højdepunkt på dagen var da foreningen Leg og Lær i Århus fortalte om deres erfaringer med et medborgerskabskursus, som de netop har afholdt. 

”Jeg kom hjem fra netværksmødet med masser af ny inspiration og gode ideer,” siger Aysel Hagi, der er fra Røde Sol Kulturforening i Odense, der for nyligt er blevet medlem af Alliancen.

”Og så var det virkelig spændende at høre om foreningen Leg og Lærs medborgerskabskursus, og hvordan foreningen har samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp om at styrke tosprogede børns danskkundskaber, der giver dem en meget bedre start på skolen,” siger hun.  

Netværksmødet blev afsluttet med ’dagens dilemma’, som er et nyt tiltag, der fremover vil være fast punkt på dagsordenen til netværksmøder i Alliancen. Her fortalte Idris fra Dansk-Afgansk Forening i Næstved om et dilemma, som han reflekterede over sammen med de andre medlemsforeninger.

Næste netværksmøde er søndag den 4. februar 2024.


Alliancen

Alliancen er Diversity Works’ landsdækkende netværk af minoritetsetniske foreninger, hvor vi udveksler viden, sparrer og driver frivillige sociale projekter.

Alliancen støtter foreningernes frivillige udgangspunkt, kapacitetsopbygning og udvikling og opfordrer til partnerskaber med hinanden og andre frivillige foreninger for at sikre stærke lokale stemmer overalt i Danmark.

Alliancen har eksisteret siden 2018, og tæller i dag 18 medlemsforeninger. Alliancen er støttet af Nordea-fonden.

Har du eller din forening lyst til at være en del af vores partnerskabsnetværk, så kontakt projektleder Mie Sommer på mss@diversityworks.dk for at høre mere.

Alliancen afholder medborgerskabskursus med foreningen Leg og Lær

Alliancen afholder medborgerskabskursus med foreningen Leg og Lær

Medborgerskabskursus styrker viden om frivillighed og aktivt medborgerskab

November 2023

I samarbejde med Alliancen er foreningen Leg og Lær i Århus i gang med at afholde et medborgerskabskursus med fokus på emner som beboerdemokrati, aktivt medborgerskab, god kommunikation i foreningen samt pligter og rettigheder som frivillig.

“Sammen med Leg og Lær og andre foreninger bliver vi klogere på, hvad der skal til for, at vi i vores foreninger bliver endnu stærkere som frivillige og aktive medborgere,” siger Mie Sommer, der er projektleder i Alliancen. 

Deltagerne er foreningens egne medlemmer samt interesserede fra andre lokale foreninger. Kurset afsluttes til december, hvor alle deltagere modtager et diplom.

”Og så skal vi holde en afslutningsfest, hvor vi fejrer medborgerskab og inviterer familiemedlemmer, den lokale rådmand og andre lokale samarbejdspartnere,” siger Mie Sommer.

Alliancen er Diversity Works’ landsdækkende netværk af minoritetsetniske foreninger. Alliancen er støttet af Nordea-fonden.