Tolkegebyret består. Det samme gør kampen mod ulighed i sundhed
Et bredt politisk flertal har netop forkastet forslag om afskaffelse af det såkaldte tolkegebyr. Det er ærgerligt, mener sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der har oplevet, hvordan gebyret har ført til misforståelser og fejlbehandling af minoritetsetniske danskere
”Det skaber en stor ulighed i sundhed, da der mange, der ikke får den rigtige hjælp” lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, når hun spørges indtil, hvorfor politikerne på Christiansborg stemte forkert, da de tirsdag d. 4. juni forkastede beslutningsforslaget om at afskaffe tolkegebyret.
Læs mere: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet.
Tolkegebyret blev indført i 2019 og pålægger udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år, ansvaret for selv at betale for tolk, hvis det af egen læge eller sundhedspersonale vurderes nødvendigt for videre behandling.
Lige siden tolkegebyret blev indført, har der været massiv kritik fra læger og andre fagpersoner. Blandt andet har Lægeforeningen været ude at kritisere gebyret for netop at skabe ulighed i sundhed og for at koste samfundet flere penge, end det henter hjem.
Læs mere: Lægeformand om tolkegebyr: »Det er virkelig fantastisk, at der nu er forslag om at afskaffe det«
Flere af de pointer fremgik også af beslutningsforslaget, som blev fremsat af SF, ALT, RV og EL tilbage i marts. Men selvom fagpersoner i årevis har råbt politikerne op og mange støttede op om beslutningsforslaget, valgte et bredt flertal altså at forkaste beslutningsforslaget.
Dermed er der ingen udsigter til, at tolkegebyret vil blive afskaffet lige foreløbigt. Og selvom det skuffer Liselotte Vendelsøe, vil det ikke stoppe hende og andre for fortsat at kaste lys på denne sag.
Liselotte Vendelsøe har i mere end 20 år arbejdet med udsatte minoritetsetniske danskeres sundhed, og hendes erfaringer viser, at gebyret har haft direkte konsekvenser for bestemte borgere, der grundet manglende tolk ikke får korrekt behandling. Hun peger samtidig på, at det potentielt vil koste samfundet langt mere på sigt, hvis man fortsætter med at fejlbehandle patienter på denne måde.
Til at gøre os klogere på, hvorfor tolkegebyret er med til at skabe ulighed i sundhed, kommer Liselotte Vendelsøe med forskellige perspektiver nedenfor. Det er også pointer, hun vil tage med til Folkemødet, når hun vil blande sig debatter om sundhed.
Fravælgelse af tolk eller undvigelse af sundhedsvæsnet
Liselotte Vendelsøe mener, at tolkegebyret først og fremmest fører til, at nogle minoritetsetniske danskere enten helt undgår eller udskyder at gå til lægen, fordi de er bange for at skulle betale for tolk. Hun forklarer:
”Mange af dem, som ikke taler sproget, de er jo de lavest lønnede i Danmark. Og så skal de så også betale det her gebyr. Så er der jo rigtig mange, der vælger tolk fra. Eller slet ikke får handlet på deres symptomer, fordi de er bange for at skulle betale.”
Mange af kvinderne, der kommer til sundhedstjek hos Liselotte Vendelsøe, sidder i ufaglærte stillinger eller er fleksjobbere, og det kan derfor være en udfordring at finde plads i budgettet, hvis lægen insisterer på, at der skal være tolk til stede. Derfor er der nogle af kvinderne, der udskyder at gå til lægen, hvilket i nogle tilfælde fører til endnu længere sygdomsforløb.
Det er sådanne erfaringer, der gør, at Liselotte Vendelsøe mærker, at gebyret er med til at modarbejde velfærdsstatens principper om lige adgang. Og det mener hun er forkert:
“Vi er bygget op om en solidarisk tankegang. At der skal være plads til alle. At vi også skal hjælpe de mest udsatte, så også de får et bedre liv. Og det gør vi jo bare ikke på den her måde.”
Tilfældigt, hvem der får dispensation
I lovgivningen til tolkegebyret fremgår det, at der bl.a. er dispensationsmuligheder for patienter, ”der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.”
Læs mere: Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven
Ifølge reglerne er det op til den enkelte læge at vurdere, hvorvidt patienten ikke har kunnet lære dansk grundet fysiske eller psykiske lidelser, og dermed ikke behøver at hæfte for tolk.
Disse dispensationsmuligheder var der også flere politikere, der refererede til, da de indtog talerstolen til førstebehandlingen af ændringsforslaget d. 16. maj, herunder sundhedsminister Sophie Løhde.
Ministeren påpegede, at man med disse undtagelser allerede kommer de mest udsatte grupper i møde. Samtidig understregede hun, at de borgere, som af lægerne ikke vurderes til at have nedsat læringsevne på grund af sygdom, selv skal betale for tolk. Her lyder argumentet, at det må forventes, at disse har haft muligheden for at lære dansk.
Så enkelt er det dog ikke i virkeligheden, hvis man spørger Liselotte Vendelsøe. Mange af de kvinder, hun har haft til sundhedstjek, lider eksempelvis af PTSD; en sygdom, der ofte opdages sent, og som kan have været uopdaget i de første tre år, kvinderne har boet i Danmark.
I den forbindelse påpeger Liselotte Vendeløse, at PTSD påvirker folks indlæringsevner, når de skal lære et nyt sprog, og at det er svært at lagre ny information. Derfor kan det, som hun tilføjer, også føre til, at personer med PTSD mister nogle af de sprogkundskaber, de ellers havde tillært sig, da de kom til Danmark.
I sit arbejde har Liselotte Vendelsøe oplevet, hvordan bestemte læger ikke har villet fritage patienter for tolkegebyr, selvom der har været tydelige indikationer på, at det var nødvendigt. Hun kommer med et eksempel:
”Der var den her kvinde, som havde gået til massiv behandling i psykiatrien. De havde gang på gang anbefalet hendes læge at fritage hende fra tolkegebyr. Og lægen nægtede det, fordi han mente, at hun var ung nok til at kunne lære dansk.”
Liselotte Vendelsøe understreger, at det langt fra er alle læger, der agerer sådan. Men netop det er også hendes pointe.
For det er ifølge Liselotte Vendelsøe meget individuelt, hvordan læger rundt om i landet laver disse vurderinger. Samtidig kan det være rigtig svært overhovedet at lave disse vurderinger, mener hun, da lægerne ikke med sikkerhed kan vide, om psykiske lidelser, der først er blevet opdaget efter de første tre år i landet, kan have haft effekt på den enkeltes indlæringsevner i de første år.
Så selv de dispensationer, som ellers skulle imødekomme de mest udsatte, virker ifølge Liselotte Vendelsøe en smule tilfældige.
Misforståelser og fejlbehandling
Uanset om det er lægen, der har vurderet, at tolk ikke har været nødvendig for behandlingen af en given patient, eller om det er den enkelte patient, der har ønsket ikke at få tolk, har Liselotte Vendelsøe været til flere konsultationer, hvor sproglige misforståelser har ført til fejlbehandling.
Ofte har det drejet sig om misforståelser vedrørende indtagelse af medicin, hvor det som patient er vigtigt at vide, hvornår og hvor meget man skal indtage af et givent medikament.
Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«
Et eksempel, som Liselotte Vendelsøe fremhæver, var en kvinde, der led af migræne og var besvimet en masse gange. Over flere omgange havde hun været på akutklinikker for at blive undersøgt, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvorfor hun besvimede.
Ved en samtale med kvinden blev det dog tydeligt for Liselotte Vendelsøe, hvorfor:
”En af de gange, hvor jeg snakker med hende, får jeg hende til at tage al sin medicin med. Og som udgangspunkt virker det til, at hun tager al sin medicin rigtigt. Ved et tilfælde siger jeg til hende: Hvad gør du egentlig, når du får migræne, og du har taget din faste medicin? Så tager hun en pille op, som er en forebyggende pille mod migræne, og som er blodtrykssænkende. Og den må man kun tage én gang om dagen. Den havde hun så taget op til en 4-5 gange om dagen, hver gang hun fik migræne.”
Læs mere: En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig
Det var altså en stor mængde af blodtrykssænkende medicin, der fik kvinden til at dejse om. Hun havde simpelthen misforstået det, som lægen havde sagt.
Få Liselotte Vendelsøe med i dit arrangement på Folkemødet
Liselotte Vendelsøe har dedikeret sin karriere som sygeplejerske til at tackle den sociale ulighed i sundhed blandt minoritetsetniske patienter. Liselotte har en bred medicinsk erfaring og har arbejdet som sygeplejerske i over 23 år, herunder som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.
I det seneste årstid har hun været rundt om i landet for at holde oplæg for bl.a. sygeplejersker, læger og socialrådgiver om konkrete problematikker og udfordringer inden for sundhedsvæsenet i forhold til at møde og behandle borgere med minoritetsetnisk baggrund.
Hvis du synes, at det kunne være interessant at få Liselotte Vendelsøes perspektiver med i dit arrangement på Folkemødet, så tøv ikke med at kontakte os. Kontaktoplysninger finder du nedenfor.
Kontaktoplysninger
Skriv eller ring til vores kommunikationschef, Mads Karenkewitsch, hvis du ønsker at høre mere.
Mail: mads@diversityworks.dk
Telefon: 40 15 01 79
