Sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe fortæller om det nye forløb og gruppetilbud i stresshåndtering til tirsdagsoplæg i Diversity Works center d. 4. februar 2025.
Deltag i et gruppetilbud om stresshåndtering. Opstart til april og maj 2025.
Vi oplever alle stress. Måske som uro eller belastning i livet. Måske som en vægt, der er svær at bære eller noget, der sidder fast i os og ikke vil give slip. Måske føler vi os pressende eller overvældede af vores omgivelser. Måske mærker vi det i kroppen. I alle tilfælde kan vi have brug for at finde måder at takle stress på.
Diversity Works udbyder i samarbejde med Københavns Universitet et gruppetilbud i stresshåndtering. Vi mødes i en gruppe med andre, som også oplever stress. Her lærer vi sammen metoder og værktøjer, som kan hjælpe os i hverdagen.
Gruppen vil være et trygt rum, hvor vi ikke deler personlige erfaringer, men sammen skaber plads til at lære at håndtere stress.
Gruppen er for kvinder og foregår på dansk i et roligt tempo med mulighed for brug af materialer på relevante sprog til hjemmeøvelse.
Deltagelse er gratis.
Hvad: En gruppe, som mødes 5 gange
Hvornår: – Onsdage kl. 12-14 med start d. 23. april 2025 – Tirsdage kl. 17-19 med start d. 13, maj 2025
Hvor: Vi mødes i Diversity Works, Blågårdsgade 4,1. tv, 2200 København N
Hvordan: Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv en SMS til sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe på 40 15 09 82 med dit navn og interesse i gruppetilbudet. Du kan også skrive på e-mail lv@diversityworks.dk
Tidlig sundhedsindsats kan bryde mønstret med mange borgere fra ikke-vestlige lande på førtidspension
“Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år,” siger sygeplejerske i Diversity Works, Liselotte Vendelsøe, der står bag et pilotprojekt, hvor man har koblet beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works med individuel sundhedsrådgivning.
Mange borgere med minoritetsetnisk baggrund ender på førtidspension. En del af løsningen er at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats
25. november 2024
Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt modtagere af førtidspension. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Andelen er særlig høj blandt de 50-67-årige påpeger analysen og fremhæver borgere fra Irak, hvor 2 ud af 3 over 50 år modtager førtidspension.
Tallene virker måske høje, men overrasker ikke direktør i Diversity Works, Sara Bech Jakobsen, hvis man kigger på, hvilken gruppe af borgere, der er tale om.
Gruppen af ikke-vestlige indvandrere over 50 år har det fællestræk, at de er kommet til Danmark fra krigshærgede lande som for eksempel Irak, med alt hvad dertil hører af usikkerhed, vold og traumatiske oplevelser.
Desuden har mange i gruppen et dårligt helbred og er ofte ramt af sundhedsproblemer, som er ubehandlede eller begrænset håndteret i deres oprindelseslande.
”Spørgsmålet er ikke hvor mange, men hvorfor? Og hvad vi kan gøre fremadrettet for at forebygge det høje antal,” siger Sara Bech Jakobsen.
Netop det har et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats en del af svaret på.
Her har man koblet individuel sundhedsrådgivning på de opkvalificeringsforløb, som organisationen tilbyder i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
”Helt konkret har vi det sidste år gennemført et forløb i vores beskæftigelsesindsats, hvor vi har borgere med ikke vestlig-baggrund i opkvalificeringsforløb i vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:
”Det særlige ved forløbene er, at vi tilbyder individuel sundhedsrådgivning til borgerne hos vores to sygeplejersker, samtidig med at de følges af en projektmedarbejder og socialrådgiver.”
Noget af det, som har overrasket i projektet, er at langt de fleste borgere har haft uopdagede diagnoser eller været mangelfuldt udredt for især smerter og psykiske lidelser.
Smerter og psykiske lidelser har imidlertid en stor betydning og indflydelse på borgernes evne til at varetage et arbejde, og derfor er det helt afgørende, at det bliver opdaget tidligt og ikke mindst behandlet, hvis borgerne skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Det fortæller Liselotte Vendelsøe, der er en af de sygeplejersker, som står bag projektet, og som har haft borgerne til samtaler og individuel sundhedsrådgivning.
”Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år. Vi har opdaget ting som PTSD, fibromyalgi og inflammation, som ikke har været beskrevet i borgerens sager før,” siger Liselotte Vendelsøe.
Årsagen skyldes ikke manglende vilje eller evne fra borgernes egne læger, påpeger Liselotte Vendelsøe, men skal snarere ses som et udtryk for, at der ikke er tid nok i sundhedssystemet, når der skal laves en lægefaglig vurdering af en borgers helbred.
Det gælder ikke mindst gruppen af minoritetsetniske borgere, hvor især sproglige og kulturelle barrierer, gør det svært for mange at navigere i sundhedssystemet.
Løsningen er en tidlig, forebyggende indsats
En af de ting, som er gået op for Liselotte Vendelsøe undervejs i projektet, er, at der burde være sat ind med en målrettet sundhedsindsats for længe siden til de borgere med minoritetsetnisk baggrund, som har været i beskæftigelsessystemet i mange år på grund af helbredsmæssige udfordringer.
”Det er svært så sent i forløbet, fordi de ikke har fået den rette hjælp i mange år. Det er blevet til en ond spiral, som er svær at bryde ud af,” siger Liselotte Vendelsøe.
Som eksempel nævner hun en kvinde, der kom til sundhedsrådgivning, og som havde så voldsomme smerter i armene, at hun ikke kunne løfte dem.
Selv om kvinden havde været ved lægen flere gange, havde lægen ikke opdaget det på grund af den korte konsultationstid, som var gået med andre helbredsmæssige problemer.
”Det viste sig, at hun havde svær inflammation i skuldre, muskler, albuer og håndled, da det blev undersøgt af lægen igen, som selv var chokeret over ikke at have bemærket det før,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:
”Hvis man havde sat ind med den rigtige behandling for mange år siden, vil det måske være gået væk, men nu tager det lang tid, hvis det nogensinde forsvinder.”
PTSD er en anden væsentlig sygdom, Diversity Works’ sygeplejersker har fundet blandt flere af deltagerne, som ikke har været beskrevet tidligere i deres sager.
”Der vil det også have haft en kæmpe betydning, hvis man havde sat ind med den rette behandling i tide,” siger Liselotte Vendelsøe.
Og det peger på en generel ting, som Liselotte Vendelsøe har bemærket undervejs i pilotprojektet, nemlig at psykiske lidelser som for eksempel angst og depression sjældent er beskrevet i borgernes sager og lægefaglige vurderinger af deres helbred.
”Det har virkelig overrasket mig, da det jo helt åbenlyst har en kæmpe indflydelse på den enkelte borgers arbejdsevne,” siger Liselotte Vendelsøe.
Ifølge hende er det afgørende at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats, hvis man skal hjælpe de borgere, der i mange år har været fanget i beskæftigelsessystemet, med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Men også hvis man vil fremadrettet vil forebygge dårligt helbred og sundhedsmæssige udfordringer blandt målgruppen, som gør, at mange ender på førtidspension.
Og så mener hun, at det er vigtigt at prioriteret mere tid, som er helt essentielt, hvis man vil lave en grundig og ordentlig udredning af borgernes helbredsmæssige problemer. For som hun siger:
”Alternativet er mangelfulde diagnoser og manglende behandling, og hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at man ikke kommer i arbejde, når man er syg.”
Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet
”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning,” sagde sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der var inviteret til Christiansborg for at tale om tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet.
November 2024
Torsdag den 7. november var Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe på Christiansborg for at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Budskabet var klart: ”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”
Alle patienter bør have ret til at kommunikere med deres læge og andre behandlere i sundhedsvæsenet på et sprog, de forstår – og hvis der er behov for tolk, bør denne service være gratis. Kun sådan kan vi sikre lige adgang i sundhed for alle.
Det var budskabet fra Diversity Works sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der torsdag den 7. november var inviteret til et arrangement på Christiansborg om integrationspolitik i sundhedsvæsenet med fokus på konsekvenserne ved tolkegebyret.
”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog,” sagde Liselotte Vendelsøe.
Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Problemet ved gebyret er, at mange ikke har råd til at betale for tolk, når de skal til lægen eller til undersøgelser på hospitalet. Det fører til misforståelser, fejldiagnoser, længere behandlingstid, øget frekvens i brug af akutklinikker og i værste fald fejlbehandling eller død.
”Vi ved, at de patienter, der har mest brug for tolk, også er dem, som ikke har økonomien til at betale,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:
”Nogle af de borgere jeg møder i mit arbejde i Diversity Works, ved jeg sparer op til at kunne betale for en tolk, når de skal til lægen, fordi de gentagne gange har været der uden at kunne forklare sig. Eller også har lægen misforstået dem.”
Derfor er det ifølge Liselotte Vendelsøe livsnødvendigt at gøre op med den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, for netop sprog og det at kunne tale sammen er altafgørende, når det kommer til at udrede og behandle patienter.
”Sundhedsansattes vigtigste redskab til at udrede og behandle patienter er ikke blodtryksapparatet, stetoskopet eller MR-scanneren – det er kommunikationen – det at kunne spørge patienten ud og forklare om symptomer, behandling, bivirkninger og virkning,” sagde Liselotte Vendelsøe:
”Som læger og sygeplejersker har vi brug for at forstå vores patienter. Vi har brug for at kunne stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres svar uden risiko for fejlfortolkninger. Og vi har brug for sproget til at sikre, at vi kan tale sammen klart og præcist, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed.”
Tolkegebyret er dyrt for den enkelte og samfundet
Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til.
”Får man ikke hjælp til sine sundhedsudfordringer er der stor sandsynlighed for, at det også rammer økonomisk i form at sygedage, mistet job, osv. Det bliver til en ond spiral, og det rammer ikke kun den enkelte og hele familien, men også samfundet,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:
”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret. Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.”
Ifølge Liselotte Vendelsøe er løsningen ligetil: Gratis tolkning i sundhedsvæsnet, som der har været tidligere. Eller i det mindste gratis tolkning til lavindkomstgrupper. Det vil nemlig sikre, at ingen af de mest sårbare patienter falder igennem systemet.
”Vores sundhedsvæsen er bygget op sådan, at ligegyldigt om du er rig eller fattig, dronning Magrethe eller Mohammed, har du ret til den samme behandling på lige vilkår. Det handler om solidaritet og medmenneskelighed. Tolkelovgivningen er i direkte kollision med det, da den skaber større ulighed i sundhed og dermed også øger den sociale ulighed i vores samfund,” sagde Liselotte Vendelsøe.
Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter
Det var filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet, som havde inviteret til arrangementet på Christiansborg, der – ud over Liselotte Vendelsøes oplæg og en paneldebat – bød på forevisning af Nivethas nye kortfilm “Etniske Smerter”, som også kan ses på DR TV (link).
Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, der er alvorlig syg, men som bliver misforstået og afvist af hendes egen læge. Moderen får først hjælp, da hun falder om på gaden.
Ifølge Liselotte Vendelsøe er filmen desværre ikke ren fiktion, men en virkelighed, som ofte finder sted i sundhedsvæsenet i Danmark, og som hun selv har oplevet mange gange i hendes mangeårige virke som sygeplejerske.
Derfor indledte Liselotte Vendelsøe også sit oplæg med et eksempel på en af hendes tidligere patienter, da hun arbejdede på kræftafdelingen på Rigshospitalet – en kvinde, der på grund af sprogbarrierer og manglende adgang til tolkning ikke forstod de vigtige sundhedsinstrukser, hun havde fået.
Kvinden var mødt op til en kræftundersøgelse uden at have gennemført den nødvendige forberedelse, og da hun havde sin 14-årige søn med som tolk, der misforstod et spørgsmål fra lægen, endte hun med at blive sendt hjem uden den afgørende undersøgelse.
Ifølge Liselotte illustrerer eksemplet og filmen ”Etniske Smerter” netop, hvordan fejlkommunikation og mangel på tolk ikke blot påvirker den enkeltes helbred, men også påfører sundhedsvæsenet ekstra omkostninger gennem gentagne behandlinger og forlængede sygdomsforløb. Og så sætter tolkelovgivningen ifølge Liselotte Vendelsøe pårørende, familiemedlemmer og børn i en svær og helt urimelig situation. For som hun påpegede:
”Forældre der bruger deres barn som tolk, gør det jo ikke af manglende omsorg for barnet, men fordi de ikke andre muligheder, og fordi det er den eneste reelle løsning, de har. Alternativet er jo ingen behandling, hvilket også påvirker barnet.”
Arrangementet, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.
Foredrag ved Hiba fra Bedre Psykiatri om skizofreni og misbrug i familien torsdag d. 10. oktober 2024.
I anledning af World Mental Health Day inviterede Diversity Works til en dag med fokus på mental sundhed. Arrangementet gav deltagerne indsigt i psykiske lidelser og information om behandlingstilbud.
Diversity Works afholdt den 10. oktober 2024 en inspirerende dag i anledning af World Mental Health Day, hvor mental sundhed og psykiske lidelser var i fokus.
Arrangementet samlede mere end 50 kvinder, der besøgte Diversity Works’ center for at lære om mental sundhed og få indsigt i psykiske lidelser samt information om behandlingstilbud for pårørende og personer med en diagnose.
Dagen startede med en kort velkomst, hvorefter deltagerne kunne besøge fem forskellige stationer, hvor de fik mulighed for at lære om psykiske lidelser som PTSD, angst og depression og ADHD.
I små, lukkede grupper kunne man som deltager lytte, stille spørgsmål og få personlig vejledning. Den intime atmosfære gav deltagerne mulighed for at dele deres egne erfaringer og stille spørgsmål om det, der ofte kan være svære at tale om i dagligdagen.
På PTSD-stationen fortalte Tanja Weiss fra behandlingscenteret Oasis om behandlingstilbud og deres erfaringer med at hjælpe traumatiserede mennesker, mens sygeplejerske Emma Soidik fra Diversity Works belyste symptomer og behandlingsmuligheder for angst og depression.
I systuen, der for dagen var omdannet til mindfulness-station ved sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, fik deltagerne en introduktion til meditation og mindfulness-øvelser, der kan hjælpe med at håndtere stress og tankemylder.
“Det har været fantastisk at se, hvor mange der har fået indsigt og støtte i dag. Det er så vigtigt, at vi skaber plads til at tale om de her emner, siger sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe og fortsætter:
”Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt, og særligt blandt mennesker med minoritetsetnisk baggrund. Det skal vi have gjort op med.”
Til frokost blev der serveret et ekstra sundt måltid, som blev præsenteret af projektleder Sara Stevens. Hun forklarede, hvordan sunde kostvaner har stor indflydelse på mental sundhed, og hvordan en nærende kost kan understøtte et bedre mentalt helbred. Som en ekstra bonus blev der serveret sunde og lækre rugbrødskugler med dadler, kokos og kakao til dessert.
Dagen blev rundet af med et rørende foredrag af Hiba fra Bedre Psykiatri, der fortalte om sine personlige erfaringer med skizofreni og misbrug i familien. Hendes ærlige beretning åbnede op for mange spørgsmål og vigtige samtaler om, hvordan psykiske lidelser påvirker både de ramte og deres pårørende.
Til sidst blev dagen afsluttet med en fælles refleksion over det fortsatte tabu, der omgiver psykiske udfordringer og sygdomme. Der blev lagt vægt på vigtigheden af at skabe rum for åbenhed og dialog om psykisk sygdom, hvad enten man selv er ramt eller er pårørende.
En særlig tak til Tanja Weiss fra behandlingscenter Oasis. Og ikke mindst tak til Hiba og Lise Poulsen fra Bedre Psykiatri for at medvirke og være med til at gøre dagen indsigtsfuld og lærerig for alle.
Lise Poulsen og Hiba fra Bedre Psykiatri sammen med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe (th)Sygeplejerske Liselotte Vendelsøe byder velkommen og introducerer dagens program.Hiba fra Bedre Psykiatri fortæller om sine personlige erfaringer med skizofreni og misbrug i familien. Projektleder Sara Stevens præsenterer dagens frokost og forklarer, hvordan sunde kostvaner har stor indflydelse på mental sundhed.Tanja Weiss (tv) fra behandlingscenter Oasis fortæller om PTSD og behandlingsmuligheder.Sygeplejerske Liselotte Vendelsøe introducerer til mindfulness-øvelser, der kan hjælpe med at håndtere stress og tankemylder.Sygeplejerske Liselotte Vendelsøe fra Diversity Works (tv) og Tanja Weiss fra Oasis.Dagens programSunde rugbrødskugler i produktion til dagens dessert.
Oplæg og paneldebat om begrebet “etniske smerter” arrangeret af foreningen SULH på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 25. september 2024. Foto: SULH
Kritik af begrebet “etniske smerter” til paneldebat
»Etniske smerter er ikke et begreb, men et fænomen, som dækker over sundhedsvæsenets utilstrækkelighed.«
Det var budskabet fra sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe, da hun onsdag d. 25. september deltog i en paneldebat om det omdiskuterede begreb “etniske smerter”.
Paneldebatten var arrangeret af foreningen SULH, der arbejder for at styrke forholdet mellem etniske minoriteter og det danske sundhedsvæsen.
Sammen med læger, professorer og andre fagfolk udfordrede Liselotte Vendelsøe det problematiske ved dette begreb og fremhævede, hvordan det i praksis kan føre til stigmatisering og dårligere behandling af patienter med minoritetsetnisk baggrund.
”Etniske smerter eksisterer ikke som et medicinsk begreb, men snarere som et udtryk for et system, der fejler i at tilpasse sig og imødekomme mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og sproglige behov,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:
”Det er afgørende, at vi fjerner dette begreb fra vores ordforråd og sundhedsvæsen, da det ofte resulterer i misforståelser og fejldiagnoser.”
Anna Bjørg t.v., vores tidligere praktikant, sammen med to af kursisterne til sidste efterårs indfødsretsforløb.
Vi er glade for at meddele, at Diversity Works i samarbejde med Støberiet endnu en gang åbner for tilmelding til vores indfødsretsforløb.
Indfødsretsforløbet er tiltænkt dem, der ønsker at bestå indfødsretsprøven, og som søger hjælp og støtte til forberedelse og tilmelding. Forløbet er gratis, og du kan deltage uanset dit niveau i læsning og skrivning.
I det 12-uger lange forløb, der skræddersys efter dine og de andre deltagers behov, forsøger vi på bedste vis at gøre det nemmere for dig at opnå statsborgerskab – en proces, der for mange normalvis er lang, dyr og besværlig.
I forløbet rådgiver vores socialrådgiver om regler og krav, og vores to praktikanter går i dybden med det fagstof, der ligger til grund for selve prøven og dens mange spørgsmål.
Forløbet strækker sig over 12 kursusdage i perioden d. 28. august t.o.m. 20. november (ingen kursusdag i uge 42). Det er hver onsdag fra kl. 17-19.
Kursusdagene afholdes i Støberiet på følgende adresse: Korsgade 30, 2200 København N.
Tilmelding til efteråret
Skal du til at søge statsborgerskab? Eller kender du nogen, der skal til det?
Så tøv endelig ikke med at kontakte Sofie Kold Theede på mail: st@diversityworks.dk
Frist for tilmelding er 13. august, hvorefter vi fordeler pladserne og melder tilbage.
OBS Ved tilmelding skal du skrive dit fulde navn samt telefonnummer.
Tidligere deltager mener
“Jeg er ordblind og derfor har det været meget svært selv at læse om Danmarks historie og alle de forskellige emner. I år kunne jeg spørge både underviseren og de andre på holdet. Og det var lige det, der skulle til. Jeg kunne alle de aktuelle spørgsmål både om filmen Druk og om, at prins Christian er blevet konfirmeret.”
Diversity Works på Folkemødet: Minoritetsetniske perspektiver i fokus
Diversity Works til arrangement på Folkemødet 2022
Den 14. juni løber Folkemødet af stablen, og i år er Diversity Works at finde på klippeøen.
Udover vores direktør, Sara Bech Jakobsen, vil Diversity works være repræsenteret af vores sygeplejerske, Liselotte Vendelsøe, samt otte lokalforeninger fra partnerskabsnetværket Alliancen.
Formålet er, ifølge Sara Bech Jakobsen, at bringe minoritetsperspektivet ind i debatter og møde mulige samarbejdspartnere.
”Vi mener, at vi gør en særlig forskel for at skabe sociale løsninger. Med vores helhedsorienterede indsats, som består af frivillige og projektorienterede indsatser, mener vi at have relevante perspektiver, som vi gerne vil dele ud af” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:
”Samtidig er vi klar på at blive udfordret og møde nye samarbejdspartnere, som vi kan udvikle med”
Emner, som Sara Bech Jakobsen personligt er klar på at kaste lys på, er civilsamfundets værdi i det offentlige velfærdssystem, finansiering af civilsamfundet samt frivillighed og community.
Lokale stemmer fra hele landet
Som noget nyt skal Alliancen, Diversity Works’ nationale partnerskabsnetværk for minoritetsetniske foreninger, også med på Folkemødet. Og det er noget, som de lokale foreninger ser frem til.
”Mange af deltagerne har i flere år drømt om at skulle afsted på Folkemødet, men har endnu ikke haft mulighed for at opleve demokratifesten på Bornholm” lyder det fra projektleder i Alliancen, Mie Simone Sommer, der fortsætter:
”Det har stor betydning at skulle afsted som gruppe og samlet repræsentere – ikke blot de resterende partnerskabsforeninger i Alliancen – men også en del af foreningsdanmark, som ikke altid får den største opmærksomhed”
Hver forening i Alliancen er drevet af frivillige, og de har fokus på forskellige indsatser og målgrupper. Fælles for alle foreningerne er dog, at de hver især arbejder for at forbedre minoritetsetniske danskeres livsvilkår.
Derfor håber de også, at de med deres tilstedeværelse på Folkemødet kan blande sig i forskellige debatter, særligt indenfor børn og unge, udlændingeret og sundhed.
Desuden vil der også være interesse for at deltage i aktiviteter og debatter, der omhandler foreningsarbejde, civilsamfund og aktivt medborgerskab.
Alliancen samlet i Århus til fællesmøde. November 2023.
Ulighed i sundhed
En problemstilling, som vi i Diversity Works længe har haft fokus på, er ulighed i sundhed – særligt med fokus på minoritetsetniske borgeres møde med det danske sundhedssystem.
Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der har mange års erfaring indenfor sundhedssektoren, har på egen hånd oplevet, hvordan systemet ikke altid er gearet til at hjælpe udsatte minoritetsetniske danskere tilstrækkeligt, når de opsøger egen læge eller på anden vis er i kontakt med sundhedspersonel.
Det skyldes ifølge Liselotte Vendelsøe, at systemet er alt for rigidt, når det kommer til minoritetsetniske danskere, hvorfor hun i løbet af det seneste år været i landet rundt for at holde oplæg for bl.a. sundhedspersonel og socialrådgivere. Her har hun haft mulighed for at dele ud af sine erfaringer.
Nogle af de erfaringer, hun har gjort sig, kommer fra et nyopstartet projekt i Diversity Works støttet af Helsefonden, der har til formål at sikre ordentlig jobafklaring blandt minoritetsetniske kvinder.
I forbindelse med dette projekt har Liselotte Vendelsøe løbende konsultationer med de kvinder, der i jobafklaring i Diversity Works, og hendes erfaringer viser, at flere af kvinderne ikke er blevet ordentligt afklaret ved egen læge, da der til disse konsultationer er opstået misforståelser mellem kvinderne og deres læger.
Denne problematik ønsker Liselotte Vendelsøe at kaste lys på til det kommende Folkemøde.
Fatima i systuen i Diversity Works’ center på Blågårdsgade
Diversity Works’ forskellige tilbud, rådgivning og fællesskaber har hjulpet Fatima til at føle sig integreret i Danmark, og så har det givet hende et stort socialt netværk på Nørrebro
Diversity Works på Blågårdsgade danner rammen om mangfoldige fællesskaber, der styrker lighed, muligheder og medborgerskab for minoritetsetniske børn, unge og voksne.
Udover at centret giver mulighed for drikke te og komme hinanden ved, er der også mulighed for at bruge systuen de fleste hverdage. Hver onsdag er det Fatima, der styrer stuen med sikker hånd.
Hun er uddannet som syerske i Marokko, hvor hun er vokset op. Udover at hun i dag har et fjeksjob, så har hun brugt næsten alle de tilbud, som Diversity Works har tilbudt igennem årene.
Fatima er nemlig kommet i centret i 36 år, siden hun kom til Danmark i 1986 for at leve sammen med sin marokkanske mand.
“Jeg er glad for at være her i centret. Det føles som at besøge min familie. Diversity Works har haft stor andel i, at jeg er blevet meget integreret i Danmark,” siger Fatima.
Da hun første gang besøgte centret var det for at få en anbefaling til, hvor hun kunne få danskundervisning. Sprogundervisning var nemlig ikke så udbredt i 1980’erne.
Diversity Works hed dengang Indvandrer Kvindecentret og lå i Elmegade på Nørrebro.
Fatima blev oplyst om sine rettigheder
I Marokko havde Fatima drømt om at blive selvstændig syerske med speciale indenfor broderi. Da hun kom til Danmark, ville hun stadig gerne arbejde som syerske, men hun kunne ikke få nogen jobs.
“Jeg måtte starte helt fra bunden. Og hver gang jeg ville sy for nogen, sagde de: Desværre, du skal have en uddannelse eller kunne tale dansk,” fortæller hun.
Hun tog derfor en niendeklasses afgangsprøve, en hf og uddannede sig efterfølgende til pædagog.
Men Fatimas møde med arbejdsmarkedet var en hård affære, der førte til sager om mobning og arbejdsskader. Heldigvis opsøgte hun en socialrådgiver i centret, som hjalp hende med at forstå sine rettigheder og rådgav hende om kontakten til fagforening, arbejdsgiver og kommunen.
“Når jeg har været her og har fået hjælp, så går jeg glad hjem. Jeg kender ikke myndighedernes regler, så hvis jeg ikke kunne komme her, så ville jeg blive tosset.” lyder det fra Fatima, der fortsat kommer hos Diversity Works for at få rådgivning.
Praktik og fleksjob gav Fatima mulighed for at forfølge en gammel drøm
Det er især vigtigt for Fatima at holde sig i gang. Det blev dog en udfordring, da en arbejdsskade førte til, at hun ikke kunne bibeholde sit arbejde som kok i en børnehave.
Da hun blev opsagt på grund af sygdom, godkendte Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejdsmen på 5 procent, men Diversity Works’ socialrådgivere hjalp Fatima med at få den hævet til 12 procent.
Fatima kom derefter i et ressourceforløb og skulle af den grund i praktik. Derfor spurgte hun, om hun kunne komme i praktik i systuen, hvilket Diversity Works og kommunen godkendte.
Efter endt praktik er Fatima blevet ansat i Diversity Works som fleksjobber, og hun har i dag ansvaret for systuen en dag om ugen.
Her kan hun bruge sin uddannelse som syerske, og når de andre brugere af centret kommer og skal oplægge en kjole eller lappe et hul, så giver hun kyndig vejledning.
“Det betyder rigtig meget at have praktikken. Jeg føler, at jeg gør noget godt for andre og for mig selv,” siger Fatima, der ikke bare er god til sit håndværk, men har også et enestående kendskab til centret og de mennesker, der kommer i systuen. Det gør hende til en både dygtig og vellidt medarbejder.
Et unikt fællesskab
Udover at have fået rådgivning og arbejde, har hun også fået et stort fællesskab ud af at komme i centret; et fællesskab som har vokset sig større end Diversity Works.
“Jeg har et stort socialt liv i Danmark. Når jeg kommer ud på gaden, siger mange: “Hej Fatima”. Det har Diversity Works haft en stor del i. Jeg har fået nogle gode venner her,” siger hun.
Fællesskabet er blevet etableret gennem alle Diversity Works forskellige tilbud, som Fatima har været en del af igennem tiden. Hun har lavet mad i madklubben. Hun har gået til yoga, været i teatret eller på andre ture med NGO’en. Hun har sågar været på computerkursus.
Selvom Fatima er blevet tilbudt seniorpension, så har hun takket nej. Hun vil gerne blive ved med at arbejde og have en grund til at skulle ud ad døren om morgenen.
“Jeg kan godt lide at komme ud og snakke med mennesker – det får mig til at føle, at jeg lever,” siger hun og tilføjer:
“Når man så kommer hjem, så føler man sig glad, fordi man har gjort noget godt for andre og for sig selv.”
Som ny direktør for Diversity Works har det været overvældende at se al den aktivitet, der hver dag skabes i vores center på Blågårdsgade. Og jeg glædes over at se og mærke de værdifulde relationer, der opstår blandt kvinder, børn, unge, ansatte og frivillige, som kommer i Centret hver dag og aften.
Jeg er samtidig begejstret for det unikke arbejde og den meningsfulde beskæftigelsesindsats, vi har i vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, hvor der hver dag trylles i køkkenerne for at skabe den lækre mad, vi serverer i caféerne og sender ud som frokostordninger og catering.
En organisation som Diversity Works lever af masser af kærlighed og engagement for at kunne gøre en forskel og for at gøre noget med andre og for andre. Men når huslejen skal betales og lønningerne overføres, så sender vi taknemmelige tanker til vores samarbejdspartnere i Københavns Kommune og de fonde og puljer, der gennem året har valgt at støtte os – både til projekter og til vores daglige virke. En særlig tak sender jeg også til alle frivillige, brugere, ansatte og praktikanter. Uden jer ville Diversity Works ikke være det samme.
2023 har været et fantastisk år med knap 10.000 registrerede besøg af mennesker, der søger os for trygge og inkluderende fællesskaber. Men presset på vores rådgivning viser også, at der er brug for organisationer som Diversity Works, der arbejder for social lighed, lige muligheder og lige rettigheder for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner.
Mange af dem, der opsøger os for støtte og hjælp, er fortsat pressede til det yderste på deres økonomi, hvilket vi blandt andet mærker i socialrådgivningen, hvor over halvdelen af i alt 1502 rådgivningssamtaler igen i år handlede om netop økonomi og gæld.
Sundhed er et andet emne, der har fyldt meget i året, der er gået, hvor begrebet ‘etniske smerter’ pludselig var på den offentlige dagsorden. Stadig alt for mange med minoritetsetnisk baggrund oplever at blive stigmatiseret i vores sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at vi i 2023 har været i stand til at skrue op for sundhedsindsatsen i Centret, og jeg bliver stolt, når politikere og landets hospitaler efterspørger Diversity Works’ viden og erfaringer med, hvad der skal til for at komme den markante ulighed i sundhed blandt minoritetsetniske danskere til livs.
I 2024 glæder jeg mig til at arbejde med at skabe endnu mere frivillighed og engagement blandt vores brugere. Vi skal metodeudvikle vores sundhedsindsats i tæt samspil med vores beskæftigelsesindsats. Vi skal lære flere af landets minoritetsetniske foreninger at kende via projektet Alliancen. Og vi skal udvikle Send Flere Krydderier til at blive en endnu stærkere socialøkonomisk virksomhed, end den er i dag.
En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig
Liselotte Vendelsøe i gang med et foredrag for socialrådgivere og jobkonsulenter i Region Syddanmark.
Misforståelser kan hurtigt opstå mellem minoritetsetniske danskere og fagfolk inden for sundhed og beskæftigelse. Over fem oplæg udrustede Liselotte Vendelsøe personale fra landets jobcentre og socialforvaltninger med redskaber til at møde minoritetsetniske danskere i øjenhøjde
Marts 2024
“Hvis vi vil bekæmpe ulighed i sundhed, er vi nødt til at se anderledes på den gruppe af borgere, der ikke kan nå ind til de ydelser, vi har i vores velfærdsstat – og det gælder alle ydelser, ikke bare i sundhedsvæsenet, men hele vejen rundt.”
Sådan lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, som netop har været Danmark rundt for at holde oplæg for forskellige faggrupper i landets jobcentre og socialforvaltninger – mennesker, som på forskellig vis møder minoritetsetniske borgere i deres daglige arbejde.
I oplæggene har Liselotte Vendelsøe sat fokus på, hvordan kultur påvirker menneskets forståelse af sundhed og helbred, og hvorfor det er vigtigt at have netop det for øje, når man arbejder med minoritetsetniske danskere på jobcentre eller i socialforvaltningen. Som en del af oplæggene har hun givet de ansatte redskaber til at møde minoritetsetniske borgere i øjenhøjde.
For misforståelser kan hurtigt opstå, mener hun, i en verden, hvor jobkonsulenter eller andre fagpersoner ikke altid føler, at de har tiden eller redskaberne til at sætte sig ind i minoritetsetniske borgeres behov. Og disse misforståelser kan have store konsekvenser for, om denne gruppe rent faktisk får de ydelser, de har behov for.
Hun peger samtidig på, at en del af problemet er, at sundheds- og socialsektoren i dag er meget opdelte. Hun pointerer i den forbindelse, at man ville komme flere misforståelser til livs, hvis man i større grad samarbejdede på tværs af sektorerne og havde en holistisk tilgang til borgeren.
”Det er generelt en tematik, vi kender til, og som skaber udfordringer,” lyder det fra Mette Blauenfeldt, som er chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling. Hun er med til at drive det kommunale netværk for integration – et netværk, hvor kommunale medarbejdere fra hele landet mødes og drøfter erfaringer på tværs af kommunegrænser.
Hun uddyber, at man i netværket har efterspurgt mere viden om kulturforskelle og sundhedsopfattelse. Derfor inviterede hun Liselotte Vendelsøe til at holde oplæg i netværket. Hun fortsætter:
”Det er vigtigt, at socialrådgivere og jobkonsulenter – som også samarbejder med fagpersoner i sundhedssektoren – får en bedre baggrundsviden om netop denne gruppe mennesker, samt forklaringsmodeller, som de kan give videre til deres samarbejdspartnere.”
Positiv respons hele vejen rundt
“Det har været helt fantastisk. Det her med at få en dialog igennem med en anden faggruppe om minoritetsetniske borgere. Og det at stå overfor jobcentret, som jeg til daglig har mange snitflader med, og så få lov til også at høre deres side, og høre deres frustrationer.”
Sådan lyder det fra en tilfreds Liselotte Vendelsøe, da hun var færdig sit sidste oplæg i Odense. Her var ansatte fra 11 kommuner i Region Syddanmark samlet.
En af dem var Lisbeth Justesen, der er socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg. For hende var oplægget rigtig brugbart, da hun i forbindelse med sit arbejde ofte møder minoritetsetniske borgere, hvoraf flere af dem, hun har arbejdet med, har været ramt af PTSD eller andre psykiske lidelser.
Også hun har oplevet, hvor lidt der skal til, før kommunikationen slår fejl mellem fagpersoner og minoritetsetniske danskere. For hende har Liselottes oplæg derfor genbekræftet, hvor vigtigt det er, at man som fagperson – for så vidt det er muligt – husker tålmodigheden og giver sig tid til at lytte.
Liselotte Vendelsøe har i alt holdt fem oplæg for det kommunale netværk for integration, og ifølge Mette Blauenfeldt virker det til, at de fagprofessionelle i netværket har taget rigtig godt imod det, som Liselotte er kommet med. Hun tilføjer, at oplæggene har været med til at sætte gang i dialogerne på tværs af kommunerne.
Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag?
Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk
Om Liselotte Vendelsøe
Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.
Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.
”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.
I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.
Hun er samtidig projektleder i et af Diversity Works’ projekter, hvis formål er at skabe et helhedsorienteret forløb for minoriretsetniske kvinder, hvor socialrådgivere og sygeplejersker følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i den socioøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier. Projektet er støttet af Helsefonden.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Duration
Description
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.