
Vi søger praktikanter til foråret 2026
Bliv praktikant i Diversity Works og få et unikt indblik i en af Danmarks ældste ngo’er for minoritetsetniske danskere.
Er du klar til at tage del i meningsfuldt socialt arbejde og få hands-on erfaring i en af Danmarks ældste NGO’er for minoritetsetniske danskere? Vi søger engagerede praktikanter til foråret 2026, som vil være med til at styrke vores arbejde med at skabe lige muligheder og rettigheder for alle.
Du får en mulighed for at erhverve dig en særlig erfaring i relationsarbejde og bidrage til et meningsfuldt og værdibaseret arbejde.
Praktikperioden: 26. januar – 26 juni 2026
Ansøgningsfrist: Ansøg nu – vi afholder samtaler i uge 45 og 46
Om Diversity Works
Diversity Works er en NGO for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner, der arbejder for, at alle skal have lige muligheder og rettigheder – uanset religion, køn eller oprindelse. Det gør vi gennem en lang række aktiviteter i vores rådgivning- og aktivitetscenter på Blågårdsgade i hjertet af Nørrebro. Her tilbyder vi rådgivning, madklub, motion, systue, mentorskaber, lektiehjælp, børneaktiviteter m.m. – alt sammen med det formål at give vores brugere hjælp til selvhjælp, der styrker deres personlige handlekraft og inspirerer til medborgerskab. Læs mere på www.diversityworks.dk
Lige nu søger vi nye praktikanter, der har lyst til at være med, i centrum af det hele.
Dine opgaver som praktikant
Som praktikant i Diversity Works bliver du en aktiv del af et team, der hver dag arbejder tæt sammen med vores brugere. Du vil bidrage solidarisk til vores opgaver med at holde centeret åbent i hverdage og være med til at rådgive og vejlede og skabe fællesskab med centrets brugere samt koordinere og afholde daglige aktiviteter.
Derudover forestiller vi os, at du får et særligt ansvarsområde. Du vil kunne få følgende opgaver:
- Deltage ved vores sociale aftentilbud hvor centret omdannes til lektiecafe og madklub for børnefamilier.
- Idéudvikle, planlægge og afholde dialogmøder eller oplæg om relevante emner for vores brugere – fra kulturudveksling til praktiske færdigheder.
- Arrangere sociale aktiviteter som fællesspisning, kreative workshops og udflugter, med brugere og frivillige.
- Bidrage til organisationens strategi for digital kommunikation ved at skabe og redigere indhold til sociale medier.
Vi tilbyder
Hos Diversity Works får du:
- Indsigt i socialt arbejde, projektledelse og kulturformidling.
- Erfaring med relationsarbejde, frivilligkoordinering og rådgivning.
- Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og gør en forskel hver dag.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, der tæller socialrådgivere, sygeplejersker, projektledere og frivillige.
Om dig
Vi søger dig, der:
- Er åben, imødekommende og god til at møde mennesker i øjenhøjde.
- Trives i et uforudsigeligt miljø, hvor ingen dage er ens, og er i stand til at tilpasse dig, når der opstår nye udfordringer.
- Har lyst til at bidrage aktivt til et socialt og mangfoldigt miljø, hvor vi skaber positive forandringer for mennesker i udsatte livssituationer.
Praktikperiode og arbejdstider
Praktikperioden løber fra d. 26. januar til d. 26. juni 2026. Start- og slutdatoer er fleksible og kan tilpasses dit studie.
Arbejdstiden vil være mandag til fredag, evt. med en eller to ugentlige aftenvagter.
Vi søger kun fuldtidspraktikanter.
Hvordan søger du?
Er du klar til at blive en del af vores team?
Send din ansøgning hurtigst muligt til netværksleder og praktikvejleder Sofie Kold Theede på st@diversityworks.dk.
Vi holder samtaler i uge 44 og 45, og forventer at have fundet de rette kandidater i midten af november 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.





