Nyheder

Et sundhedstjek i Diversity Works er ofte første skridt på vejen til et bedre helbred

Diversity Works tilbyder gratis og anonyme sundhedstjek hos organisationens sygeplejersker og hjælper minoritetsetniske danskere med at navigere i sundhedsvæsenet

Fra Diversity Works’ Årsberetning 2024

I Diversity Works oplever vi, at ulighed i sundhed har store personlige og samfundsmæssige konsekvenser for mange minoritetsetniske danskere.

Særligt sprogbarrierer, begrænset viden om eget helbred og manglende kendskab til sundhedssystemet skaber udfordringer og forhindringer i forhold til forebyggelse og behandling.

Derfor tilbyder Diversity Works gratis og anonyme sundhedstjek, der varetages af organisationens sygeplejersker og et korps af sundhedsfaglige frivillige.

Flere dage og aftener om ugen står de klar i centret og tager imod borgere, der søger råd om deres helbred, kropsforståelse og hjælp til at finde vej i sundhedsvæsenet.

Et sundhedstjek fokuserer på at give den enkelte en overordnet helbredsvurdering og kropsforståelse. Sygeplejerskerne måler ofte blodtryk, BMI og tager en blodprøve, der danner baggrund for en snak om, hvordan man kan forbedre sit helbred.

I 2024 havde vi 323 sundhedstjek for 124 unikke brugere. De hyppigste emner var støtte til kontakt med egen læge eller hospital, vejledning om vægt og diabetes, rådgivning om medicin, hjælp ved smerter samt samtaler om psykiske problemer.

Et sundhedstjek er ofte første skridt på vejen til et bedre helbred og en styrket sundhed. Nogle borgere får hjælp til at forstå prøveresultater og lægejournaler, mens andre støttes i at kontakte sundhedsvæsenet eller får følgeskab til vigtige konsultationer.

Sygeplejerskerne skaber således bro mellem borgeren og sundhedsvæsenet gennem målrettet støtte, der har til formål at styrke den enkeltes helbred og adgang til information, udredning og behandling.

Fra praksis til Christiansborg
Erfaringerne fra sundhedstjek i centret danner grundlag for sygeplejerskernes fortalerarbejde uden for centret. Gennem året har sygeplejerske Liselotte Vendelsøe delt praksisnær viden med fagfolk og beslutningstagere fra hele landet.

I marts var Liselotte blandt andet forbi Region Syddanmark for at holde oplæg om udfordringerne i mødet mellem sundhedsvæsenet, det offentlige system og minoritetsetniske borgere – og om, hvordan tilliden mellem borger og system kan styrkes.

Senere på året deltog hun i en paneldebat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om begrebet “etniske smerter”. Her var budskabet klart:

“Etniske smerter er ikke et begreb, men et fænomen, som dækker over sundhedsvæsenets utilstrækkelighed.”

I november var Liselotte Vendelsøe desuden inviteret på Christiansborg, hvor hun belyste de alvorlige konsekvenser af den nuværende tolkelovgivning.

Fra talerstolen i Fællessalen på Christiansborg sendte hun et klart budskab til de fremmødte fagfolk og politikere:

”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”

Det er første gang, jeg har oplevet at få rigtig hjælp til mit helbred

– Borger i sundhedstjek

Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

November 2024

Torsdag den 7. november var Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe på Christiansborg for at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Budskabet var klart: ”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”

Alle patienter bør have ret til at kommunikere med deres læge og andre behandlere i sundhedsvæsenet på et sprog, de forstår – og hvis der er behov for tolk, bør denne service være gratis. Kun sådan kan vi sikre lige adgang i sundhed for alle.

Det var budskabet fra Diversity Works sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der torsdag den 7. november var inviteret til et arrangement på Christiansborg om integrationspolitik i sundhedsvæsenet med fokus på konsekvenserne ved tolkegebyret.

”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Problemet ved gebyret er, at mange ikke har råd til at betale for tolk, når de skal til lægen eller til undersøgelser på hospitalet. Det fører til misforståelser, fejldiagnoser, længere behandlingstid, øget frekvens i brug af akutklinikker og i værste fald fejlbehandling eller død.

”Vi ved, at de patienter, der har mest brug for tolk, også er dem, som ikke har økonomien til at betale,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Nogle af de borgere jeg møder i mit arbejde i Diversity Works, ved jeg sparer op til at kunne betale for en tolk, når de skal til lægen, fordi de gentagne gange har været der uden at kunne forklare sig. Eller også har lægen misforstået dem.”

Derfor er det ifølge Liselotte Vendelsøe livsnødvendigt at gøre op med den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, for netop sprog og det at kunne tale sammen er altafgørende, når det kommer til at udrede og behandle patienter.

”Sundhedsansattes vigtigste redskab til at udrede og behandle patienter er ikke blodtryksapparatet, stetoskopet eller MR-scanneren – det er kommunikationen – det at kunne spørge patienten ud og forklare om symptomer, behandling, bivirkninger og virkning,” sagde Liselotte Vendelsøe:

”Som læger og sygeplejersker har vi brug for at forstå vores patienter. Vi har brug for at kunne stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres svar uden risiko for fejlfortolkninger. Og vi har brug for sproget til at sikre, at vi kan tale sammen klart og præcist, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed.”

Tolkegebyret er dyrt for den enkelte og samfundet

Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til.

”Får man ikke hjælp til sine sundhedsudfordringer er der stor sandsynlighed for, at det også rammer økonomisk i form at sygedage, mistet job, osv. Det bliver til en ond spiral, og det rammer ikke kun den enkelte og hele familien, men også samfundet,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret. Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.”

Ifølge Liselotte Vendelsøe er løsningen ligetil: Gratis tolkning i sundhedsvæsnet, som der har været tidligere. Eller i det mindste gratis tolkning til lavindkomstgrupper. Det vil nemlig sikre, at ingen af de mest sårbare patienter falder igennem systemet.

”Vores sundhedsvæsen er bygget op sådan, at ligegyldigt om du er rig eller fattig, dronning Magrethe eller Mohammed, har du ret til den samme behandling på lige vilkår. Det handler om solidaritet og medmenneskelighed. Tolkelovgivningen er i direkte kollision med det, da den skaber større ulighed i sundhed og dermed også øger den sociale ulighed i vores samfund,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter

Det var filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet, som havde inviteret til arrangementet på Christiansborg, der – ud over Liselotte Vendelsøes oplæg og en paneldebat – bød på forevisning af Nivethas nye kortfilm “Etniske Smerter”, som også kan ses på DR TV (link).

Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, der er alvorlig syg, men som bliver misforstået og afvist af hendes egen læge. Moderen får først hjælp, da hun falder om på gaden.

LÆS OGSÅ: Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.

Ifølge Liselotte Vendelsøe er filmen desværre ikke ren fiktion, men en virkelighed, som ofte finder sted i sundhedsvæsenet i Danmark, og som hun selv har oplevet mange gange i hendes mangeårige virke som sygeplejerske.

Derfor indledte Liselotte Vendelsøe også sit oplæg med et eksempel på en af hendes tidligere patienter, da hun arbejdede på kræftafdelingen på Rigshospitalet – en kvinde, der på grund af sprogbarrierer og manglende adgang til tolkning ikke forstod de vigtige sundhedsinstrukser, hun havde fået.

Kvinden var mødt op til en kræftundersøgelse uden at have gennemført den nødvendige forberedelse, og da hun havde sin 14-årige søn med som tolk, der misforstod et spørgsmål fra lægen, endte hun med at blive sendt hjem uden den afgørende undersøgelse.

Ifølge Liselotte illustrerer eksemplet og filmen ”Etniske Smerter” netop, hvordan fejlkommunikation og mangel på tolk ikke blot påvirker den enkeltes helbred, men også påfører sundhedsvæsenet ekstra omkostninger gennem gentagne behandlinger og forlængede sygdomsforløb. Og så sætter tolkelovgivningen ifølge Liselotte Vendelsøe pårørende, familiemedlemmer og børn i en svær og helt urimelig situation. For som hun påpegede:

”Forældre der bruger deres barn som tolk, gør det jo ikke af manglende omsorg for barnet, men fordi de ikke andre muligheder, og fordi det er den eneste reelle løsning, de har. Alternativet er jo ingen behandling, hvilket også påvirker barnet.”

Arrangementet, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.

Fokus på mental sundhed hos Diversity Works

I anledning af World Mental Health Day inviterede Diversity Works til en dag med fokus på mental sundhed. Arrangementet gav deltagerne indsigt i psykiske lidelser og information om behandlingstilbud.

Diversity Works afholdt den 10. oktober 2024 en inspirerende dag i anledning af World Mental Health Day, hvor mental sundhed og psykiske lidelser var i fokus.

Arrangementet samlede mere end 50 kvinder, der besøgte Diversity Works’ center for at lære om mental sundhed og få indsigt i psykiske lidelser samt information om behandlingstilbud for pårørende og personer med en diagnose.

Dagen startede med en kort velkomst, hvorefter deltagerne kunne besøge fem forskellige stationer, hvor de fik mulighed for at lære om psykiske lidelser som PTSD, angst og depression og ADHD.

I små, lukkede grupper kunne man som deltager lytte, stille spørgsmål og få personlig vejledning. Den intime atmosfære gav deltagerne mulighed for at dele deres egne erfaringer og stille spørgsmål om det, der ofte kan være svære at tale om i dagligdagen.

På PTSD-stationen fortalte Tanja Weiss fra behandlingscenteret Oasis om behandlingstilbud og deres erfaringer med at hjælpe traumatiserede mennesker, mens sygeplejerske Emma Soidik fra Diversity Works belyste symptomer og behandlingsmuligheder for angst og depression.

I systuen, der for dagen var omdannet til mindfulness-station ved sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, fik deltagerne en introduktion til meditation og mindfulness-øvelser, der kan hjælpe med at håndtere stress og tankemylder.

“Det har været fantastisk at se, hvor mange der har fået indsigt og støtte i dag. Det er så vigtigt, at vi skaber plads til at tale om de her emner, siger sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt, og særligt blandt mennesker med minoritetsetnisk baggrund. Det skal vi have gjort op med.”

Til frokost blev der serveret et ekstra sundt måltid, som blev præsenteret af projektleder Sara Stevens. Hun forklarede, hvordan sunde kostvaner har stor indflydelse på mental sundhed, og hvordan en nærende kost kan understøtte et bedre mentalt helbred. Som en ekstra bonus blev der serveret sunde og lækre rugbrødskugler med dadler, kokos og kakao til dessert.

Dagen blev rundet af med et rørende foredrag af Hiba fra Bedre Psykiatri, der fortalte om sine personlige erfaringer med skizofreni og misbrug i familien. Hendes ærlige beretning åbnede op for mange spørgsmål og vigtige samtaler om, hvordan psykiske lidelser påvirker både de ramte og deres pårørende.

Til sidst blev dagen afsluttet med en fælles refleksion over det fortsatte tabu, der omgiver psykiske udfordringer og sygdomme. Der blev lagt vægt på vigtigheden af at skabe rum for åbenhed og dialog om psykisk sygdom, hvad enten man selv er ramt eller er pårørende.

En særlig tak til Tanja Weiss fra behandlingscenter Oasis. Og ikke mindst tak til Hiba og Lise Poulsen fra Bedre Psykiatri for at medvirke og være med til at gøre dagen indsigtsfuld og lærerig for alle.

Kritik af begrebet “etniske smerter” til paneldebat

»Etniske smerter er ikke et begreb, men et fænomen, som dækker over sundhedsvæsenets utilstrækkelighed.«

Det var budskabet fra sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe, da hun onsdag d. 25. september deltog i en paneldebat om det omdiskuterede begreb “etniske smerter”.

LÆS OGSÅ: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Paneldebatten var arrangeret af foreningen SULH, der arbejder for at styrke forholdet mellem etniske minoriteter og det danske sundhedsvæsen.

Sammen med læger, professorer og andre fagfolk udfordrede Liselotte Vendelsøe det problematiske ved dette begreb og fremhævede, hvordan det i praksis kan føre til stigmatisering og dårligere behandling af patienter med minoritetsetnisk baggrund.

BOOK FOREDRAG: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

”Etniske smerter eksisterer ikke som et medicinsk begreb, men snarere som et udtryk for et system, der fejler i at tilpasse sig og imødekomme mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og sproglige behov,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Det er afgørende, at vi fjerner dette begreb fra vores ordforråd og sundhedsvæsen, da det ofte resulterer i misforståelser og fejldiagnoser.”