Beskæftigelse

Beskæftigelsesindsats med øget fokus på sundhed

I 2024 fik beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works et sundhedsfagligt løft, der viste sig at gøre en stor forskel i borgernes vej mod et bedre helbred og en øget trivsel – og dermed også job

Se rapport og evaluering: Beskæftigelsesindsats med øget fokus på sundhed

2024 var et lærerigt år i beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works og Send Flere Krydderier. Med støtte fra Helsefonden fik vi mulighed for, i et pilotprojekt, at koble individuel sundhedsrådgivning hos sygeplejerskerne i Diversity Works til borgere i beskæftigelsesforløb.

22 langtidsledige borgere med minoritetsetnisk baggrund deltog i projektet i kraft af at være henvist til forløb af Jobcenter København – primært med henblik på afklaring til fleksjob eller førtidspension.

Formålet med projektet var gennem øget sundhedsfaglig støtte at afhjælpe og mindske de helbredsmæssige udfordringer, der ofte reducerer borgere i målgruppens arbejdsevne og kan være en barriere for at komme i beskæftigelse.

Erfaringerne fra projektet viser, at en helhedsorienteret tilgang, hvor sundhed og beskæftigelse tænkes sammen, udgør en væsentlig forskel for borgere i målgruppens vej mod et bedre helbred og en øget trivsel – og dermed også beskæftigelse.

I projektet viste det sig blandt andet, at langt over halvdelen af deltagerne var svært overvægtige eller overvægtige. Derfor inkluderede 40 procent af alle rådgivningsforløb også vægttabsforløb, hvor sygeplejerskerne gav råd om kost og motion. Sygeplejerskerne opfordrede desuden flere af deltagerne til at deltage i yoga eller melde sig ind i en gåklub i centret.

I forhold til en fremtidig beskæftigelsesindsats for målgruppen peger det på, at et øget fokus på sundhedsfremmende initiativer, herunder kost- og motionsvejledning, kan understøtte borgernes vægttab og generelle sundhedstilstand.

Tænk at jeg har tabt mig. Min læge har sagt til mig, at jeg skulle tabe mig, men aldrig hvordan

Overordnet set konkluderer projektet, at deltagerne fik en øget forståelse for deres helbred og opnåede en højere grad af trivsel, ligesom projektet og sygeplejerskernes indsats var med til at sikre, at flere borgere blev udredt for sygdomme og helbredsmæssige problemer hos egen læge samt fik hjælp til at få igangsat behandling.

De sociale fællesskaber i Diversity Works’ aktivitets- og rådgivningscenter, samt den tætte kontakt til sygeplejerskerne, viste sig ligeledes at have en positiv effekt på deltagernes trivsel og mentale velbefindende.

Resultaterne og erfaringerne understreger behovet for en helhedsorienteret tilgang til målgruppen af langtidsledige minoritetsetniske borgere, der foruden ledighed kæmper med komplekse helbredsmæssige udfordringer.

Det bedste var at tale med sygeplejersken og de andre kvinder. Det flyttede mit fokus fra alle mine smerter til at være mere social

”Ved at tænke et øget fokus på sundhed ind som en naturlig del af beskæftigelsesindsatsen sikrer vi ikke kun en bedre vej til fremtidig beskæftigelse for målgruppen,” siger direktør i Diversity Works Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Det vil også være med til at forbedre deres livskvalitet og sikre, at de får den rette hjælp og støtte til de helbredsmæssige udfordringer, der spænder ben for en varig og levedygtig tilknytning til arbejdsmarkedet.”

I de andre praktikforløb, jeg har været på, kiggede de kun på min arbejdseffektivitet, men her blev der også kigget på mit helbred – som jo naturligt hænger sammen med min effektivitet

---

---

LÆS MERE: Beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier
LÆS OGSÅ: Et sundhedstjek i Diversity Works er ofte første skridt på vejen til et bedre helbred

Tidlig sundhedsindsats kan bryde mønstret med mange borgere fra ikke-vestlige lande på førtidspension

Mange borgere med minoritetsetnisk baggrund ender på førtidspension. En del af løsningen er at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats

25. november 2024

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt modtagere af førtidspension. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Andelen er særlig høj blandt de 50-67-årige påpeger analysen og fremhæver borgere fra Irak, hvor 2 ud af 3 over 50 år modtager førtidspension.

Tallene virker måske høje, men overrasker ikke direktør i Diversity Works, Sara Bech Jakobsen, hvis man kigger på, hvilken gruppe af borgere, der er tale om.

Gruppen af ikke-vestlige indvandrere over 50 år har det fællestræk, at de er kommet til Danmark fra krigshærgede lande som for eksempel Irak, med alt hvad dertil hører af usikkerhed, vold og traumatiske oplevelser.

Desuden har mange i gruppen et dårligt helbred og er ofte ramt af sundhedsproblemer, som er ubehandlede eller begrænset håndteret i deres oprindelseslande.

”Spørgsmålet er ikke hvor mange, men hvorfor? Og hvad vi kan gøre fremadrettet for at forebygge det høje antal,” siger Sara Bech Jakobsen.  

Netop det har et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats en del af svaret på.

Her har man koblet individuel sundhedsrådgivning på de opkvalificeringsforløb, som organisationen tilbyder i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

LÆS OGSÅ: Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

”Helt konkret har vi det sidste år gennemført et forløb i vores beskæftigelsesindsats, hvor vi har borgere med ikke vestlig-baggrund i opkvalificeringsforløb i vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:  

”Det særlige ved forløbene er, at vi tilbyder individuel sundhedsrådgivning til borgerne hos vores to sygeplejersker, samtidig med at de følges af en projektmedarbejder og socialrådgiver.”

Noget af det, som har overrasket i projektet, er at langt de fleste borgere har haft uopdagede diagnoser eller været mangelfuldt udredt for især smerter og psykiske lidelser.

Smerter og psykiske lidelser har imidlertid en stor betydning og indflydelse på borgernes evne til at varetage et arbejde, og derfor er det helt afgørende, at det bliver opdaget tidligt og ikke mindst behandlet, hvis borgerne skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.  

Det fortæller Liselotte Vendelsøe, der er en af de sygeplejersker, som står bag projektet, og som har haft borgerne til samtaler og individuel sundhedsrådgivning.

”Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år. Vi har opdaget ting som PTSD, fibromyalgi og inflammation, som ikke har været beskrevet i borgerens sager før,” siger Liselotte Vendelsøe.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Årsagen skyldes ikke manglende vilje eller evne fra borgernes egne læger, påpeger Liselotte Vendelsøe, men skal snarere ses som et udtryk for, at der ikke er tid nok i sundhedssystemet, når der skal laves en lægefaglig vurdering af en borgers helbred.

Det gælder ikke mindst gruppen af minoritetsetniske borgere, hvor især sproglige og kulturelle barrierer, gør det svært for mange at navigere i sundhedssystemet.

Løsningen er en tidlig, forebyggende indsats

En af de ting, som er gået op for Liselotte Vendelsøe undervejs i projektet, er, at der burde være sat ind med en målrettet sundhedsindsats for længe siden til de borgere med minoritetsetnisk baggrund, som har været i beskæftigelsessystemet i mange år på grund af helbredsmæssige udfordringer.

”Det er svært så sent i forløbet, fordi de ikke har fået den rette hjælp i mange år. Det er blevet til en ond spiral, som er svær at bryde ud af,” siger Liselotte Vendelsøe.

Som eksempel nævner hun en kvinde, der kom til sundhedsrådgivning, og som havde så voldsomme smerter i armene, at hun ikke kunne løfte dem.

Selv om kvinden havde været ved lægen flere gange, havde lægen ikke opdaget det på grund af den korte konsultationstid, som var gået med andre helbredsmæssige problemer.

”Det viste sig, at hun havde svær inflammation i skuldre, muskler, albuer og håndled, da det blev undersøgt af lægen igen, som selv var chokeret over ikke at have bemærket det før,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Hvis man havde sat ind med den rigtige behandling for mange år siden, vil det måske være gået væk, men nu tager det lang tid, hvis det nogensinde forsvinder.”

PTSD er en anden væsentlig sygdom, Diversity Works’ sygeplejersker har fundet blandt flere af deltagerne, som ikke har været beskrevet tidligere i deres sager.

”Der vil det også have haft en kæmpe betydning, hvis man havde sat ind med den rette behandling i tide,” siger Liselotte Vendelsøe.

Og det peger på en generel ting, som Liselotte Vendelsøe har bemærket undervejs i pilotprojektet, nemlig at psykiske lidelser som for eksempel angst og depression sjældent er beskrevet i borgernes sager og lægefaglige vurderinger af deres helbred.

”Det har virkelig overrasket mig, da det jo helt åbenlyst har en kæmpe indflydelse på den enkelte borgers arbejdsevne,” siger Liselotte Vendelsøe.

Ifølge hende er det afgørende at sætte ind med en tidlig, målrettet og individuel sundhedsindsats, hvis man skal hjælpe de borgere, der i mange år har været fanget i beskæftigelsessystemet, med at komme ind på arbejdsmarkedet.

Men også hvis man vil fremadrettet vil forebygge dårligt helbred og sundhedsmæssige udfordringer blandt målgruppen, som gør, at mange ender på førtidspension.

Og så mener hun, at det er vigtigt at prioriteret mere tid, som er helt essentielt, hvis man vil lave en grundig og ordentlig udredning af borgernes helbredsmæssige problemer. For som hun siger:

”Alternativet er mangelfulde diagnoser og manglende behandling, og hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at man ikke kommer i arbejde, når man er syg.”

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Misforståelser kan hurtigt opstå mellem minoritetsetniske danskere og fagfolk inden for sundhed og beskæftigelse. Over fem oplæg udrustede Liselotte Vendelsøe personale fra landets jobcentre og socialforvaltninger med redskaber til at møde minoritetsetniske danskere i øjenhøjde

Marts 2024

“Hvis vi vil bekæmpe ulighed i sundhed, er vi nødt til at se anderledes på den gruppe af borgere, der ikke kan nå ind til de ydelser, vi har i vores velfærdsstat – og det gælder alle ydelser, ikke bare i sundhedsvæsenet, men hele vejen rundt.”

Sådan lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, som netop har været Danmark rundt for at holde oplæg for forskellige faggrupper i landets jobcentre og socialforvaltninger – mennesker, som på forskellig vis møder minoritetsetniske borgere i deres daglige arbejde.

I oplæggene har Liselotte Vendelsøe sat fokus på, hvordan kultur påvirker menneskets forståelse af sundhed og helbred, og hvorfor det er vigtigt at have netop det for øje, når man arbejder med minoritetsetniske danskere på jobcentre eller i socialforvaltningen. Som en del af oplæggene har hun givet de ansatte redskaber til at møde minoritetsetniske borgere i øjenhøjde.

For misforståelser kan hurtigt opstå, mener hun, i en verden, hvor jobkonsulenter eller andre fagpersoner ikke altid føler, at de har tiden eller redskaberne til at sætte sig ind i minoritetsetniske borgeres behov. Og disse misforståelser kan have store konsekvenser for, om denne gruppe rent faktisk får de ydelser, de har behov for.

Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Hun peger samtidig på, at en del af problemet er, at sundheds- og socialsektoren i dag er meget opdelte. Hun pointerer i den forbindelse, at man ville komme flere misforståelser til livs, hvis man i større grad samarbejdede på tværs af sektorerne og havde en holistisk tilgang til borgeren.

”Det er generelt en tematik, vi kender til, og som skaber udfordringer,” lyder det fra Mette Blauenfeldt, som er chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling. Hun er med til at drive det kommunale netværk for integration – et netværk, hvor kommunale medarbejdere fra hele landet mødes og drøfter erfaringer på tværs af kommunegrænser.

Læs mere: Det kommunale netværk for integration

Hun uddyber, at man i netværket har efterspurgt mere viden om kulturforskelle og sundhedsopfattelse. Derfor inviterede hun Liselotte Vendelsøe til at holde oplæg i netværket. Hun fortsætter:

”Det er vigtigt, at socialrådgivere og jobkonsulenter – som også samarbejder med fagpersoner i sundhedssektoren – får en bedre baggrundsviden om netop denne gruppe mennesker, samt forklaringsmodeller, som de kan give videre til deres samarbejdspartnere.”

Positiv respons hele vejen rundt

“Det har været helt fantastisk. Det her med at få en dialog igennem med en anden faggruppe om minoritetsetniske borgere. Og det at stå overfor jobcentret, som jeg til daglig har mange snitflader med, og så få lov til også at høre deres side, og høre deres frustrationer.”

Sådan lyder det fra en tilfreds Liselotte Vendelsøe, da hun var færdig sit sidste oplæg i Odense. Her var ansatte fra 11 kommuner i Region Syddanmark samlet.

En af dem var Lisbeth Justesen, der er socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg. For hende var oplægget rigtig brugbart, da hun i forbindelse med sit arbejde ofte møder minoritetsetniske borgere, hvoraf flere af dem, hun har arbejdet med, har været ramt af PTSD eller andre psykiske lidelser.

Også hun har oplevet, hvor lidt der skal til, før kommunikationen slår fejl mellem fagpersoner og minoritetsetniske danskere. For hende har Liselottes oplæg derfor genbekræftet, hvor vigtigt det er, at man som fagperson – for så vidt det er muligt – husker tålmodigheden og giver sig tid til at lytte.

Liselotte Vendelsøe har i alt holdt fem oplæg for det kommunale netværk for integration, og ifølge Mette Blauenfeldt virker det til, at de fagprofessionelle i netværket har taget rigtig godt imod det, som Liselotte er kommet med. Hun tilføjer, at oplæggene har været med til at sætte gang i dialogerne på tværs af kommunerne.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag?

Så læs mere her: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

Hun er samtidig projektleder i et af Diversity Works’ projekter, hvis formål er at skabe et helhedsorienteret forløb for minoriretsetniske kvinder, hvor socialrådgivere og sygeplejersker følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i den socioøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier. Projektet er støttet af Helsefonden.

Læs mere: Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden styrker beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Støtte fra Helsefonden vil sikre minoritetsetniske kvinder individuel sundhedsrådgivning, når de deltager i et opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier

Et nyt økonomisk bidrag fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate minoritetsetniske kvinder i Send Flere Krydderier ved at bygge bro til sundhedsindsatsen i Diversity Works.

Støtten er på 390.000 og bidrager blandt andet til, at Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works, kan have løbende samtaler med kvinderne, når de er i praktik eller opkvalificeringsforløb.

“Det er helt fantastisk. Vi er simpelthen bare så glade,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Sundhedsmæssige udfordringer er en af de helt store barriere for langtidsledige minoritetsetniske kvinder på arbejdsmarkedet. Med støtten kan vi nu forøge deres chancer for at komme i job ved at forbedre kvindernes fysiske og mentale helbred.”

Foruden Liselotte Vendelsøe vil kvinderne blive fulgt tæt af en ernæringsfaglig projektleder og to socialrådgivere, der arbejder på tværs af Send Flere Krydderier og Centret i Diversity Works.

Send Flere Krydderier udspringer af Diversity Works og har som socialøkonomisk café- og cateringvirksomhed til formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked.

Sundhedsbarrierer står i vejen for job

Beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier består af opkvalificering samt afklarende forløb, hvor kvinderne kommer i praktikforløb i køkkenet. Samtidig følges kvinderne tæt at socialrådgivere, som holder opfølgende møder med blandt andet sagsbehandler i jobcenteret.

Beskæftigelsesindsatsen er for Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning og er en del af rammeaftalen ”Lokal forankret indsats”.

Når forløbet afsluttes, udarbejder socialrådgiveren en detaljeret rapport med beskrivelse af borgeres forløb og arbejdsevne, der ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen fokuserer desuden på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde arbejde eller praktik.

De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte været på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til, men særligt sundhedsmæssige problematikker gør, at de ikke kan arbejde fuld tid.

LÆS OGSÅ: I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Ubehandlede sundhedsudfordringer betyder nemlig, at kvinderne har flere sygedage, lavere arbejdsevne på grund af smerter og psykiske udfordringer, og så kan de ofte ikke overskue lægebesøg eller undersøgelser.

Det er netop disse sundhedsmæssige udfordringer, som bevillingen fra Helsefonden skal være med til at imødekomme ved at sikre et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne i Send Flere Krydderier og Diversity Works’ sygeplejerske.

Unik og helhedsorienteret indsats

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter kvinderne, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works.

Hun glæder sig over støtten fra Helsefonden, som hun mener, giver mulighed for at tilbyde et unikt opkvalificeringsforløb, hvor fokus på sundhed bliver tænkt ind i forløbet fra dag et.

Projektet vil omfatte omkring 35 personer om året, der bliver henvist af Jobcenter København, og som udgangspunkt deltager i et opkvalificeringsforløb på 26 uger. Det vil være individuelt, hvor ofte deltagerne har samtaler med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, og antallet planlægges ud fra deltagernes behov.

Metodeværktøj til kommune og jobcentre

Hos Diversity Works har man en ambition om, at projektet skal resultere i indsamling af data, der kan fordre ligheden i sundhed for minoritetsetniske danskere, fortæller Sara Bech Jakobsen.

Og så skal erfaringerne fra projektet blive til metodeværktøjer, der kan inspirere og anvendes til opkvalificering i jobcentre og i andre civilsamfundsorganisationer.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

”Jeg håber på, at vi med projektet bliver i stand til at dokumentere, at der ligger et potentiale i at arbejde mere holistisk og på tværs af fagområder, når det kommer til at løfte mennesker i udsatte livspositioner,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Og så håber jeg selvfølgelig, at deltagerne får den støtte og styrke, der skal til for at finde nye veje i livet, som giver dem afklaring fremfor endnu flere år på kontanthjælp.”