Beskæftigelse

Send Flere Krydderier er Diversity Works’ socialøkonomiske café og cateringvirksomhed, der driver to spiserier på Nørrebro. Her serveres der dagligt morgenmad, frokost og aftensmad, og så er det her, at der bliver afholdt folkekøkkener, kulturelle events og private fester.

Ud over at være en café og cateringvirksomhed tilbyder Send Flere Krydderier også job og beskæftigelsesrettet opkvalificering til minoritetsetniske kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet.

”Formålet er at hjælpe kvinder med begrænset erhvervserfaring ind på det danske arbejdsmarked eller få afklaret deres arbejdsevne,” siger Christina Stærk, der er socialrådgiver i Send Flere Krydderier.

”Hos os kan kvinderne blive opkvalificeret og afprøvet i en ordinær virksomhed, samtidig med at der tages hensyn til den enkeltes skånebehov.”

Derudover fokuserer indsatsen på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde dem ordinær ansættelse eller praktik inden for køkkenområdet og andre relevante brancher.

15 år på kontanthjælp i gennemsnit
De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte være på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til.

For det første er virksomhederne ikke gode nok til at skabe jobs, der kan rumme borgere med særlige behov. Og så har kvinderne ofte sundhedsmæssige udfordringer, der gør det svært for dem at varetage et ordinært arbejde.

”Mange har helbredsmæssige problematikker, der gør, at de ikke kan arbejde fuldtid. De kæmper med smerter i kroppen, er nedslidte fra tidligere jobs i rengøringsbranchen eller har psykiske udfordringer,” siger Christina og forklarer, at fordi kvinderne har været på offentlig forsørgelse i lang tid, har de været sendt ud i rigtig mange praktikforløb. For sådan er loven.

”En af tankerne med at sende ledige i praktik er, at det på sigt vil åbne en vej til arbejdsmarkedet, men det sker bare ikke for den her målgruppe,” siger hun.

I stedet bliver de sendt ud i det ene praktikforløb efter det andet, uden at det fører til noget, hvilket gør dem modløse og uden forventninger.

Tværgående relationsarbejde gør beskæftigelsesindsats unik
Ifølge Christina er det tværgående relationsarbejde mellem socialrådgiverne og de fastansatte i køkkenet noget af det, som gør beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier unik.

”Det gør, at vi får alle nuancerne med i forhold til de udfordringer, kvinderne har, og som tidligere kan have været underbelyst. Nuancerne er helt afgørende for at kunne lave en meningsfuld afklaring og plan for fremtiden,” siger hun og tilføjer:

”Vi har altid tænkt kontanthjælp som en midlertidig ydelse, og vores fokus er, at der skal være en klar plan for, hvad næste skridt er, når en borger træder ud ad vores dør.”

Et andet væsentligt aspekt er det helhedsorienterede blik på mennesket og samspillet med Centret i Diversity Works, forklarer Christina.

”Mange kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der rækker ud over bare at være ledig og have svært ved at finde et job. Derfor prøver jeg også altid at få kvinderne over i Centret, hvor vi har en sygeplejerske, der kan hjælpe dem, og hvor de kan komme i socialrådgivningen, hvis de brug for det.”

Tekst fra Diversity Works’ Årsberetning 2022. Udgivet marts 2023

Mød Zoobia og Raniah, der startede i opkvalificering og praktik, og som i dag begge arbejder i Send Flere Krydderier

”Send Flere Krydderier har lært mig, hvordan man arbejder som køkkenmedhjælper, om arbejdsmoral og hvordan man er på en arbejdsplads,” siger 47-årige Zoobia og tilføjer:

”Det er et godt sted at lære at arbejde.”

Zoobia er oprindeligt fra Pakistan og har boet i Danmark i omkring 14 år. I maj 2022 startede Zoobia i køkkenfaglig opkvalificering i Send Flere Krydderier. Ifølge Zoobia betyder den gode relation mellem kvinderne i køkkenet meget.

”Folk er gode til at yde omsorg og hjælpe hinanden,” siger hun og fortsætter: ”Og så er socialrådgiverne gode til at tage hensyn og hjælpe med de forskellige udfordringer, man kan have, når man starter i et opkvalificeringsforløb.”

I dag er Zoobia ansat fem timer om ugen i Send Flere Krydderier.

”Det betyder meget at have et rigtige arbejde,” siger hun. Et arbejde, som hun selv står for, og som er med til at gøre hende selvstændig.

Raniah startede som virksomhedspraktikant i Send Flere Krydderier. Efter praktikperioden kom hun i løntilskud, og i dag arbejder hun omkring 25 timer om ugen og er selvforsørgende.

Raniah har boet i Danmark i næsten 30 år og har tidligere boet i Sverige, hvor hun kom til som 12- årig fra Libanon. Inden Raniah startede i praktik i Send Flere Krydderier, gik hun på sprogskole gennem Jobcentret i forbindelse med, at hun var på kontanthjælp i en 2-årig periode, fortæller hun.

Raniah er meget glad for sit arbejde i Send Flere Krydderier. Hun er glad for at lave mad og stå i køkkenet, men særlig glad er hun for sine kollegaer. Det er vigtigt for Raniah at arbejde deltid, for så har hun også tid til at passe børnene derhjemme.

Indtil for nyligt så det ærlig talt noget svært ud for 43-årige Tamara Ghamlouch. Hun havde ikke arbejde, levede for omkring 6.000 kr. om måneden i ydelser fra kommunen – og følte sig ensom, udenfor og ubrugelig. Oveni kom sprogvanskelighederne.  

Forud var gået 20 år som hjemmegående. Først som ung og nygift med mand og fire børn i København i 12 år. Dernæst 10 år med familien i deres andet hjemland, Libanon. Og nu godt et år tilbage i Danmark – bare Tamara og hendes datter.   

“Jeg havde store drømme, da vi kom tilbage til Danmark. Jeg ville arbejde, tjene penge og uddanne mig til fitnessinstruktør. Jeg løber og kan lide vægtløftning. Men jeg kunne ikke få arbejde. Så min datter og jeg flyttede ind på et krisecenter. Jeg tænkte, at så snart jeg har arbejde, får jeg råd til at få vores eget sted,” fortæller Tamara.  

Men det var ikke nemt at få arbejde. Et begrænset netværk, et usikkert dansk og ingen uddannelse gjorde ikke sagen bedre. Langsomt svandt håbet ind, og den 43-årige kvinde gemte sine fremtidsdrømme af vejen. 

Praktik i Send Flere Krydderier

Gennem Jobcentret kom Tamara i praktik i Send Flere Krydderier. Og pludselig kom der skred i sagerne.  

“Det var rigtig godt! Alle vi kvinder lærte hinanden at kende, og jeg glædede mig hver dag til at være sammen med dem. Jeg lærte også en del nye ord på dansk, for eksempel krydderier, grøntsager og andre ting i køkkenet. Vi lavede retter, som jeg ikke kendte – f.eks. salater med linser, som smager så godt, at jeg også laver det derhjemme. Men det bedste af det hele er, at jeg fik nyt mod,” fortæller hun.  

Hun holder en lille kunstpause, før hun fortæller:  

“Og da min datter tilbød at foreslå mig som ny medarbejder på Burger King, hvor hun selv arbejder, sagde jeg straks ja. Og så blev jeg ansat., stoppede i praktik i Send Flere Krydderier, og nu har jeg fast arbejde på Burger King.”  

Det faste arbejde betyder løn og mulighed for at spare op. Og selvom Tamara og hendes datter stadig bor på ét værelse og deler køkken og stue med mange andre, er overskuddet vendt tilbage.  

“Nu tjener jeg mine egne penge som andre mennesker, og tror på, at jeg kan forandre mit liv. Jeg tør tro på, at vi får råd til egen lejlighed, og at min datter kan blive modedesigner, som hun gerne vil. Og nu har jeg faktisk også fået lidt ekstra arbejde i Send Flere Krydderier, når de mangler folk.” 

Da Khalida, Nigaht og beskæftigelseskoordinatoren i Send Flere Krydderier i samlet trop bankede på hos Allan på Blågårds Plads, forandrede alles fremtid sig. Kvinderne fik arbejde, Allan fik køkkenhjælp og beskæftigelseskoordinatoren – nå hun gjorde sit arbejde godt.

At grine i arbejdstiden er godt for humøret og helbredet. Det ved 41-årige Khalida og 62-årige Nigaht alt om.

Men hvad så hvis man ikke har et arbejde? Hvis man på trods af adskillige praktikker, endnu flere jobansøgninger og en tilsvarende mængde af afslag bare ikke kan finde et arbejde? Efter 10 år? Efter 20? Ja, så er der ikke noget at grine af. Det ved Khalida og Nigaht også.

De to kvinder har kæmpet i årevis for at finde et arbejde, som matchede deres kunnen og helbred. De har søgt, de har holdt møder, de har deltaget i afklaringer og praktikker. Men for Khalida er det aldrig blevet til mere end kortvarige ansættelser, og for Nigaht er det aldrig lykkedes at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gør ikke noget godt for selvværdet og livskvaliteten at føle sig udenfor, forklarer de.

Juhuuu – et rigtigt arbejde

Derfor er der desto større grund til at glæde sig nu, er de to kvinder enige om. I forbindelse med et beskæftigelsesforløb hos Send Flere Krydderier fik de to minoritetsetniske kvinder – begge med pakistansk baggrund – nemlig job. Vaskeægte arbejde med mødetider, jobbeskrivelser, fyraften og løn. Ikke noget med nyttejobs, tidsbegrænsning og opgaver skabt for opgavernes skyld. Nu er de på helt almindeligt arbejde.

Lige nu holder de dog en kort pause i dagens arbejde for at fortælle om det hele. De spiser lidt mad og drikker en juice ved et af bordene og kigger op, hver gang en kunde træder ind på restauranten. Dette veganske spisested, Plads’n på Blågårds Plads på Nørrebro i København, er nu deres arbejdsplads.

Og lykken er at arbejde her hos Allan på Plads’n, er de enige om. Her føler de sig hjemme og godt tilpas. De griner og fniser og veksler mellem dansk og urdu, mens de diskuterer, hvordan en helt rigtig dahl skal laves. Skal den være med eller uden grøntsager? Helt klart uden, siger Nigath. Vrøvl, mener Khalida:

“Vi laver dahl af seks kilo linser ad gangen i en kæmpe gryde. Og vi er gode til det. Hvis Allan vil sælge dahl med grøntsager, er det det, han får. Men Nigath synes, at grøntsager i dahl er helt forkert,” griner Khalida.

Køkkenet på restaurant Plads’n på Blågårds Plads er ikke ret stort. Men der er hjerterum og højt til loftet og snildt plads til gryder, der rummer 6 kg linser ad gangen. 6 kg er alligevel en del.

Allan Reck er indehaver af restauranten Plads’n på Blågårds Plads. Han er en erfaren restauratør og også en erfaren chef. For ham har ansættelsen af de to minoritetsetniske kvinder været en gave:

“Jeg har fået to medarbejdere, som dels laver virkeligt godt etnisk mad, og to medarbejdere, som er villige til at være ansat kun nogle få timer om ugen på tidspunkter, hvor jeg har brug for det. Jeg ville ikke have råd til at ansætte mange timer om ugen,” siger han.

Khalida og Nigath er ansat henholdsvis seks og fire timer om ugen på travle frokosttider.