Beskæftigelse

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere på sundheds- og beskæftigelsesområdet er nødvendig

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere på sundheds- og beskæftigelsesområdet er nødvendig

Liselotte Vendelsøe i gang med et foredrag for socialrådgivere og jobkonsulenter i Region Syddanmark.

Misforståelser kan hurtigt opstå mellem minoritetsetniske danskere og fagfolk inden for sundhed og beskæftigelse. Over fem oplæg udrustede Liselotte Vendelsøe personale fra landets jobcentre og socialforvaltninger med redskaber til at møde minoritetsetniske danskere i øjenhøjde

Marts 2024

“Hvis vi vil bekæmpe ulighed i sundhed, er vi nødt til at se anderledes på den gruppe af borgere, der ikke kan nå ind til de ydelser, vi har i vores velfærdsstat – og det gælder alle ydelser, ikke bare i sundhedsvæsenet, men hele vejen rundt.”

Sådan lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, som netop har været Danmark rundt for at holde oplæg for forskellige faggrupper i landets jobcentre og socialforvaltninger – mennesker, som på forskellig vis møder minoritetsetniske borgere i deres daglige arbejde.

I oplæggene har Liselotte Vendelsøe sat fokus på, hvordan kultur påvirker menneskets forståelse af sundhed og helbred, og hvorfor det er vigtigt at have netop det for øje, når man arbejder med minoritetsetniske danskere på jobcentre eller i socialforvaltningen. Som en del af oplæggene har hun givet de ansatte redskaber til at møde minoritetsetniske borgere i øjenhøjde.

For misforståelser kan hurtigt opstå, mener hun, i en verden, hvor jobkonsulenter eller andre fagpersoner ikke altid føler, at de har tiden eller redskaberne til at sætte sig ind i minoritetsetniske borgeres behov. Og disse misforståelser kan have store konsekvenser for, om denne gruppe rent faktisk får de ydelser, de har behov for.

Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Hun peger samtidig på, at en del af problemet er, at sundheds- og socialsektoren i dag er meget opdelte. Hun pointerer i den forbindelse, at man ville komme flere misforståelser til livs, hvis man i større grad samarbejdede på tværs af sektorerne og havde en holistisk tilgang til borgeren.

”Det er generelt en tematik, vi kender til, og som skaber udfordringer,” lyder det fra Mette Blauenfeldt, som er chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling. Hun er med til at drive det kommunale netværk for integration – et netværk, hvor kommunale medarbejdere fra hele landet mødes og drøfter erfaringer på tværs af kommunegrænser.

Læs mere: Det kommunale netværk for integration

Hun uddyber, at man i netværket har efterspurgt mere viden om kulturforskelle og sundhedsopfattelse. Derfor inviterede hun Liselotte Vendelsøe til at holde oplæg i netværket. Hun fortsætter:

”Det er vigtigt, at socialrådgivere og jobkonsulenter – som også samarbejder med fagpersoner i sundhedssektoren – får en bedre baggrundsviden om netop denne gruppe mennesker, samt forklaringsmodeller, som de kan give videre til deres samarbejdspartnere.”

Positiv respons hele vejen rundt

“Det har været helt fantastisk. Det her med at få en dialog igennem med en anden faggruppe om minoritetsetniske borgere. Og det at stå overfor jobcentret, som jeg til daglig har mange snitflader med, og så få lov til også at høre deres side, og høre deres frustrationer.”

Sådan lyder det fra en tilfreds Liselotte Vendelsøe, da hun var færdig sit sidste oplæg i Odense. Her var ansatte fra 11 kommuner i Region Syddanmark samlet.

En af dem var Lisbeth Justesen, der er socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg. For hende var oplægget rigtig brugbart, da hun i forbindelse med sit arbejde ofte møder minoritetsetniske borgere, hvoraf flere af dem, hun har arbejdet med, har været ramt af PTSD eller andre psykiske lidelser.

Også hun har oplevet, hvor lidt der skal til, før kommunikationen slår fejl mellem fagpersoner og minoritetsetniske danskere. For hende har Liselottes oplæg derfor genbekræftet, hvor vigtigt det er, at man som fagperson – for så vidt det er muligt – husker tålmodigheden og giver sig tid til at lytte.

Liselotte Vendelsøe har i alt holdt fem oplæg for det kommunale netværk for integration, og ifølge Mette Blauenfeldt virker det til, at de fagprofessionelle i netværket har taget rigtig godt imod det, som Liselotte er kommet med. Hun tilføjer, at oplæggene har været med til at sætte gang i dialogerne på tværs af kommunerne.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag?

Så læs mere her: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

Hun er samtidig projektleder i et af Diversity Works’ projekter, hvis formål er at skabe et helhedsorienteret forløb for minoriretsetniske kvinder, hvor socialrådgivere og sygeplejersker følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i den socioøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier. Projektet er støttet af Helsefonden.

Læs mere: Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden styrker beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works. Arkivfoto.

Støtte fra Helsefonden vil sikre minoritetsetniske kvinder individuel sundhedsrådgivning, når de deltager i et opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier

Et nyt økonomisk bidrag fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate minoritetsetniske kvinder i Send Flere Krydderier ved at bygge bro til sundhedsindsatsen i Diversity Works.

Støtten er på 390.000 og bidrager blandt andet til, at Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works, kan have løbende samtaler med kvinderne, når de er i praktik eller opkvalificeringsforløb.

“Det er helt fantastisk. Vi er simpelthen bare så glade,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Sundhedsmæssige udfordringer er en af de helt store barriere for langtidsledige minoritetsetniske kvinder på arbejdsmarkedet. Med støtten kan vi nu forøge deres chancer for at komme i job ved at forbedre kvindernes fysiske og mentale helbred.”

Foruden Liselotte Vendelsøe vil kvinderne blive fulgt tæt af en ernæringsfaglig projektleder og to socialrådgivere, der arbejder på tværs af Send Flere Krydderier og Centret i Diversity Works.

Send Flere Krydderier udspringer af Diversity Works og har som socialøkonomisk café- og cateringvirksomhed til formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked.

Sundhedsbarrierer står i vejen for job

Beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier består af opkvalificering samt afklarende forløb, hvor kvinderne kommer i praktikforløb i køkkenet. Samtidig følges kvinderne tæt at socialrådgivere, som holder opfølgende møder med blandt andet sagsbehandler i jobcenteret.

Beskæftigelsesindsatsen er for Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning og er en del af rammeaftalen ”Lokal forankret indsats”.

Når forløbet afsluttes, udarbejder socialrådgiveren en detaljeret rapport med beskrivelse af borgeres forløb og arbejdsevne, der ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen fokuserer desuden på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde arbejde eller praktik.

De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte været på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til, men særligt sundhedsmæssige problematikker gør, at de ikke kan arbejde fuld tid.

LÆS OGSÅ: I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Ubehandlede sundhedsudfordringer betyder nemlig, at kvinderne har flere sygedage, lavere arbejdsevne på grund af smerter og psykiske udfordringer, og så kan de ofte ikke overskue lægebesøg eller undersøgelser.

Det er netop disse sundhedsmæssige udfordringer, som bevillingen fra Helsefonden skal være med til at imødekomme ved at sikre et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne i Send Flere Krydderier og Diversity Works’ sygeplejerske.

Unik og helhedsorienteret indsats

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter kvinderne, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works.

Hun glæder sig over støtten fra Helsefonden, som hun mener, giver mulighed for at tilbyde et unikt opkvalificeringsforløb, hvor fokus på sundhed bliver tænkt ind i forløbet fra dag et.

Projektet vil omfatte omkring 35 personer om året, der bliver henvist af Jobcenter København, og som udgangspunkt deltager i et opkvalificeringsforløb på 26 uger. Det vil være individuelt, hvor ofte deltagerne har samtaler med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, og antallet planlægges ud fra deltagernes behov.

Metodeværktøj til kommune og jobcentre

Hos Diversity Works har man en ambition om, at projektet skal resultere i indsamling af data, der kan fordre ligheden i sundhed for minoritetsetniske danskere, fortæller Sara Bech Jakobsen.

Og så skal erfaringerne fra projektet blive til metodeværktøjer, der kan inspirere og anvendes til opkvalificering i jobcentre og i andre civilsamfundsorganisationer.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

”Jeg håber på, at vi med projektet bliver i stand til at dokumentere, at der ligger et potentiale i at arbejde mere holistisk og på tværs af fagområder, når det kommer til at løfte mennesker i udsatte livspositioner,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Og så håber jeg selvfølgelig, at deltagerne får den støtte og styrke, der skal til for at finde nye veje i livet, som giver dem afklaring fremfor endnu flere år på kontanthjælp.”

I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Send Flere Krydderier er Diversity Works’ socialøkonomiske café og cateringvirksomhed, der driver to spiserier på Nørrebro. Her serveres der dagligt morgenmad, frokost og aftensmad, og så er det her, at der bliver afholdt folkekøkkener, kulturelle events og private fester.

Ud over at være en café og cateringvirksomhed tilbyder Send Flere Krydderier også job og beskæftigelsesrettet opkvalificering til minoritetsetniske kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet.

”Formålet er at hjælpe kvinder med begrænset erhvervserfaring ind på det danske arbejdsmarked eller få afklaret deres arbejdsevne,” siger Christina Stærk, der er socialrådgiver i Send Flere Krydderier.

”Hos os kan kvinderne blive opkvalificeret og afprøvet i en ordinær virksomhed, samtidig med at der tages hensyn til den enkeltes skånebehov.”

Derudover fokuserer indsatsen på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde dem ordinær ansættelse eller praktik inden for køkkenområdet og andre relevante brancher.

15 år på kontanthjælp i gennemsnit
De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte være på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til.

For det første er virksomhederne ikke gode nok til at skabe jobs, der kan rumme borgere med særlige behov. Og så har kvinderne ofte sundhedsmæssige udfordringer, der gør det svært for dem at varetage et ordinært arbejde.

”Mange har helbredsmæssige problematikker, der gør, at de ikke kan arbejde fuldtid. De kæmper med smerter i kroppen, er nedslidte fra tidligere jobs i rengøringsbranchen eller har psykiske udfordringer,” siger Christina og forklarer, at fordi kvinderne har været på offentlig forsørgelse i lang tid, har de været sendt ud i rigtig mange praktikforløb. For sådan er loven.

”En af tankerne med at sende ledige i praktik er, at det på sigt vil åbne en vej til arbejdsmarkedet, men det sker bare ikke for den her målgruppe,” siger hun.

I stedet bliver de sendt ud i det ene praktikforløb efter det andet, uden at det fører til noget, hvilket gør dem modløse og uden forventninger.

Tværgående relationsarbejde gør beskæftigelsesindsats unik
Ifølge Christina er det tværgående relationsarbejde mellem socialrådgiverne og de fastansatte i køkkenet noget af det, som gør beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier unik.

”Det gør, at vi får alle nuancerne med i forhold til de udfordringer, kvinderne har, og som tidligere kan have været underbelyst. Nuancerne er helt afgørende for at kunne lave en meningsfuld afklaring og plan for fremtiden,” siger hun og tilføjer:

”Vi har altid tænkt kontanthjælp som en midlertidig ydelse, og vores fokus er, at der skal være en klar plan for, hvad næste skridt er, når en borger træder ud ad vores dør.”

Et andet væsentligt aspekt er det helhedsorienterede blik på mennesket og samspillet med Centret i Diversity Works, forklarer Christina.

”Mange kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der rækker ud over bare at være ledig og have svært ved at finde et job. Derfor prøver jeg også altid at få kvinderne over i Centret, hvor vi har en sygeplejerske, der kan hjælpe dem, og hvor de kan komme i socialrådgivningen, hvis de brug for det.”

Gode kollegaer er det vigtigste

Tekst fra Diversity Works’ Årsberetning 2022. Udgivet marts 2023

Mød Zoobia og Raniah, der startede i opkvalificering og praktik, og som i dag begge arbejder i Send Flere Krydderier

”Send Flere Krydderier har lært mig, hvordan man arbejder som køkkenmedhjælper, om arbejdsmoral og hvordan man er på en arbejdsplads,” siger 47-årige Zoobia og tilføjer:

”Det er et godt sted at lære at arbejde.”

Zoobia er oprindeligt fra Pakistan og har boet i Danmark i omkring 14 år. I maj 2022 startede Zoobia i køkkenfaglig opkvalificering i Send Flere Krydderier. Ifølge Zoobia betyder den gode relation mellem kvinderne i køkkenet meget.

”Folk er gode til at yde omsorg og hjælpe hinanden,” siger hun og fortsætter: ”Og så er socialrådgiverne gode til at tage hensyn og hjælpe med de forskellige udfordringer, man kan have, når man starter i et opkvalificeringsforløb.”

I dag er Zoobia ansat fem timer om ugen i Send Flere Krydderier.

”Det betyder meget at have et rigtige arbejde,” siger hun. Et arbejde, som hun selv står for, og som er med til at gøre hende selvstændig.

Raniah startede som virksomhedspraktikant i Send Flere Krydderier. Efter praktikperioden kom hun i løntilskud, og i dag arbejder hun omkring 25 timer om ugen og er selvforsørgende.

Raniah har boet i Danmark i næsten 30 år og har tidligere boet i Sverige, hvor hun kom til som 12- årig fra Libanon. Inden Raniah startede i praktik i Send Flere Krydderier, gik hun på sprogskole gennem Jobcentret i forbindelse med, at hun var på kontanthjælp i en 2-årig periode, fortæller hun.

Raniah er meget glad for sit arbejde i Send Flere Krydderier. Hun er glad for at lave mad og stå i køkkenet, men særlig glad er hun for sine kollegaer. Det er vigtigt for Raniah at arbejde deltid, for så har hun også tid til at passe børnene derhjemme.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen besøger Diversity Works

Overborgmester besøger Diversity Works

Besøg af overborgmester Sofie Hæstorp Andersen, Markus Vestager og Yildiz Akdogan tirsdag d. 31. januar 2023.

Januar 2023

Tirsdag d. 31. januar fik Diverstity Works besøg af overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen samt Marcus Vesterager og Yildiz Akdogan, der begge sidder i borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.

Ud over at få en lækker frokost i madklubben blev de tre politikere vist rundt i Centret. Formålet var at give dem indsigt i Diversity Works’ arbejde for social lighed, lige muligheder og lige rettigheder for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner.

Direktør Mirka Mozer fortalte blandt andet om Diversity Works’ beskæftigelsesindsats i organisationens socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, og hvordan vi hjælper aktivitetsparate minoritetsetniske kvinder med at blive opkvalificeret og i job.

Med udgangspunkt i VIVEs seneste fællesskabsmåling fra 2022, der viser, at tre ud af ti i den gruppe, som er mest marginaliseret, har en anden etnisk baggrund end dansk, blev der også tid til at tale om vigtigheden af inkluderende og aktive fællesskaber, som dem, vi har i Diversity Works, hvor alle har mulighed for både at bidrage og deltage og samtidig få konkret hjælp, når der er brug for det.

Som en af Danmarks ældste ngo’er for minoritetsetniske danskere er vi i Diversity Works glade for det gode og tætte samarbejde med Københavns Kommune – ikke mindst i forhold til at understøtte og løfte kommunens integrationspolitik.

Hver dag møder vores socialrådgivere, ansatte, frivillige og sundhedsplejerske minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner, der søger vores hjælp og rådgivning, og vi er stolte over at være samarbejdspartner og brobygger til kommunens tilbud og forvaltningsområder, hvad enten det er inden for sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelse og integration, børn og unge eller kultur og fritid.

I Diversity Works tror vi på mennesker før systemet, vi tror på stærke og inkluderende fællesskaber, og vi ved, at varig social forandring må ske med afsæt i det enkelte menneskes ressourcer og behov.

Tak Sophie Hæstorp Andersen, Marcus Vesterager og Yildiz Akdogan for at tage jer tid og komme på besøg. Tak for at lytte, stille spørgsmål og for at tale med nogle af vores mange brugere.

“Nu tror jeg på, at jeg kan forandre mit liv”

Indtil for nyligt så det ærlig talt noget svært ud for 43-årige Tamara Ghamlouch. Hun havde ikke arbejde, levede for omkring 6.000 kr. om måneden i ydelser fra kommunen – og følte sig ensom, udenfor og ubrugelig. Oveni kom sprogvanskelighederne.  

Forud var gået 20 år som hjemmegående. Først som ung og nygift med mand og fire børn i København i 12 år. Dernæst 10 år med familien i deres andet hjemland, Libanon. Og nu godt et år tilbage i Danmark – bare Tamara og hendes datter.   

“Jeg havde store drømme, da vi kom tilbage til Danmark. Jeg ville arbejde, tjene penge og uddanne mig til fitnessinstruktør. Jeg løber og kan lide vægtløftning. Men jeg kunne ikke få arbejde. Så min datter og jeg flyttede ind på et krisecenter. Jeg tænkte, at så snart jeg har arbejde, får jeg råd til at få vores eget sted,” fortæller Tamara.  

Men det var ikke nemt at få arbejde. Et begrænset netværk, et usikkert dansk og ingen uddannelse gjorde ikke sagen bedre. Langsomt svandt håbet ind, og den 43-årige kvinde gemte sine fremtidsdrømme af vejen. 

Praktik i Send Flere Krydderier

Gennem Jobcentret kom Tamara i praktik i Send Flere Krydderier. Og pludselig kom der skred i sagerne.  

“Det var rigtig godt! Alle vi kvinder lærte hinanden at kende, og jeg glædede mig hver dag til at være sammen med dem. Jeg lærte også en del nye ord på dansk, for eksempel krydderier, grøntsager og andre ting i køkkenet. Vi lavede retter, som jeg ikke kendte – f.eks. salater med linser, som smager så godt, at jeg også laver det derhjemme. Men det bedste af det hele er, at jeg fik nyt mod,” fortæller hun.  

Hun holder en lille kunstpause, før hun fortæller:  

“Og da min datter tilbød at foreslå mig som ny medarbejder på Burger King, hvor hun selv arbejder, sagde jeg straks ja. Og så blev jeg ansat., stoppede i praktik i Send Flere Krydderier, og nu har jeg fast arbejde på Burger King.”  

Det faste arbejde betyder løn og mulighed for at spare op. Og selvom Tamara og hendes datter stadig bor på ét værelse og deler køkken og stue med mange andre, er overskuddet vendt tilbage.  

“Nu tjener jeg mine egne penge som andre mennesker, og tror på, at jeg kan forandre mit liv. Jeg tør tro på, at vi får råd til egen lejlighed, og at min datter kan blive modedesigner, som hun gerne vil. Og nu har jeg faktisk også fået lidt ekstra arbejde i Send Flere Krydderier, når de mangler folk.” 

Lykken er at arbejde hos Allan på Plads’n

Da Khalida, Nigaht og beskæftigelseskoordinatoren i Send Flere Krydderier i samlet trop bankede på hos Allan på Blågårds Plads, forandrede alles fremtid sig. Kvinderne fik arbejde, Allan fik køkkenhjælp og beskæftigelseskoordinatoren – nå hun gjorde sit arbejde godt.

At grine i arbejdstiden er godt for humøret og helbredet. Det ved 41-årige Khalida og 62-årige Nigaht alt om.

Men hvad så hvis man ikke har et arbejde? Hvis man på trods af adskillige praktikker, endnu flere jobansøgninger og en tilsvarende mængde af afslag bare ikke kan finde et arbejde? Efter 10 år? Efter 20? Ja, så er der ikke noget at grine af. Det ved Khalida og Nigaht også.

De to kvinder har kæmpet i årevis for at finde et arbejde, som matchede deres kunnen og helbred. De har søgt, de har holdt møder, de har deltaget i afklaringer og praktikker. Men for Khalida er det aldrig blevet til mere end kortvarige ansættelser, og for Nigaht er det aldrig lykkedes at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gør ikke noget godt for selvværdet og livskvaliteten at føle sig udenfor, forklarer de.

Juhuuu – et rigtigt arbejde

Derfor er der desto større grund til at glæde sig nu, er de to kvinder enige om. I forbindelse med et beskæftigelsesforløb hos Send Flere Krydderier fik de to minoritetsetniske kvinder – begge med pakistansk baggrund – nemlig job. Vaskeægte arbejde med mødetider, jobbeskrivelser, fyraften og løn. Ikke noget med nyttejobs, tidsbegrænsning og opgaver skabt for opgavernes skyld. Nu er de på helt almindeligt arbejde.

Lige nu holder de dog en kort pause i dagens arbejde for at fortælle om det hele. De spiser lidt mad og drikker en juice ved et af bordene og kigger op, hver gang en kunde træder ind på restauranten. Dette veganske spisested, Plads’n på Blågårds Plads på Nørrebro i København, er nu deres arbejdsplads.

Og lykken er at arbejde her hos Allan på Plads’n, er de enige om. Her føler de sig hjemme og godt tilpas. De griner og fniser og veksler mellem dansk og urdu, mens de diskuterer, hvordan en helt rigtig dahl skal laves. Skal den være med eller uden grøntsager? Helt klart uden, siger Nigath. Vrøvl, mener Khalida:

“Vi laver dahl af seks kilo linser ad gangen i en kæmpe gryde. Og vi er gode til det. Hvis Allan vil sælge dahl med grøntsager, er det det, han får. Men Nigath synes, at grøntsager i dahl er helt forkert,” griner Khalida.

Køkkenet på restaurant Plads’n på Blågårds Plads er ikke ret stort. Men der er hjerterum og højt til loftet og snildt plads til gryder, der rummer 6 kg linser ad gangen. 6 kg er alligevel en del.

Allan Reck er indehaver af restauranten Plads’n på Blågårds Plads. Han er en erfaren restauratør og også en erfaren chef. For ham har ansættelsen af de to minoritetsetniske kvinder været en gave:

“Jeg har fået to medarbejdere, som dels laver virkeligt godt etnisk mad, og to medarbejdere, som er villige til at være ansat kun nogle få timer om ugen på tidspunkter, hvor jeg har brug for det. Jeg ville ikke have råd til at ansætte mange timer om ugen,” siger han.

Khalida og Nigath er ansat henholdsvis seks og fire timer om ugen på travle frokosttider.