Sundhed

Diversity Works på Folkemødet: Tolkegebyret består. Det samme gør kampen mod ulighed i sundhed

Tolkegebyret består. Det samme gør kampen mod ulighed i sundhed

Et bredt politisk flertal har netop forkastet forslag om afskaffelse af det såkaldte tolkegebyr. Det er ærgerligt, mener sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der har oplevet, hvordan gebyret har ført til misforståelser og fejlbehandling af minoritetsetniske danskere

”Det skaber en stor ulighed i sundhed, da der mange, der ikke får den rigtige hjælp” lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, når hun spørges indtil, hvorfor politikerne på Christiansborg stemte forkert, da de tirsdag d. 4. juni forkastede beslutningsforslaget om at afskaffe tolkegebyret.

Læs mere: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet.

Tolkegebyret blev indført i 2019 og pålægger udlændinge, der har boet i Danmark i mere end tre år, ansvaret for selv at betale for tolk, hvis det af egen læge eller sundhedspersonale vurderes nødvendigt for videre behandling.

Lige siden tolkegebyret blev indført, har der været massiv kritik fra læger og andre fagpersoner. Blandt andet har Lægeforeningen været ude at kritisere gebyret for netop at skabe ulighed i sundhed og for at koste samfundet flere penge, end det henter hjem.

Læs mere: Lægeformand om tolkegebyr: »Det er virkelig fantastisk, at der nu er forslag om at afskaffe det«

Flere af de pointer fremgik også af beslutningsforslaget, som blev fremsat af SF, ALT, RV og EL tilbage i marts. Men selvom fagpersoner i årevis har råbt politikerne op og mange støttede op om beslutningsforslaget, valgte et bredt flertal altså at forkaste beslutningsforslaget.

Dermed er der ingen udsigter til, at tolkegebyret vil blive afskaffet lige foreløbigt. Og selvom det skuffer Liselotte Vendelsøe, vil det ikke stoppe hende og andre for fortsat at kaste lys på denne sag.

Liselotte Vendelsøe har i mere end 20 år arbejdet med udsatte minoritetsetniske danskeres sundhed, og hendes erfaringer viser, at gebyret har haft direkte konsekvenser for bestemte borgere, der grundet manglende tolk ikke får korrekt behandling. Hun peger samtidig på, at det potentielt vil koste samfundet langt mere på sigt, hvis man fortsætter med at fejlbehandle patienter på denne måde.

Til at gøre os klogere på, hvorfor tolkegebyret er med til at skabe ulighed i sundhed, kommer Liselotte Vendelsøe med forskellige perspektiver nedenfor. Det er også pointer, hun vil tage med til Folkemødet, når hun vil blande sig debatter om sundhed.

Fravælgelse af tolk eller undvigelse af sundhedsvæsnet

Liselotte Vendelsøe mener, at tolkegebyret først og fremmest fører til, at nogle minoritetsetniske danskere enten helt undgår eller udskyder at gå til lægen, fordi de er bange for at skulle betale for tolk. Hun forklarer:

”Mange af dem, som ikke taler sproget, de er jo de lavest lønnede i Danmark. Og så skal de så også betale det her gebyr. Så er der jo rigtig mange, der vælger tolk fra. Eller slet ikke får handlet på deres symptomer, fordi de er bange for at skulle betale.”

Mange af kvinderne, der kommer til sundhedstjek hos Liselotte Vendelsøe, sidder i ufaglærte stillinger eller er fleksjobbere, og det kan derfor være en udfordring at finde plads i budgettet, hvis lægen insisterer på, at der skal være tolk til stede. Derfor er der nogle af kvinderne, der udskyder at gå til lægen, hvilket i nogle tilfælde fører til endnu længere sygdomsforløb.

Det er sådanne erfaringer, der gør, at Liselotte Vendelsøe mærker, at gebyret er med til at modarbejde velfærdsstatens principper om lige adgang. Og det mener hun er forkert:

“Vi er bygget op om en solidarisk tankegang. At der skal være plads til alle. At vi også skal hjælpe de mest udsatte, så også de får et bedre liv. Og det gør vi jo bare ikke på den her måde.”

Tilfældigt, hvem der får dispensation

I lovgivningen til tolkegebyret fremgår det, at der bl.a. er dispensationsmuligheder for patienter, ”der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.”

Læs mere: Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

Ifølge reglerne er det op til den enkelte læge at vurdere, hvorvidt patienten ikke har kunnet lære dansk grundet fysiske eller psykiske lidelser, og dermed ikke behøver at hæfte for tolk.

Disse dispensationsmuligheder var der også flere politikere, der refererede til, da de indtog talerstolen til førstebehandlingen af ændringsforslaget d. 16. maj, herunder sundhedsminister Sophie Løhde.

Ministeren påpegede, at man med disse undtagelser allerede kommer de mest udsatte grupper i møde. Samtidig understregede hun, at de borgere, som af lægerne ikke vurderes til at have nedsat læringsevne på grund af sygdom, selv skal betale for tolk. Her lyder argumentet, at det må forventes, at disse har haft muligheden for at lære dansk.

Så enkelt er det dog ikke i virkeligheden, hvis man spørger Liselotte Vendelsøe. Mange af de kvinder, hun har haft til sundhedstjek, lider eksempelvis af PTSD; en sygdom, der ofte opdages sent, og som kan have været uopdaget i de første tre år, kvinderne har boet i Danmark.

I den forbindelse påpeger Liselotte Vendeløse, at PTSD påvirker folks indlæringsevner, når de skal lære et nyt sprog, og at det er svært at lagre ny information. Derfor kan det, som hun tilføjer, også føre til, at personer med PTSD mister nogle af de sprogkundskaber, de ellers havde tillært sig, da de kom til Danmark.

I sit arbejde har Liselotte Vendelsøe oplevet, hvordan bestemte læger ikke har villet fritage patienter for tolkegebyr, selvom der har været tydelige indikationer på, at det var nødvendigt. Hun kommer med et eksempel:

”Der var den her kvinde, som havde gået til massiv behandling i psykiatrien. De havde gang på gang anbefalet hendes læge at fritage hende fra tolkegebyr. Og lægen nægtede det, fordi han mente, at hun var ung nok til at kunne lære dansk.”

Liselotte Vendelsøe understreger, at det langt fra er alle læger, der agerer sådan. Men netop det er også hendes pointe.

For det er ifølge Liselotte Vendelsøe meget individuelt, hvordan læger rundt om i landet laver disse vurderinger. Samtidig kan det være rigtig svært overhovedet at lave disse vurderinger, mener hun, da lægerne ikke med sikkerhed kan vide, om psykiske lidelser, der først er blevet opdaget efter de første tre år i landet, kan have haft effekt på den enkeltes indlæringsevner i de første år.

Så selv de dispensationer, som ellers skulle imødekomme de mest udsatte, virker ifølge Liselotte Vendelsøe en smule tilfældige.

Misforståelser og fejlbehandling

Uanset om det er lægen, der har vurderet, at tolk ikke har været nødvendig for behandlingen af en given patient, eller om det er den enkelte patient, der har ønsket ikke at få tolk, har Liselotte Vendelsøe været til flere konsultationer, hvor sproglige misforståelser har ført til fejlbehandling.

Ofte har det drejet sig om misforståelser vedrørende indtagelse af medicin, hvor det som patient er vigtigt at vide, hvornår og hvor meget man skal indtage af et givent medikament.

Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Et eksempel, som Liselotte Vendelsøe fremhæver, var en kvinde, der led af migræne og var besvimet en masse gange. Over flere omgange havde hun været på akutklinikker for at blive undersøgt, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvorfor hun besvimede.

Ved en samtale med kvinden blev det dog tydeligt for Liselotte Vendelsøe, hvorfor:

”En af de gange, hvor jeg snakker med hende, får jeg hende til at tage al sin medicin med. Og som udgangspunkt virker det til, at hun tager al sin medicin rigtigt. Ved et tilfælde siger jeg til hende: Hvad gør du egentlig, når du får migræne, og du har taget din faste medicin? Så tager hun en pille op, som er en forebyggende pille mod migræne, og som er blodtrykssænkende. Og den må man kun tage én gang om dagen. Den havde hun så taget op til en 4-5 gange om dagen, hver gang hun fik migræne.”

Læs mere: En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Det var altså en stor mængde af blodtrykssænkende medicin, der fik kvinden til at dejse om. Hun havde simpelthen misforstået det, som lægen havde sagt.

Få Liselotte Vendelsøe med i dit arrangement på Folkemødet

Liselotte Vendelsøe har dedikeret sin karriere som sygeplejerske til at tackle den sociale ulighed i sundhed blandt minoritetsetniske patienter. Liselotte har en bred medicinsk erfaring og har arbejdet som sygeplejerske i over 23 år, herunder som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

I det seneste årstid har hun været rundt om i landet for at holde oplæg for bl.a. sygeplejersker, læger og socialrådgiver om konkrete problematikker og udfordringer inden for sundhedsvæsenet i forhold til at møde og behandle borgere med minoritetsetnisk baggrund.

Hvis du synes, at det kunne være interessant at få Liselotte Vendelsøes perspektiver med i dit arrangement på Folkemødet, så tøv ikke med at kontakte os. Kontaktoplysninger finder du nedenfor.

Kontaktoplysninger

Skriv eller ring til vores kommunikationschef, Mads Karenkewitsch, hvis du ønsker at høre mere.

Mail: mads@diversityworks.dk

Telefon: 40 15 01 79

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Liselotte Vendelsøe i gang med et foredrag for socialrådgivere og jobkonsulenter i Region Syddanmark.

Misforståelser kan hurtigt opstå mellem minoritetsetniske danskere og fagfolk inden for sundhed og beskæftigelse. Over fem oplæg udrustede Liselotte Vendelsøe personale fra landets jobcentre og socialforvaltninger med redskaber til at møde minoritetsetniske danskere i øjenhøjde

Marts 2024

“Hvis vi vil bekæmpe ulighed i sundhed, er vi nødt til at se anderledes på den gruppe af borgere, der ikke kan nå ind til de ydelser, vi har i vores velfærdsstat – og det gælder alle ydelser, ikke bare i sundhedsvæsenet, men hele vejen rundt.”

Sådan lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, som netop har været Danmark rundt for at holde oplæg for forskellige faggrupper i landets jobcentre og socialforvaltninger – mennesker, som på forskellig vis møder minoritetsetniske borgere i deres daglige arbejde.

I oplæggene har Liselotte Vendelsøe sat fokus på, hvordan kultur påvirker menneskets forståelse af sundhed og helbred, og hvorfor det er vigtigt at have netop det for øje, når man arbejder med minoritetsetniske danskere på jobcentre eller i socialforvaltningen. Som en del af oplæggene har hun givet de ansatte redskaber til at møde minoritetsetniske borgere i øjenhøjde.

For misforståelser kan hurtigt opstå, mener hun, i en verden, hvor jobkonsulenter eller andre fagpersoner ikke altid føler, at de har tiden eller redskaberne til at sætte sig ind i minoritetsetniske borgeres behov. Og disse misforståelser kan have store konsekvenser for, om denne gruppe rent faktisk får de ydelser, de har behov for.

Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Hun peger samtidig på, at en del af problemet er, at sundheds- og socialsektoren i dag er meget opdelte. Hun pointerer i den forbindelse, at man ville komme flere misforståelser til livs, hvis man i større grad samarbejdede på tværs af sektorerne og havde en holistisk tilgang til borgeren.

”Det er generelt en tematik, vi kender til, og som skaber udfordringer,” lyder det fra Mette Blauenfeldt, som er chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling. Hun er med til at drive det kommunale netværk for integration – et netværk, hvor kommunale medarbejdere fra hele landet mødes og drøfter erfaringer på tværs af kommunegrænser.

Læs mere: Det kommunale netværk for integration

Hun uddyber, at man i netværket har efterspurgt mere viden om kulturforskelle og sundhedsopfattelse. Derfor inviterede hun Liselotte Vendelsøe til at holde oplæg i netværket. Hun fortsætter:

”Det er vigtigt, at socialrådgivere og jobkonsulenter – som også samarbejder med fagpersoner i sundhedssektoren – får en bedre baggrundsviden om netop denne gruppe mennesker, samt forklaringsmodeller, som de kan give videre til deres samarbejdspartnere.”

Positiv respons hele vejen rundt

“Det har været helt fantastisk. Det her med at få en dialog igennem med en anden faggruppe om minoritetsetniske borgere. Og det at stå overfor jobcentret, som jeg til daglig har mange snitflader med, og så få lov til også at høre deres side, og høre deres frustrationer.”

Sådan lyder det fra en tilfreds Liselotte Vendelsøe, da hun var færdig sit sidste oplæg i Odense. Her var ansatte fra 11 kommuner i Region Syddanmark samlet.

En af dem var Lisbeth Justesen, der er socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg. For hende var oplægget rigtig brugbart, da hun i forbindelse med sit arbejde ofte møder minoritetsetniske borgere, hvoraf flere af dem, hun har arbejdet med, har været ramt af PTSD eller andre psykiske lidelser.

Også hun har oplevet, hvor lidt der skal til, før kommunikationen slår fejl mellem fagpersoner og minoritetsetniske danskere. For hende har Liselottes oplæg derfor genbekræftet, hvor vigtigt det er, at man som fagperson – for så vidt det er muligt – husker tålmodigheden og giver sig tid til at lytte.

Liselotte Vendelsøe har i alt holdt fem oplæg for det kommunale netværk for integration, og ifølge Mette Blauenfeldt virker det til, at de fagprofessionelle i netværket har taget rigtig godt imod det, som Liselotte er kommet med. Hun tilføjer, at oplæggene har været med til at sætte gang i dialogerne på tværs af kommunerne.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag?

Så læs mere her: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

Hun er samtidig projektleder i et af Diversity Works’ projekter, hvis formål er at skabe et helhedsorienteret forløb for minoriretsetniske kvinder, hvor socialrådgivere og sygeplejersker følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i den socioøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier. Projektet er støttet af Helsefonden.

Læs mere: Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

Bevilling fra Helsefonden styrker beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works. Arkivfoto.

Støtte fra Helsefonden vil sikre minoritetsetniske kvinder individuel sundhedsrådgivning, når de deltager i et opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier

Et nyt økonomisk bidrag fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate minoritetsetniske kvinder i Send Flere Krydderier ved at bygge bro til sundhedsindsatsen i Diversity Works.

Støtten er på 390.000 og bidrager blandt andet til, at Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works, kan have løbende samtaler med kvinderne, når de er i praktik eller opkvalificeringsforløb.

“Det er helt fantastisk. Vi er simpelthen bare så glade,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Sundhedsmæssige udfordringer er en af de helt store barriere for langtidsledige minoritetsetniske kvinder på arbejdsmarkedet. Med støtten kan vi nu forøge deres chancer for at komme i job ved at forbedre kvindernes fysiske og mentale helbred.”

Foruden Liselotte Vendelsøe vil kvinderne blive fulgt tæt af en ernæringsfaglig projektleder og to socialrådgivere, der arbejder på tværs af Send Flere Krydderier og Centret i Diversity Works.

Send Flere Krydderier udspringer af Diversity Works og har som socialøkonomisk café- og cateringvirksomhed til formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked.

Sundhedsbarrierer står i vejen for job

Beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier består af opkvalificering samt afklarende forløb, hvor kvinderne kommer i praktikforløb i køkkenet. Samtidig følges kvinderne tæt at socialrådgivere, som holder opfølgende møder med blandt andet sagsbehandler i jobcenteret.

Beskæftigelsesindsatsen er for Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning og er en del af rammeaftalen ”Lokal forankret indsats”.

Når forløbet afsluttes, udarbejder socialrådgiveren en detaljeret rapport med beskrivelse af borgeres forløb og arbejdsevne, der ligger til grund for rehabiliteringsteamets indstilling til enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Indsatsen fokuserer desuden på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde arbejde eller praktik.

De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte været på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til, men særligt sundhedsmæssige problematikker gør, at de ikke kan arbejde fuld tid.

LÆS OGSÅ: I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Ubehandlede sundhedsudfordringer betyder nemlig, at kvinderne har flere sygedage, lavere arbejdsevne på grund af smerter og psykiske udfordringer, og så kan de ofte ikke overskue lægebesøg eller undersøgelser.

Det er netop disse sundhedsmæssige udfordringer, som bevillingen fra Helsefonden skal være med til at imødekomme ved at sikre et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne i Send Flere Krydderier og Diversity Works’ sygeplejerske.

Unik og helhedsorienteret indsats

”Sundhed og beskæftigelsesområdet er to sider af samme sag, så det, at vi nu kan tilbyde et samlet og helhedsorienteret forløb, hvor både en socialrådgiver og en sygeplejerske følger og støtter kvinderne, er jeg sikker på vil skabe positive resultater,” siger Sara Bech Jakobsen, der er direktør i Diversity Works.

Hun glæder sig over støtten fra Helsefonden, som hun mener, giver mulighed for at tilbyde et unikt opkvalificeringsforløb, hvor fokus på sundhed bliver tænkt ind i forløbet fra dag et.

Projektet vil omfatte omkring 35 personer om året, der bliver henvist af Jobcenter København, og som udgangspunkt deltager i et opkvalificeringsforløb på 26 uger. Det vil være individuelt, hvor ofte deltagerne har samtaler med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, og antallet planlægges ud fra deltagernes behov.

Metodeværktøj til kommune og jobcentre

Hos Diversity Works har man en ambition om, at projektet skal resultere i indsamling af data, der kan fordre ligheden i sundhed for minoritetsetniske danskere, fortæller Sara Bech Jakobsen.

Og så skal erfaringerne fra projektet blive til metodeværktøjer, der kan inspirere og anvendes til opkvalificering i jobcentre og i andre civilsamfundsorganisationer.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

”Jeg håber på, at vi med projektet bliver i stand til at dokumentere, at der ligger et potentiale i at arbejde mere holistisk og på tværs af fagområder, når det kommer til at løfte mennesker i udsatte livspositioner,” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Og så håber jeg selvfølgelig, at deltagerne får den støtte og styrke, der skal til for at finde nye veje i livet, som giver dem afklaring fremfor endnu flere år på kontanthjælp.”

Folketingspolitikere besøgte Diversity Works for at få input til et opgør med ’etniske smerter’

Folketingspolitikere besøgte Diversity Works for at få input til et opgør med ’etniske smerter’

Sygeplejerske Liselotte Vendelsøe kom med input til folketingspolitiker Christina Sade Olumeko og Helene Liliendahl Brydensholt om, hvad der skal til for at gøre op med ‘etniske smerter’ i sundhedsvæsenet.

Onsdag besøgte to folketingspolitikere fra Alternativet Centret i Blågårdsgade. Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen, lyder anbefalingen blandt andet fra Diversity Works

23. november 2023

Centeret i Blågårdsgade fik onsdag besøg af folketingspolitikerne Helene Liliendahl Brydensholt og Christina Sade Olumeko fra Alternativet.

Politikerne havde nemlig bedt Diversity Works om at komme med anbefalinger til, hvordan man politisk kan tage et opgør med begrebet ”etniske smerter” i sundhedsvæsenet.

“Jeg mener, at begrebet ’etniske smerter’ er diskrimination. Alle har ret til at få en ordentlig behandling i det offentlige,” siger Christina Sade Olumeko fra Alternativet, der blandt andet er ordfører for Ligestilling og Minoriteter.

Lighed i sundhed er et af Diversity Works strategiske fokusområder. I den seneste tid har organisationens sygeplejerske Liselotte Vendelsøe holdt flere foredrag i samarbejde med landets hospitaler, hvor hun har givet læger og sygeplejersker indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter. Og her er budskabet klart:

“Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.”

Derfor glæder det også Diversity Works’ direktør Sara Bech Jakobsen, at budskabet er nået til Christiansborg.

“Som praksisnær organisation er vi glade for at kunne bidrage med forslag til løsninger og handlinger, der kan modvirke ulighed i sundhedsvæsenet,” siger hun.

Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen

Udover en velkomst og introduktion til Centrets mange aktiviteter og rådgivningsindsatser, talte politikerne med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe.

Samtalen tog udgangspunkt i Diversity Works’ anbefalinger og input til, hvad der kan gøres politisk for at sikre et opgør med ’etniske smerter’ i sundhedsvæsenet.

Dokumentet kan læses her: Input til opgør med etniske smerter i sundhedsvæsenet

En af anbefalingerne går ud på at udbygge og styrke indsatser omkring det nære sundhedssystem. Og så mener Diversity Works’ at man bør styrke tværfagligheden i sundhedsvæsenet og i højere grad have en holistisk tilgang til mennesket.

”Der er ikke noget, der hedder etniske smerter, men der er nogle forhold, der gør, at mennesker med anden etnisk baggrund ikke bliver udredt korrekt. En mindre gruppe af minoritetsetniske danskere er desuden udsatte på en lang række parametre, der rækker ud over sundhed, hvilket er medvirkende til, at de bliver tabt i sundhedsvæsenet,” siger sygeplejerske Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Hvis man skal hjælpe denne patientgruppe, er man nødt til at have en holistisk tilgang og arbejde på tværs af fagligheder. Faren er, at man ellers kommer til at fokusere på enkelte og konkrete problemstillinger, der i virkeligheden er komplekse og rækker ud over, hvad et presset sundhedssystem alene kan håndtere.”

Liselotte Vendelsøe bakkes op af direktør Sara Bech Jakobsen, der fremhæver Diversity Works’ center som et sted, der netop arbejder på tværs af fagligheder, og som har en holistisk tilgang til mennesket.

Siden 2014 har Diversity Works tilbudt sundhedsrådgivning til minoritetsetniske danskere, der varetages af en fastansat sygeplejerske. I Centret er der desuden sundhedsfremmende aktiviteter som yoga, gåklub og madlavning med fokus på sund kost.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Foruden en sygeplejerske har centret flere ansatte socialrådgivere og et stort frivilligkorps af faglige rådgivere, der tilbyder jobrådgivning, juridisk rådgivning og økonomisk rådgivning. Og som arbejder tæt sammen og henviser til hinanden, når de møder borgere med komplekse problemstillinger, der går på tværs af fagområder.

Folketingspolitiker Helene Liliendahl Brydensholt, der er gruppeforperson for Alternativet, mener, at Diversity Works’ indsatser burde bredes ud til hele samfundet:

“Strukturen rundt om ’etniske smerter’ er noget, der virkelig kan få fatale følger for den enkelte borger. Derfor er Diversity Works tilbud fantastiske – specielt den holistiske tilgang til de besøgende,” siger hun.

Også politiker Christina Sade Olumeko er begejstret for Diversity Works’ sundhedsindsats, der skal styrke sundheden blandt minoritetsetniske danskere.

“Det offentlige skal lære af steder som Diversity Works. Der er mange politikere, der er enige i, at der er for meget silotænkning, men vi er utroligt dårlige til at gøre noget ved det – det er man lykkes med hos Diversity Works,” siger hun.


Hvad er ‘etniske smerter’?

‘Etniske smerter’ er et uofficielt begreb eller betegnelse, der bliver brugt i sundhedsvæsnet, når sundhedspersonalet ikke kan finde årsagen til indvandrer eller flygtninges smerter eller symptomer. Ofte skyldes det sproglige barrierer, manglende viden om patientgruppens kulturelle baggrund samt manglende indsigt i deres livsvilkår.

Nyt bestyrelsesmedlem i Diversity Works vil styrke organisationens sundhedsindsats

Nyt bestyrelsesmedlem i Diversity Works vil styrke organisationens sundhedsindsats

Diversity Works har fået nyt bestyrelsesmedlem, der med sin ekspertise inden for sundhedsområdet vil bidrage til at styrke organisationens sundhedsindsats for minoritetsetniske danskere

November 2023

Charan Nelander, der til daglig er direktør i Komiteen for Sundhedsoplysning, bliver nyt bestyrelsesmedlem i Diversity Works.

”Jeg glæder mig til at være med til at gøre en forskel for de mennesker, der gør brug af Diversity Works’ mange aktiviteter og rådgivningstilbud,” siger Charan Nelander og nævner sit brede kendskab til hele sundhedsområdet, som en af de ting, han vil bringe med ind i bestyrelsesarbejdet.

”Sundhedsområdet hænger jo uløseligt sammen med uddannelses- og beskæftigelsesområdet, der alle er kerneindsatser i Diversity Works, så det er et af de steder, hvor jeg glæder mig til at kunne bidrage,” siger Charan Nelander.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Arbejdet med at skabe social lighed og lige muligheder for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner er en kompleks opgave, påpeger den garvede direktør og virksomhedsleder, men samtidig mener han, at der er en tendens til at gøre tingene mere komplicerede, end de er.

Som eksempel nævner Charan Nelander et projekt, som Komiteen for Sundhedsoplysning har stået bag i landets kommuner, hvor man har arbejdet med mestring af hverdagen for folk, der lider af kroniske sygdomme. En af de målgrupper, som var svære at få fat i, var mennesker med minoritetsetnisk baggrund, forklarer han.

”Men vi ved jo, at de er der. Og hvis man kigger i sygdomsstatistikkerne, så er det netop nogle af de borgere, der kæmper allermest med kroniske sygdomme, følgesygdomme og ensomhed,” siger Charan Nelander og påpeger, at løsningen var helt simpel.  

Ved at spørge ude i kommunerne, fandt de ud af, at der var noget omkring utryghed, der gjorde, at borgere med minoritetsetnisk baggrund ikke mødte op. Og så fandt de ud af at dørtrinnet til de kommunale sundhedscentre kan være uoverstigeligt for målgruppen.

”Så gjorde vi simpelthen bare det, at vi flyttede sundhedstilbuddet fra sundhedscentrene ud til beboerlokalerne i de almennyttige boligforeninger, siger Charan Nelander og tilføjer:

”Det blev en stor succes, der gjorde, at vi fik fat på en målgruppe, som vi aldrig havde været i forbindelse med før.”

LÆS OGSÅ: Foredrag: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Netop den tætte og daglige kontakt, hvor man møder udsatte borgere i øjenhøjde, mener Charan Nelander er en af Diversity Works’ styrker, når det kommer til at skabe lighed i sundhed for minoritetsetniske danskere. Men også når det kommer til organisationens andre fokusområder, herunder uddannelse, ensomhed og beskæftigelse.

”Det at I har en daglig og direkte kontakt med de borgere, som opsøger jer af egen fri vilje, betyder, at I kan agere meget mere i øjenhøjde med jeres brugere end for eksempel kommunen,” siger Charan Nelander.

Og så hænger det sammen med en anden tendens, som han generelt oplever alt for meget af, nemlig at folk, der ønsker at hjælpe andre, fortæller dem, hvad de skal gøre.

I stedet mener Charan Nelander, at man skal vende den om, så man får en dialog frem for en monolog:

”Det handler om at møde mennesker i øjenhøjde og spørge åbent: Hvis vi skal hjælpe dig, hvordan skal vi så gøre det?” siger han.

Ud over ekspertise og erfaringen inden for sundhedsområdet har Charan Nelander mange års erfaring som virksomhedsleder med blik for organisations- og forretningsudvikling, hvilket han naturligt vil tage med, når han sammen med resten af bestyrelsen skal sætte retningen for Diversity Works.

Charan Nelander erstatter Christian Sparrevohn, der siden 2020 har været næstformand i Diversity Works bestyrelse. Christian Sparrevohn er er medstifter og partner i The Footprint Firm og er for nylig tiltrådt som forperson i Rådet for Grøn Omstilling.

Diversity Works har været i en fantastisk udvikling gennem de sidste år, med relanceringen af sin positionering og en stadig mere facetteret indsats for minoritetsetniske borger, siger Christian Sparrevohn og fortsætter:

”Jeg har virkelig nydt samarbejdet med organisationen og den øvrige bestyrelse – og ønsker Charan Nelander held og lykke. Det er en stærk tilføjelse til bestyrelsen.”

Læs mere om Diversity Works’ sundhedsindsats

»Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

»Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

“Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten,” mener Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe.
Diversity Works’ sygeplejerske holder foredrag på Rigshospitalet, der giver forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Oktober 2023

Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe var et smut forbi Rigshospitalet onsdag d. 25. oktober, hvor hun holdt foredrag for 25 sygeplejersker og gav dem indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter. Og her var budskabet klart:

“Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.”

I foredraget kom Liselotte blandt andet ind på, hvorfor det ofte opleves som en kompleks opgave at hjælpe patientgruppen, og så præsenterede hun en række idéer og anbefalinger til, hvordan man som sundhedsfaglig person kan ændre sin praksis og tilgang og derved sikre den bedste og mest effektive behandling.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag, eller kunne I godt tænke jer at få besøg af Liselotte ude i jeres afdeling eller uddannelsesinstitution, så kan I læse mere her:

Foredrag: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Læs mereVejen til sundhed er lang og kringlet

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

»Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten.«

Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe var i Politiken tirsdag d. 3. oktober 2023, hvor hun fortæller om vores sundhedsindsats og sundhedstjek i Centeret.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Anledningen var en artikelserie i Politiken om begrebet eller fænomenet ‘etniske smerter’, hvorom Liselotte Vendelsøe udtaler:

»Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten.«

Læs hele artiklen og reportagen fra Diversity Works’ center på Politiken.dk

»De har smerter, og de forstår ikke hvorfor. Og så oplever de, at de simpelthen ikke bliver mødt med forståelse i sundhedsvæsenet,« siger Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works. Politiken d. 3. oktober 2023.

Vejen til sundhed er lang og kringlet

Det danske sundhedssystem er svært at navigere i. Tiden er knap, og de medicinske termer lange og ofte helt uforståelige. Derfor hjælper Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe Centrets brugere med at finde vej

Hver mandag og tirsdag bliver det bagerste kontor i Centret på Blågårdsgade omdannet til en sundhedsklinik med vægt, blodtryksmåler og udstyr til at tage blodprøver. Her sidder Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe og tager imod kvinder, der har brug for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

”Det kræver faktisk, at man har en stor viden om det danske sundhedssystem for at kunne navigere i det,” siger Liselotte og forklarer, at mange af de kvinder, hun møder til sundhedstjek, er vokset op i lande, hvor sundhedssystemet er anderledes, og hvor man sjældent siger en læge imod. Det er jo lægen, der er eksperten.

En anden årsag, som gør det svært for kvinderne at navigere i sundhedssystemet eller gå til lægen, er sproglige barrierer, som gør, at det kan være svært at forklare om symptomer, ligesom lægen ofte ikke har tid til at lytte ordentligt. Og når danskkundskaberne er udfordrede, bliver det også svært at forstå breve eller indkaldelser til undersøgelser i e-Boks, hvilket igen betyder, at man kan overse vigtige konsultationer eller indkaldelser.

”Mange af de kvinder, der kommer til sundhedstjek, oplever, at deres egen læge bliver irriteret over, at det tager for lang tid, da de har svært ved at formulere sig. Det gør kvinderne stressede, og så får de ikke forklaret, hvad der er galt,” siger Liselotte.

”Det er faktisk rigtig svært at forklare sygdom, og hvordan man har det i kroppen, på et fremmedsprog. Mange har i forvejen ikke har ord for det på deres eget sprog, hvilket kun gør det endnu sværere.”

Den dårlige kommunikation og mangel på tid fører blandt andet til at kvinderne går rundt og er bange for, at de fejler noget alvorligt. ”Mange går rundt og er angste for, at de fejler noget alvorligt som kræft eller sukkersyge,” siger Liselotte.

Netop tid til at lytte er en af de helt store fordele, når folk kommer til sundhedstjek i Diversity Works.

”Jeg har ikke nogen deadline eller et antal patienter, jeg skal igennem. Jeg kan selv styre min tid, og hvis en patient har brug for mere tid, så tager jeg det,” siger Liselotte og fortæller, at hun ofte skriver breve til folks egen læge. For som hun siger:

”Så har de allerede formuleret deres symptomer og bekymringer, inden de skal snakke med egen læge. Og så bliver kommunikationen bare lettere.”

Foredrag skal klæde det sundhedsfaglige personale på til at møde målgruppen

Som sygeplejerske har Liselotte altid været interesseret i at arbejde med den sociale ulighed i sundhed, hvad end det har været som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital, hvor hun var i to år, eller nu, hvor hun er i Diversity Works.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i mange år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

Derfor tilbyder Liselotte også et foredrag, der skal klæde det sundhedsfaglige personale bedre på til at møde og hjælpe patientgruppen, uanset om man er sygeplejerske, læge eller fysioterapeut.

”Mit foredrag handler om, hvorfor det er så svært for den her patientgruppe at få den hjælp, de har brug for, og ikke mindst hvad vi som plejepersonale kan gøre anderledes, hvilket jeg har en masse idéer og fif til,” siger hun.

Hvis du vil høre mere eller booke et foredrag med Liselotte Vendelsøe, så skriv til lv@diversityworks.dk

BOOK FOREDRAG: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Sundhedstjek
Hyppigste emner
– Kontakt til egen læge og hospital
– Vægt
– Diabetes
– Vejledning om medicin
– Smerter
– Psykiske problemer

Sunde fællesskaber i Alliancen

Kan fællesskaber gøre en forskel for vores sundhed? Det var temaet, da Diversity Works i juni 2022 inviterede til konference om ulighed i sundhed.

Konferencen var afslutningen på det treårige projekt Sunde Fællesskaber, hvor alle Alliancens partnere på vidt forskellige måder og med vidt forskellige aktiviteter satte sundhed på dagsorden i deres foreninger. Der blev blandt andet holdt svømmekurser og ud-i-naturen ture, der blev lavet mad over bål, dyrket yoga, Zumba og mindfulness, arrangeret cykelture og holdt oplæg om ungeliv og forældreskab.

Forsknings- og rådgivningsvirksomheden ALS research fulgte og evaluerede projektet, og konklusionerne fra evalueringen taler sit eget sprog.

I evalueringen fortæller 78 procent af de adspurgte deltagere, at de i meget høj grad eller i høj grad har fået mere viden om, hvordan man lever et sundt liv. 56 procent føler, at de i Sunde Fællesskaber har været med i et værdifuldt fællesskab, og hele 69 procent af de adspurgte deltagere oplever, at de har fået nye bekendtskaber. Det er vigtige resultater, der viser, at skal vi forandre, bør vi starte der, hvor udfordringerne er.

Evalueringsresultater fra Sunde Fællesskaber