statsborgerskab

Under valgkampen i 2022 satte Diversity Works fokus på de urimelige regler omkring statsborgerskab for børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, men som på grund af deres forældres baggrund ikke har statsborgerskab, og som derfor heller ikke kan stemme til folketingsvalg.

Amal Hadi, Darien Saleh og Rahma Hadi – tre seje unge kvinder fra vores UngeNetværk stillede modigt op og fortalte om deres udfordringer med at opnå statsborgerskab og deres kamp for at blive en del af det samfund, de er født og opvokset i. Det gjorde de til Kulturnatten, i TV2 Lorry (nu TV2 Kosmopol) og ikke mindst i den franske verdenspresse Le Monde, som også havde fået blik for Danmarks skøre og komplicerede regler om statsborgerskab.

I Diversity Works mener vi, at det er helt urimeligt og et demokratisk problem, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som er en aktiv del af samfundet, ikke har mulighed for at deltage i vores demokrati. Amal, Rahma og Darien er danske, de har altid boet her, og derfor bør de have en stemme – lige som alle andre.

Læs også: De er født her. De er opvokset her. De er myndige. Men de må ikke stemme ved valget (TV2 Kosmopol)

Læs også: Denmark’s increasingly harsh immigration policies (Le Monde)

Vejen mod dansk statsborgerskab er for mange lang, dyr og svær. Men ønsket om at høre til går igen hos de voksne og unge, der kommer i Diversity Works. Derfor prioriterer de sliddet, tiden og pengene.

Først søger de permanent opholdstilladelse efter en lang række krav og kriterier og 5.000-7.000 kr. i gebyrer. Siden studerer de danske samfundsforhold, kultur og historie i håb om at bestå den såkaldte indfødsretsprøve, der også er en del af de mange krav og betingelser, som man skal opfylde inden man kan ansøge om statsborgerskab og i sidste ende få en invitation til et håndtryk på rådhuset – og et ‘velkommen her’.

De 40 faktuelle multiple-choice-spørgsmål, der i 2021 blev suppleret med spørgsmål om danske værdier, er ofte en stopklods. På opfordring besluttede vi derfor i foråret 2021 at tilbyde 10-ugers-indfødsretskurser to gange om året op til prøverne i juni og december.

Underviserne er Centrets frivillige og praktikanter – og holdene er hurtigt fyldt op. Undervisningsmaterialet er det officielle materiale, der er offentligt tilgængeligt.

Jeg bestod!

“Jeg er bare så glad. Nu skal jeg aldrig mere tænke på, hvad der sker, hvis jeg ikke bliver dansk statsborger. Nu har jeg bestået prøven og har frihed til at gøre lige det, jeg har lyst til. Og jeg vil så gerne uddannes til l konditor.”

Sådan siger Nadifo, der ikke kan få armene ned af bare glæde, da hun modtager beskeden om, at hun har bestået indfødsretsprøven i juni 2021. Nu kan den årelange proces mod dansk statsborgerskab endelig kan slutte.

Nadifo, der er født i Somalia og kom til Danmark for 23 år siden, har to gange tidligere forsøgt at bestå indfødsretsprøven, men uden at lykkes med det. Det gode resultat i 2021 skyldes, at hun fulgte indfødsretsundervisningen i Diversity Works,forklarer hun:

“Jeg er ordblind og derfor har det været meget svært selv at læse om Danmarks historie og alle de forskellige emner. I år kunne jeg spørge både underviseren og de andre på holdet. Og det var lige det, der skulle til. Jeg kunne alle de aktuelle spørgsmål både om filmen Druk og om, at prins Christian er blevet konfirmeret. Nu føler jeg endelig, at jeg hører til i Danmark.”

Første gang udgivet i Diversity Works årsberetning 2021.

Sammenholdet i Diversity Works’ UngeNetværk giver mod til at kæmpe for retten til at være dansk

Forskning viser, at minoritetsetniske unge ofte føler sig uden for de fællesskaber, som andre danske unge tager for givet. De føler sig splittet mellem to kulturer og vil gerne leve op til dem begge. Men ingen af kulturerne favner dem fuldt ud. Den ene er grundlagt i (bedste)forældrenes fødeland langt herfra i en anden tid. Den anden betragter dem ikke som statsborgere, selvom de er født og opvokset i Danmark.

Fire unge kvinder fra Diversity Works’ ungenetværk, Amal Hadi, Darien Saleh, Rahma Hadi og Salma al Sbaihi, gik i foråret 2021 ind i kampen for mere rimelig adgang til statsborgerskab for unge født og opvokset i Danmark. Det fortalte de om blandt andet i P1 Morgen, Mit Nørrebro, podcasten A Seat at The Table og i en kronik i Kristeligt Dagblad.

Læs et sammendrag af deres kronik her:

I Danmark er vi født …

Vi er født og opvokset i Danmark. Vi går i skole, til dans, arbejder i Netto, er elevrådsformand, ser Netflix, hygger med vores venner. Vi er helt almindelige danske teenagere. Alligevel er vi helt anderledes stillet end andre unge danskere.

Nogle måneder før vi fylder 18 år, får vi et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor der står, at vi skal søge permanent opholdstilladelse, ellers kan det få store konsekvenser for vores ret til at blive her. Permanent ophold? Hvad mener de? Vi er her jo permanent. Vi har altid været her. Vi er født her.

Mon ikke vi er den eneste gruppe danskere, der får det brev, når vi fylder 18? Brevet føles som en trussel. Kan de danske myndigheder finde på at sende os ud af landet? Og hvortil? Vil de sende os tilbage til de lande, som vores forældre kom fra?

Vores manglende danske statsborgerskab har stor betydning i hverdagen. Vi kan ikke rejse med vores klassekammerater på studietur i udlandet, fordi vi ikke har dansk pas. I stedet skal vi søge visum, som dels er svært at få, og dels koster tid og penge. Vi kan ikke stemme til folketingsvalg. Vi kan heller ikke selv stille op.

Politikerne vil gøre det nemmere at få statsborgerskab for unge med nordiske forældre. Men ikke for os, der har forældre andre steder fra. Vi forstår ikke forskelsbehandlingen.

I stedet foreslår vi, at alle unge, der er født og opvokset i Danmark, kan blive danske statsborgere, når vi fylder 18 år. Uanset, hvor vores forældre er født. Vi foreslår desuden, at ansøgningsprocessen skal koste mindre for alle, og

Læs også: Fire skole- og gymnasieelever: Lad alle født og opvokset i Danmark blive statsborgereat alle kan få hjælp til at finde rundt i processen (kronik i Kristeligt Dagblad)