Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

November 2024

Torsdag den 7. november var Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe på Christiansborg for at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Budskabet var klart: ”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”

Alle patienter bør have ret til at kommunikere med deres læge og andre behandlere i sundhedsvæsenet på et sprog, de forstår – og hvis der er behov for tolk, bør denne service være gratis. Kun sådan kan vi sikre lige adgang i sundhed for alle.

Det var budskabet fra Diversity Works sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der torsdag den 7. november var inviteret til et arrangement på Christiansborg om integrationspolitik i sundhedsvæsenet med fokus på konsekvenserne ved tolkegebyret.

”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Problemet ved gebyret er, at mange ikke har råd til at betale for tolk, når de skal til lægen eller til undersøgelser på hospitalet. Det fører til misforståelser, fejldiagnoser, længere behandlingstid, øget frekvens i brug af akutklinikker og i værste fald fejlbehandling eller død.

”Vi ved, at de patienter, der har mest brug for tolk, også er dem, som ikke har økonomien til at betale,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Nogle af de borgere jeg møder i mit arbejde i Diversity Works, ved jeg sparer op til at kunne betale for en tolk, når de skal til lægen, fordi de gentagne gange har været der uden at kunne forklare sig. Eller også har lægen misforstået dem.”

Derfor er det ifølge Liselotte Vendelsøe livsnødvendigt at gøre op med den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, for netop sprog og det at kunne tale sammen er altafgørende, når det kommer til at udrede og behandle patienter.

”Sundhedsansattes vigtigste redskab til at udrede og behandle patienter er ikke blodtryksapparatet, stetoskopet eller MR-scanneren – det er kommunikationen – det at kunne spørge patienten ud og forklare om symptomer, behandling, bivirkninger og virkning,” sagde Liselotte Vendelsøe:

”Som læger og sygeplejersker har vi brug for at forstå vores patienter. Vi har brug for at kunne stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres svar uden risiko for fejlfortolkninger. Og vi har brug for sproget til at sikre, at vi kan tale sammen klart og præcist, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed.”

Tolkegebyret er dyrt for den enkelte og samfundet

Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til.

”Får man ikke hjælp til sine sundhedsudfordringer er der stor sandsynlighed for, at det også rammer økonomisk i form at sygedage, mistet job, osv. Det bliver til en ond spiral, og det rammer ikke kun den enkelte og hele familien, men også samfundet,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret. Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.”

Ifølge Liselotte Vendelsøe er løsningen ligetil: Gratis tolkning i sundhedsvæsnet, som der har været tidligere. Eller i det mindste gratis tolkning til lavindkomstgrupper. Det vil nemlig sikre, at ingen af de mest sårbare patienter falder igennem systemet.

”Vores sundhedsvæsen er bygget op sådan, at ligegyldigt om du er rig eller fattig, dronning Magrethe eller Mohammed, har du ret til den samme behandling på lige vilkår. Det handler om solidaritet og medmenneskelighed. Tolkelovgivningen er i direkte kollision med det, da den skaber større ulighed i sundhed og dermed også øger den sociale ulighed i vores samfund,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter

Det var filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet, som havde inviteret til arrangementet på Christiansborg, der – ud over Liselotte Vendelsøes oplæg og en paneldebat – bød på forevisning af Nivethas nye kortfilm “Etniske Smerter”, som også kan ses på DR TV (link).

Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, der er alvorlig syg, men som bliver misforstået og afvist af hendes egen læge. Moderen får først hjælp, da hun falder om på gaden.

LÆS OGSÅ: Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.

Ifølge Liselotte Vendelsøe er filmen desværre ikke ren fiktion, men en virkelighed, som ofte finder sted i sundhedsvæsenet i Danmark, og som hun selv har oplevet mange gange i hendes mangeårige virke som sygeplejerske.

Derfor indledte Liselotte Vendelsøe også sit oplæg med et eksempel på en af hendes tidligere patienter, da hun arbejdede på kræftafdelingen på Rigshospitalet – en kvinde, der på grund af sprogbarrierer og manglende adgang til tolkning ikke forstod de vigtige sundhedsinstrukser, hun havde fået.

Kvinden var mødt op til en kræftundersøgelse uden at have gennemført den nødvendige forberedelse, og da hun havde sin 14-årige søn med som tolk, der misforstod et spørgsmål fra lægen, endte hun med at blive sendt hjem uden den afgørende undersøgelse.

Ifølge Liselotte illustrerer eksemplet og filmen ”Etniske Smerter” netop, hvordan fejlkommunikation og mangel på tolk ikke blot påvirker den enkeltes helbred, men også påfører sundhedsvæsenet ekstra omkostninger gennem gentagne behandlinger og forlængede sygdomsforløb. Og så sætter tolkelovgivningen ifølge Liselotte Vendelsøe pårørende, familiemedlemmer og børn i en svær og helt urimelig situation. For som hun påpegede:

”Forældre der bruger deres barn som tolk, gør det jo ikke af manglende omsorg for barnet, men fordi de ikke andre muligheder, og fordi det er den eneste reelle løsning, de har. Alternativet er jo ingen behandling, hvilket også påvirker barnet.”

Arrangementet, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.