Mads Karenkewitsch Sørensen

Tilmeld dig indfødsretsforløbet hos Diversity Works

Nyheder, statsborgerskab
Anna Bjørg t.v., vores tidligere praktikant, sammen med to af kursisterne til sidste efterårs indfødsretsforløb.

Vi er glade for at meddele, at Diversity Works i samarbejde med Støberiet endnu en gang åbner for tilmelding til vores indfødsretsforløb.

Indfødsretsforløbet er tiltænkt dem, der ønsker at bestå indfødsretsprøven, og som søger hjælp og støtte til forberedelse og tilmelding. Forløbet er gratis, og du kan deltage uanset dit niveau i læsning og skrivning.

I det 12-uger lange forløb, der skræddersys efter dine og de andre deltagers behov, forsøger vi på bedste vis at gøre det nemmere for dig at opnå statsborgerskab – en proces, der for mange normalvis er lang, dyr og besværlig.

I forløbet rådgiver vores socialrådgiver om regler og krav, og vores to praktikanter går i dybden med det fagstof, der ligger til grund for selve prøven og dens mange spørgsmål.

Forløbet strækker sig over 12 kursusdage i perioden d. 28. august t.o.m. 20. november (ingen kursusdag i uge 42). Det er hver onsdag fra kl. 17-19.

Kursusdagene afholdes i Støberiet på følgende adresse: Korsgade 30, 2200 København N.

Tilmelding til efteråret

Skal du til at søge statsborgerskab? Eller kender du nogen, der skal til det?

Så tøv endelig ikke med at kontakte Sofie Kold Theede på mail: st@diversityworks.dk

Frist for tilmelding er 13. august, hvorefter vi fordeler pladserne og melder tilbage.

OBS
Ved tilmelding skal du skrive dit fulde navn samt telefonnummer.

Tidligere deltager mener

“Jeg er ordblind og derfor har det været meget svært selv at læse om Danmarks historie og alle de forskellige emner. I år kunne jeg spørge både underviseren og de andre på holdet. Og det var lige det, der skulle til. Jeg kunne alle de aktuelle spørgsmål både om filmen Druk og om, at prins Christian er blevet konfirmeret.”

– Nadifo, deltager ved indfødsretsforløbet 2021

Alliancen på Folkemødet: Ungdomstilbud skal forlænges til det 22. år i udsatte boligområder

alliancen

Ungdomstilbud skal forlænges til det 22. år i udsatte boligområder

Abdi-Rahman Iidle opfordrer til at forlænge fritidstilbud og øge rådgivning for unge i udsatte boligområder op til 22-årsalderen. På den måde sikrer man, at samfundet ikke taber de unge, og de i større grad kommer i gang med uddannelse.

Forlæng ungdomstilbuddene for unge i udsatte boligområder og tilbyd mere rådgivning til dem, der har et særligt behov.

Sådan lyder det overordnede budskab fra Abdi-Rahman Iidle, der er formand for foreningen Leg & Lær med etniske ord i Aarhus Vest; en forening, der er lokalt forankret, og som er til for at yde vejledning til og skabe fællesskaber for unge minoritetsetniske danskere. Ved siden af sin formandspost arbejder han som kultur- og skolehjemvejleder på en lokal folkeskole.

Til juni skal Abdi-Rahman Iidle, sammen med syv andre foreninger fra Diversity Works nationale partnerskabsnetværk, på Folkemødet, og her vil han gerne sætte fokus på nogle af de udfordringer, han oplever i hans lokalsamfundet.

Én af de udfordringer, han rigtig gerne vil kaste lys på, drejer sig om en bestemt gruppe af udsatte unge, der glider ud af samfundets hænder, så snart de fylder 18.  

Som det er lige nu, gælder ungdomstilbud såsom fritidsklubber ikke for unge, der er fyldt 18 år. Problemet med det er, ifølge Abdi-Rahman Iidle, at det ikke er alle unge, som har de rette forudsætninger til at søge ind på ungdomsuddannelser eller erhvervsskoler.

Nogle af de unge kommer nemlig fra familier, hvor forældrene har få ressourcer, hvorfor de kan have svært ved at hjælpe til med lektier og jobansøgninger. Samtidig kan kulturelle og sprogmæssige barriere føre til, at forældrene slet ikke har et overblik over, hvilke muligheder de unge har.

Og når de unge samtidig ikke længere har et socialt fællesskab, som de havde i den lokale fritidsklub, risikerer man, at de i større grad render rundt i gaderne, uden at forældre eller pædagoger har føling med, hvad de fortager sig.  

”Det bliver jo destruktiv, og det ødelægger dem jo” fortæller Abdi-Rahman Iidle, der oplever, hvordan visse unge bliver tabt i systemet og ikke kommer i gang med uddannelse – og i værste tilfælde ender i kriminalitet. Derfor kommer han med denne opfordring:

”Hvis man nu udvider klubtilbuddene i udsatte boligområder, så de unge har mulighed for at komme et sted hen, hvor der er fagprofessionelle, der kender dem, og som kan lave aktiviteter med dem. Det ville være kanon”

Abdi-Rahman Iidle foreslår helt specifikt, at man udvider klubtilbuddene i fire år, så unge med særligt behov i udsatte boligområder fortsat kan gøre brug af ungdomstilbud til de er 22 år.

”En indslusning til samfundet”

Selvom det sociale aspekt er et vigtigt element, er det dog slet ikke nok i sig selv.

”Det er ikke fordi, vi bare skal forlænge i fire år. Fordi det skal ikke bare været sted, hvor de kommer og hænger ud, spiser og så smutter igen. Nej, der skal være mere indhold til det” uddyber Abdi-Rahman Iidle, der gerne ser, at kommunerne og skolerne arbejder tæt sammen med foreninger, forældre og fagprofessionelle for at skabe rammerne for, at udsatte unge kan komme videre.

Ifølge Abdi-Rahman Iidle skal det være en helhedsorienteret indsats, hvor man både inddrager gademedarbejdere og jobkonsulenter, og hvor man har fokus på at få aktiveret de unge.

”Vi skal sluse de unge ind i samfundet og få dem i gang med et eller andet. Og så vise dem vej” lyder det fra Abdi-Rahman Iidle.

Samtidig er det vigtigt at være tæt på de unge og mærke efter, hvad de har brug for. Derfor har man i foreningen Leg & Lær med etniske ord den tilgang, at man slår lyttebøfferne ud og mærker pulsen.  

”Vi vil gerne have, at det vi gør, gavner det lokale samfund, og at det er noget, som vi kan se resultatet af” fortæller Iidle, der uddyber:

”Vi spørger: er der noget som lokalområdet har brug for? Og når vi gør det, oplever vi en stor tilslutning fra lokalsamfundet og lokale samarbejdspartnere”

Svært uden praktikplads

Minoritetsetniske danskere oplever i stor grad at få afvisninger på ansøgninger. Faktisk fremgår det i af en rapport udgivet af Institut for Menneskerettigheder sidste år, at op mod 48% af de minoritetsetniske danskere, der medvirkede i rapporten, har oplevet at få et afslag på en ansøgning, hvad enten det gjaldt job, læreplads, uddannelse, etc.

Det er et billede, som Abdi-Rahman Iidle nikker genkendende til, og det er noget, som ifølge ham kan gøre det svært at få de unge videre.

”Regeringen har sagt, at vi [skolerne] skal vejlede ungerne til at tage en erhvervsuddannelse. Men mange af de unge, jeg taler med, kender en eller to familiemedlemmer, der har måtte droppe ud, fordi de ikke har kunne få elevpladser” forklarer en frustreret Abdi-Rahman Iidle, der fortsætter:

”Jeg har en lang liste af unge, der gerne vil starte, men det kræver altså også, at virksomhederne tager i mod dem”

Det er altså ikke nok at forlænge ungdomstilbuddene og yde karriererådgivning til de unge, hvis virkeligheden er den, at mange alligevel risikerer at blive afvist.

Derfor håber Abdi-Rahman Iidle, at man fra politisk side også vil handle på den type af diskrimination, som gør det sværere for unge med minoritetsetnisk baggrund at komme i praktik eller starte på uddannelse.

Alliancen på Folkemødet: Lad uddannelse tælle med i krav for statsborgerskab

alliancen

Lad uddannelse og frivilligt arbejde tælle med i krav for statsborgerskab

Strenge krav til statsborgerskab gør, at unge føler sig nødsaget til at droppe ud af uddannelser. Det er et problem for både det enkelte menneske og samfundet som helhed, mener Asma Ismail. Det vil hun gerne sætte fokus på ved årets Folkemødet.

Asma Ismail, 23 år, er en af Alliancens repræsentanter på årets Folkemøde. Alliancen er Diversity Works nationale partnerskabsforening, der består af i alt 18 lokale minoritetsetniske foreninger fordelt rundt om i landet.

Derudover repræsenterer hun Viborg Internationale Forening, hvor hun dagligt er med til at skabe og afholde aktiviteter i lokalområdet for familier, børn og unge, såvel som faglige arrangementer, hvis formål er at oplyse folk med anden etnisk baggrund om det danske samfund, bl.a. om demokrati, lovgivning og rettigheder.

Eksempelvis har de haft lokalpolitikere inde til paneldebat, hvor vigtigheden af demokratisk deltagelse blev diskuteret.

”Vi inviterer politikere ind, der snakker om, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvad betyder det, hvis man stemmer. Og hvad de forskellige partier står for”

Udover demokrati og valgdeltagelse har foreningen også fokus andre emner, der berører minoritetsetniske danskere. Ét af de emner er reglerne om statsborgerskab.

Komplekse regler har store konsekvenser

Reglerne for statsborgerskab kan være svære og indviklede at forstå, og overser man bestemte frister, kan det få stor betydning for ens muligheder.

Det oplevede Asma Ismail på egen krop, da hun søgte statsborgerskab sidste år. Efter at have bestået prøven gik hun i gang med at søge, og da gik det op for hende, at der pludselig gjaldt andre regler for hende, end hun først havde antaget.

Hun var nemlig lige fyldt 22 år, og et krav, der ikke tidligere havde gjaldt for hende, betød, at hun nu skulle dokumentere, at hun havde arbejdet fuldtid i 3,5 år ud af de seneste 4 år. Det havde hun imidlertid ikke, idet hun var (og fortsat er) i gang med at uddanne sig til socialrådgiver.

Unge under 22 år, der er kommet til landet før de fyldte otte år, kan nemlig omgå denne regel, hvis de har været i gang med uddannelse. Men er man fyldt 22 år, er det ikke på samme måde muligt.

Så selvom Asma Ismail er i gang med uddannelse, arbejder deltid på et demensplejehjem og er frivillig i Virborg Internationale Forening, er det i udgangspunktet ikke nok.

”Det er så træls,” lyder det fra midtjyden, da hun forklarer sin oplevelse:

”Nu har jeg bestået den her prøve. Det hele er godt. Men så ser jeg, at man åbenbart skal have arbejdet 3,5 år, hvis man er fyldt 22.”

Asma Ismail indsendte sin seneste ansøgning blot en måned efter, at hun blev 22 år. Men selvom reglerne tilsiger, at hun skal have været i fuldtidsarbejde i flere år, har hun alligevel søgt dispensation. Og derfor er der også et håb for, at hun alligevel kan opnå statsborgerskab.

Hun må dog vente lidt endnu med at få svar. Sagsbehandlingstiden er nemlig på 22 måneder ifølge Udlændingestyrelsen. Indtil nu har Asma Ismail ventet på svar i ca. 12 måneder. 

Det skal give mening

Selvom Asma Ismail synes processen om at søge statsborgerskab har været langsommelig og besværlig, er hun slet ikke imod regler på dette område. Hun ønsker blot, at de så anderledes ud.

”Jeg har ikke noget imod, at der er regler, i forhold til dansk statsborgerskab. Selvfølgelig skal der være nogle regler. Men lav nogle regler som giver mening”

Én af de ting, som Asma Ismail lægger vægt på, er, at uddannelse og frivilligt arbejde ikke tæller med i kravene for at opnå statsborgerskab. Det går udover den enkelte ansøger, der er nødt til at vælge mellem uddannelse eller det at søge statsborgerskab.

”Vil I helst gerne have, at jeg færdiggør min uddannelse? Eller vil I gerne have, at jeg dropper min uddannelse og i stedet arbejder for at få dansk statsborgerskab?” Spørger Asma Ismail retorisk, og fortsætter:

”Man hører hele tiden, hvor vigtigt det er med arbejde, og at det er vigtigt at tage en uddannelse. Men hvordan kan man tage en uddannelse, når man står i den situation?”

Asma Ismail mener, at det er tvetydigt, når politikere på den ene side gerne vil have, at folk uddanner sig, men samtidig begrænser visse minoritetsetniske danskere i at tage uddannelse, idet de føler sig nødsaget til at arbejde for at få statsborgerskab.

”Man vil hellere have en uddannelse og bidrage til samfundet. Hvorfor er det et problem?” 

Spurgt ind til, hvorfor det er vigtigt for hende at få et statsborgerskab, svarer Asma Ismail, at det først og fremmest er vigtigt for hende at kunne stemme og føle sig inkluderet i samfundet.

Dernæst har hun også oplevet begrænsningerne ved ikke at have det rødbedefarvede pas, idet hun modsat danske statsborgere skal søge om visum, hver gang hun rejser ud af Europa. Desuden har hun oplevet, at lufthavnskontrollen i andre lande bruger ekstra tid på at gennemgå netop hendes rejsedokumenter, sammenlignet med de veninder, der har dansk statsborgerskab.

Diversity Works på Folkemødet: Minoritetsetniske perspektiver i fokus

Nyheder

Diversity Works på Folkemødet: Minoritetsetniske perspektiver i fokus

Diversity Works til arrangement på Folkemødet 2022

Den 14. juni løber Folkemødet af stablen, og i år er Diversity Works at finde på klippeøen.

Udover vores direktør, Sara Bech Jakobsen, vil Diversity works være repræsenteret af vores sygeplejerske, Liselotte Vendelsøe, samt otte lokalforeninger fra partnerskabsnetværket Alliancen.

Formålet er, ifølge Sara Bech Jakobsen, at bringe minoritetsperspektivet ind i debatter og møde mulige samarbejdspartnere.

”Vi mener, at vi gør en særlig forskel for at skabe sociale løsninger. Med vores helhedsorienterede indsats, som består af frivillige og projektorienterede indsatser, mener vi at have relevante perspektiver, som vi gerne vil dele ud af” siger Sara Bech Jakobsen og fortsætter:

”Samtidig er vi klar på at blive udfordret og møde nye samarbejdspartnere, som vi kan udvikle med”

Emner, som Sara Bech Jakobsen personligt er klar på at kaste lys på, er civilsamfundets værdi i det offentlige velfærdssystem, finansiering af civilsamfundet samt frivillighed og community.

Lokale stemmer fra hele landet

Som noget nyt skal Alliancen, Diversity Works’ nationale partnerskabsnetværk for minoritetsetniske foreninger, også med på Folkemødet. Og det er noget, som de lokale foreninger ser frem til.

”Mange af deltagerne har i flere år drømt om at skulle afsted på Folkemødet, men har endnu ikke haft mulighed for at opleve demokratifesten på Bornholm” lyder det fra projektleder i Alliancen, Mie Simone Sommer, der fortsætter:

”Det har stor betydning at skulle afsted som gruppe og samlet repræsentere – ikke blot de resterende partnerskabsforeninger i Alliancen – men også en del af foreningsdanmark, som ikke altid får den største opmærksomhed”

Hver forening i Alliancen er drevet af frivillige, og de har fokus på forskellige indsatser og målgrupper. Fælles for alle foreningerne er dog, at de hver især arbejder for at forbedre minoritetsetniske danskeres livsvilkår.

Derfor håber de også, at de med deres tilstedeværelse på Folkemødet kan blande sig i forskellige debatter, særligt indenfor børn og unge, udlændingeret og sundhed.

Desuden vil der også være interesse for at deltage i aktiviteter og debatter, der omhandler foreningsarbejde, civilsamfund og aktivt medborgerskab.

Alliancen samlet i Århus til fællesmøde. November 2023.

Ulighed i sundhed

En problemstilling, som vi i Diversity Works længe har haft fokus på, er ulighed i sundhed – særligt med fokus på minoritetsetniske borgeres møde med det danske sundhedssystem.

Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der har mange års erfaring indenfor sundhedssektoren, har på egen hånd oplevet, hvordan systemet ikke altid er gearet til at hjælpe udsatte minoritetsetniske danskere tilstrækkeligt, når de opsøger egen læge eller på anden vis er i kontakt med sundhedspersonel.

Det skyldes ifølge Liselotte Vendelsøe, at systemet er alt for rigidt, når det kommer til minoritetsetniske danskere, hvorfor hun i løbet af det seneste år været i landet rundt for at holde oplæg for bl.a. sundhedspersonel og socialrådgivere. Her har hun haft mulighed for at dele ud af sine erfaringer.

Nogle af de erfaringer, hun har gjort sig, kommer fra et nyopstartet projekt i Diversity Works støttet af Helsefonden, der har til formål at sikre ordentlig jobafklaring blandt minoritetsetniske kvinder.

Læs mere: Bevilling fra Helsefonden styrker beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works

I forbindelse med dette projekt har Liselotte Vendelsøe løbende konsultationer med de kvinder, der i jobafklaring i Diversity Works, og hendes erfaringer viser, at flere af kvinderne ikke er blevet ordentligt afklaret ved egen læge, da der til disse konsultationer er opstået misforståelser mellem kvinderne og deres læger.

Denne problematik ønsker Liselotte Vendelsøe at kaste lys på til det kommende Folkemøde.

Fatima kom for at få et råd. Hun blev i 36 år

Beskæftigelse, Fællesskaber, Nyheder

Fatima kom for at få et råd. Hun blev i 36 år

Fatima i systuen i Diversity Works’ center på Blågårdsgade

Diversity Works’ forskellige tilbud, rådgivning og fællesskaber har hjulpet Fatima til at føle sig integreret i Danmark, og så har det givet hende et stort socialt netværk på Nørrebro

Diversity Works på Blågårdsgade danner rammen om mangfoldige fællesskaber, der styrker lighed, muligheder og medborgerskab for minoritetsetniske børn, unge og voksne.

Udover at centret giver mulighed for drikke te og komme hinanden ved, er der også mulighed for at bruge systuen de fleste hverdage. Hver onsdag er det Fatima, der styrer stuen med sikker hånd.

Hun er uddannet som syerske i Marokko, hvor hun er vokset op. Udover at hun i dag har et fjeksjob, så har hun brugt næsten alle de tilbud, som Diversity Works har tilbudt igennem årene.

Læs mere: Årsberetning 2023

Fatima er nemlig kommet i centret i 36 år, siden hun kom til Danmark i 1986 for at leve sammen med sin marokkanske mand.

“Jeg er glad for at være her i centret. Det føles som at besøge min familie. Diversity Works har haft stor andel i, at jeg er blevet meget integreret i Danmark,” siger Fatima.

Da hun første gang besøgte centret var det for at få en anbefaling til, hvor hun kunne få danskundervisning. Sprogundervisning var nemlig ikke så udbredt i 1980’erne.

Diversity Works hed dengang Indvandrer Kvindecentret og lå i Elmegade på Nørrebro.

Fatima blev oplyst om sine rettigheder

I Marokko havde Fatima drømt om at blive selvstændig syerske med speciale indenfor broderi. Da hun kom til Danmark, ville hun stadig gerne arbejde som syerske, men hun kunne ikke få nogen jobs.

“Jeg måtte starte helt fra bunden. Og hver gang jeg ville sy for nogen, sagde de: Desværre, du skal have en uddannelse eller kunne tale dansk,” fortæller hun.

Hun tog derfor en niendeklasses afgangsprøve, en hf og uddannede sig efterfølgende til pædagog.

Men Fatimas møde med arbejdsmarkedet var en hård affære, der førte til sager om mobning og arbejdsskader. Heldigvis opsøgte hun en socialrådgiver i centret, som hjalp hende med at forstå sine rettigheder og rådgav hende om kontakten til fagforening, arbejdsgiver og kommunen.

“Når jeg har været her og har fået hjælp, så går jeg glad hjem. Jeg kender ikke myndighedernes regler, så hvis jeg ikke kunne komme her, så ville jeg blive tosset.” lyder det fra Fatima, der fortsat kommer hos Diversity Works for at få rådgivning.

Praktik og fleksjob gav Fatima mulighed for at forfølge en gammel drøm

Det er især vigtigt for Fatima at holde sig i gang. Det blev dog en udfordring, da en arbejdsskade førte til, at hun ikke kunne bibeholde sit arbejde som kok i en børnehave.

Da hun blev opsagt på grund af sygdom, godkendte Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejdsmen på 5 procent, men Diversity Works’ socialrådgivere hjalp Fatima med at få den hævet til 12 procent.

Læs mere: En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Fatima kom derefter i et ressourceforløb og skulle af den grund i praktik. Derfor spurgte hun, om hun kunne komme i praktik i systuen, hvilket Diversity Works og kommunen godkendte.

Efter endt praktik er Fatima blevet ansat i Diversity Works som fleksjobber, og hun har i dag ansvaret for systuen en dag om ugen.

Her kan hun bruge sin uddannelse som syerske, og når de andre brugere af centret kommer og skal oplægge en kjole eller lappe et hul, så giver hun kyndig vejledning.

“Det betyder rigtig meget at have praktikken. Jeg føler, at jeg gør noget godt for andre og for mig selv,” siger Fatima, der ikke bare er god til sit håndværk, men har også et enestående kendskab til centret og de mennesker, der kommer i systuen. Det gør hende til en både dygtig og vellidt medarbejder.

Et unikt fællesskab

Udover at have fået rådgivning og arbejde, har hun også fået et stort fællesskab ud af at komme i centret; et fællesskab som har vokset sig større end Diversity Works.

“Jeg har et stort socialt liv i Danmark. Når jeg kommer ud på gaden, siger mange: “Hej Fatima”.  Det har Diversity Works haft en stor del i. Jeg har fået nogle gode venner her,” siger hun.

Fællesskabet er blevet etableret gennem alle Diversity Works forskellige tilbud, som Fatima har været en del af igennem tiden. Hun har lavet mad i madklubben. Hun har gået til yoga, været i teatret eller på andre ture med NGO’en. Hun har sågar været på computerkursus.

Selvom Fatima er blevet tilbudt seniorpension, så har hun takket nej. Hun vil gerne blive ved med at arbejde og have en grund til at skulle ud ad døren om morgenen.

“Jeg kan godt lide at komme ud og snakke med mennesker – det får mig til at føle, at jeg lever,” siger hun og tilføjer:

“Når man så kommer hjem, så føler man sig glad, fordi man har gjort noget godt for andre og for sig selv.”

Mere frivillighed og lige ret til sundhed for alle

Nyheder

Læs Diversity Works’ Årsberetning 2023

Af Sara Bech Jakobsen, direktør i Diversity Works

Som ny direktør for Diversity Works har det været overvældende at se al den aktivitet, der hver dag skabes i vores center på Blågårdsgade. Og jeg glædes over at se og mærke de værdifulde relationer, der opstår blandt kvinder, børn, unge, ansatte og frivillige, som kommer i Centret hver dag og aften.

Jeg er samtidig begejstret for det unikke arbejde og den meningsfulde beskæftigelsesindsats, vi har i vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, hvor der hver dag trylles i køkkenerne for at skabe den lækre mad, vi serverer i caféerne og sender ud som frokostordninger og catering.

En organisation som Diversity Works lever af masser af kærlighed og engagement for at kunne gøre en forskel og for at gøre noget med andre og for andre. Men når huslejen skal betales og lønningerne overføres, så sender vi taknemmelige tanker til vores samarbejdspartnere i Københavns Kommune og de fonde og puljer, der gennem året har valgt at støtte os – både til projekter og til vores daglige virke. En særlig tak sender jeg også til alle frivillige, brugere, ansatte og praktikanter. Uden jer ville Diversity Works ikke være det samme.

2023 har været et fantastisk år med knap 10.000 registrerede besøg af mennesker, der søger os for trygge og inkluderende fællesskaber. Men presset på vores rådgivning viser også, at der er brug for organisationer som Diversity Works, der arbejder for social lighed, lige muligheder og lige rettigheder for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner.

Mange af dem, der opsøger os for støtte og hjælp, er fortsat pressede til det yderste på deres økonomi, hvilket vi blandt andet mærker i socialrådgivningen, hvor over halvdelen af i alt 1502 rådgivningssamtaler igen i år handlede om netop økonomi og gæld.

Sundhed er et andet emne, der har fyldt meget i året, der er gået, hvor begrebet ‘etniske smerter’ pludselig var på den offentlige dagsorden. Stadig alt for mange med minoritetsetnisk baggrund oplever at blive stigmatiseret i vores sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at vi i 2023 har været i stand til at skrue op for sundhedsindsatsen i Centret, og jeg bliver stolt, når politikere og landets hospitaler efterspørger Diversity Works’ viden og erfaringer med, hvad der skal til for at komme den markante ulighed i sundhed
blandt minoritetsetniske danskere til livs.

I 2024 glæder jeg mig til at arbejde med at skabe endnu mere frivillighed og engagement blandt vores
brugere. Vi skal metodeudvikle vores sundhedsindsats i tæt samspil med vores beskæftigelsesindsats. Vi skal lære flere af landets minoritetsetniske foreninger at kende via projektet Alliancen. Og vi skal udvikle Send Flere Krydderier til at blive en endnu stærkere socialøkonomisk virksomhed, end den er i dag.

Læs Diversity Works’ Årsberetning 2023

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Beskæftigelse, Nyheder, Sundhed

En holistisk tilgang til minoritetsetniske borgere er nødvendig

Liselotte Vendelsøe i gang med et foredrag for socialrådgivere og jobkonsulenter i Region Syddanmark.

Misforståelser kan hurtigt opstå mellem minoritetsetniske danskere og fagfolk inden for sundhed og beskæftigelse. Over fem oplæg udrustede Liselotte Vendelsøe personale fra landets jobcentre og socialforvaltninger med redskaber til at møde minoritetsetniske danskere i øjenhøjde

Marts 2024

“Hvis vi vil bekæmpe ulighed i sundhed, er vi nødt til at se anderledes på den gruppe af borgere, der ikke kan nå ind til de ydelser, vi har i vores velfærdsstat – og det gælder alle ydelser, ikke bare i sundhedsvæsenet, men hele vejen rundt.”

Sådan lyder det fra Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, som netop har været Danmark rundt for at holde oplæg for forskellige faggrupper i landets jobcentre og socialforvaltninger – mennesker, som på forskellig vis møder minoritetsetniske borgere i deres daglige arbejde.

I oplæggene har Liselotte Vendelsøe sat fokus på, hvordan kultur påvirker menneskets forståelse af sundhed og helbred, og hvorfor det er vigtigt at have netop det for øje, når man arbejder med minoritetsetniske danskere på jobcentre eller i socialforvaltningen. Som en del af oplæggene har hun givet de ansatte redskaber til at møde minoritetsetniske borgere i øjenhøjde.

For misforståelser kan hurtigt opstå, mener hun, i en verden, hvor jobkonsulenter eller andre fagpersoner ikke altid føler, at de har tiden eller redskaberne til at sætte sig ind i minoritetsetniske borgeres behov. Og disse misforståelser kan have store konsekvenser for, om denne gruppe rent faktisk får de ydelser, de har behov for.

Læs mere: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Hun peger samtidig på, at en del af problemet er, at sundheds- og socialsektoren i dag er meget opdelte. Hun pointerer i den forbindelse, at man ville komme flere misforståelser til livs, hvis man i større grad samarbejdede på tværs af sektorerne og havde en holistisk tilgang til borgeren.

”Det er generelt en tematik, vi kender til, og som skaber udfordringer,” lyder det fra Mette Blauenfeldt, som er chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling. Hun er med til at drive det kommunale netværk for integration – et netværk, hvor kommunale medarbejdere fra hele landet mødes og drøfter erfaringer på tværs af kommunegrænser.

Læs mere: Det kommunale netværk for integration

Hun uddyber, at man i netværket har efterspurgt mere viden om kulturforskelle og sundhedsopfattelse. Derfor inviterede hun Liselotte Vendelsøe til at holde oplæg i netværket. Hun fortsætter:

”Det er vigtigt, at socialrådgivere og jobkonsulenter – som også samarbejder med fagpersoner i sundhedssektoren – får en bedre baggrundsviden om netop denne gruppe mennesker, samt forklaringsmodeller, som de kan give videre til deres samarbejdspartnere.”

Positiv respons hele vejen rundt

“Det har været helt fantastisk. Det her med at få en dialog igennem med en anden faggruppe om minoritetsetniske borgere. Og det at stå overfor jobcentret, som jeg til daglig har mange snitflader med, og så få lov til også at høre deres side, og høre deres frustrationer.”

Sådan lyder det fra en tilfreds Liselotte Vendelsøe, da hun var færdig sit sidste oplæg i Odense. Her var ansatte fra 11 kommuner i Region Syddanmark samlet.

En af dem var Lisbeth Justesen, der er socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg. For hende var oplægget rigtig brugbart, da hun i forbindelse med sit arbejde ofte møder minoritetsetniske borgere, hvoraf flere af dem, hun har arbejdet med, har været ramt af PTSD eller andre psykiske lidelser.

Også hun har oplevet, hvor lidt der skal til, før kommunikationen slår fejl mellem fagpersoner og minoritetsetniske danskere. For hende har Liselottes oplæg derfor genbekræftet, hvor vigtigt det er, at man som fagperson – for så vidt det er muligt – husker tålmodigheden og giver sig tid til at lytte.

Liselotte Vendelsøe har i alt holdt fem oplæg for det kommunale netværk for integration, og ifølge Mette Blauenfeldt virker det til, at de fagprofessionelle i netværket har taget rigtig godt imod det, som Liselotte er kommet med. Hun tilføjer, at oplæggene har været med til at sætte gang i dialogerne på tværs af kommunerne.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag?

Så læs mere her: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

Hun er samtidig projektleder i et af Diversity Works’ projekter, hvis formål er at skabe et helhedsorienteret forløb for minoriretsetniske kvinder, hvor socialrådgivere og sygeplejersker følger og støtter de kvinder, som er i opkvalificeringsforløb i den socioøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier. Projektet er støttet af Helsefonden.

Læs mere: Bevilling fra Helsefonden skal styrke beskæftigelsesindsatsen i Diversity Works