Emil Fritzemeier

Diversity Works’ sygeplejerske i opråb på Christiansborg: Afskaf tolkegebyret i sundhedsvæsenet

November 2024

Torsdag den 7. november var Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe på Christiansborg for at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Budskabet var klart: ”Hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle, bør tolkegebyret afskaffes.”

Alle patienter bør have ret til at kommunikere med deres læge og andre behandlere i sundhedsvæsenet på et sprog, de forstår – og hvis der er behov for tolk, bør denne service være gratis. Kun sådan kan vi sikre lige adgang i sundhed for alle.

Det var budskabet fra Diversity Works sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, der torsdag den 7. november var inviteret til et arrangement på Christiansborg om integrationspolitik i sundhedsvæsenet med fokus på konsekvenserne ved tolkegebyret.

”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Problemet ved gebyret er, at mange ikke har råd til at betale for tolk, når de skal til lægen eller til undersøgelser på hospitalet. Det fører til misforståelser, fejldiagnoser, længere behandlingstid, øget frekvens i brug af akutklinikker og i værste fald fejlbehandling eller død.

”Vi ved, at de patienter, der har mest brug for tolk, også er dem, som ikke har økonomien til at betale,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Nogle af de borgere jeg møder i mit arbejde i Diversity Works, ved jeg sparer op til at kunne betale for en tolk, når de skal til lægen, fordi de gentagne gange har været der uden at kunne forklare sig. Eller også har lægen misforstået dem.”

Derfor er det ifølge Liselotte Vendelsøe livsnødvendigt at gøre op med den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet, for netop sprog og det at kunne tale sammen er altafgørende, når det kommer til at udrede og behandle patienter.

”Sundhedsansattes vigtigste redskab til at udrede og behandle patienter er ikke blodtryksapparatet, stetoskopet eller MR-scanneren – det er kommunikationen – det at kunne spørge patienten ud og forklare om symptomer, behandling, bivirkninger og virkning,” sagde Liselotte Vendelsøe:

”Som læger og sygeplejersker har vi brug for at forstå vores patienter. Vi har brug for at kunne stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres svar uden risiko for fejlfortolkninger. Og vi har brug for sproget til at sikre, at vi kan tale sammen klart og præcist, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed.”

Tolkegebyret er dyrt for den enkelte og samfundet

Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til.

”Får man ikke hjælp til sine sundhedsudfordringer er der stor sandsynlighed for, at det også rammer økonomisk i form at sygedage, mistet job, osv. Det bliver til en ond spiral, og det rammer ikke kun den enkelte og hele familien, men også samfundet,” sagde Liselotte Vendelsøe og fortsatte:

”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret. Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.”

Ifølge Liselotte Vendelsøe er løsningen ligetil: Gratis tolkning i sundhedsvæsnet, som der har været tidligere. Eller i det mindste gratis tolkning til lavindkomstgrupper. Det vil nemlig sikre, at ingen af de mest sårbare patienter falder igennem systemet.

”Vores sundhedsvæsen er bygget op sådan, at ligegyldigt om du er rig eller fattig, dronning Magrethe eller Mohammed, har du ret til den samme behandling på lige vilkår. Det handler om solidaritet og medmenneskelighed. Tolkelovgivningen er i direkte kollision med det, da den skaber større ulighed i sundhed og dermed også øger den sociale ulighed i vores samfund,” sagde Liselotte Vendelsøe.

Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter

Det var filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet, som havde inviteret til arrangementet på Christiansborg, der – ud over Liselotte Vendelsøes oplæg og en paneldebat – bød på forevisning af Nivethas nye kortfilm “Etniske Smerter”, som også kan ses på DR TV (link).

Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, der er alvorlig syg, men som bliver misforstået og afvist af hendes egen læge. Moderen får først hjælp, da hun falder om på gaden.

LÆS OGSÅ: Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.

Ifølge Liselotte Vendelsøe er filmen desværre ikke ren fiktion, men en virkelighed, som ofte finder sted i sundhedsvæsenet i Danmark, og som hun selv har oplevet mange gange i hendes mangeårige virke som sygeplejerske.

Derfor indledte Liselotte Vendelsøe også sit oplæg med et eksempel på en af hendes tidligere patienter, da hun arbejdede på kræftafdelingen på Rigshospitalet – en kvinde, der på grund af sprogbarrierer og manglende adgang til tolkning ikke forstod de vigtige sundhedsinstrukser, hun havde fået.

Kvinden var mødt op til en kræftundersøgelse uden at have gennemført den nødvendige forberedelse, og da hun havde sin 14-årige søn med som tolk, der misforstod et spørgsmål fra lægen, endte hun med at blive sendt hjem uden den afgørende undersøgelse.

Ifølge Liselotte illustrerer eksemplet og filmen ”Etniske Smerter” netop, hvordan fejlkommunikation og mangel på tolk ikke blot påvirker den enkeltes helbred, men også påfører sundhedsvæsenet ekstra omkostninger gennem gentagne behandlinger og forlængede sygdomsforløb. Og så sætter tolkelovgivningen ifølge Liselotte Vendelsøe pårørende, familiemedlemmer og børn i en svær og helt urimelig situation. For som hun påpegede:

”Forældre der bruger deres barn som tolk, gør det jo ikke af manglende omsorg for barnet, men fordi de ikke andre muligheder, og fordi det er den eneste reelle løsning, de har. Alternativet er jo ingen behandling, hvilket også påvirker barnet.”

Arrangementet, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.

Fokus på mental sundhed hos Diversity Works

I anledning af World Mental Health Day inviterede Diversity Works til en dag med fokus på mental sundhed. Arrangementet gav deltagerne indsigt i psykiske lidelser og information om behandlingstilbud.

Diversity Works afholdt den 10. oktober 2024 en inspirerende dag i anledning af World Mental Health Day, hvor mental sundhed og psykiske lidelser var i fokus.

Arrangementet samlede mere end 50 kvinder, der besøgte Diversity Works’ center for at lære om mental sundhed og få indsigt i psykiske lidelser samt information om behandlingstilbud for pårørende og personer med en diagnose.

Dagen startede med en kort velkomst, hvorefter deltagerne kunne besøge fem forskellige stationer, hvor de fik mulighed for at lære om psykiske lidelser som PTSD, angst og depression og ADHD.

I små, lukkede grupper kunne man som deltager lytte, stille spørgsmål og få personlig vejledning. Den intime atmosfære gav deltagerne mulighed for at dele deres egne erfaringer og stille spørgsmål om det, der ofte kan være svære at tale om i dagligdagen.

På PTSD-stationen fortalte Tanja Weiss fra behandlingscenteret Oasis om behandlingstilbud og deres erfaringer med at hjælpe traumatiserede mennesker, mens sygeplejerske Emma Soidik fra Diversity Works belyste symptomer og behandlingsmuligheder for angst og depression.

I systuen, der for dagen var omdannet til mindfulness-station ved sygeplejerske Liselotte Vendelsøe, fik deltagerne en introduktion til meditation og mindfulness-øvelser, der kan hjælpe med at håndtere stress og tankemylder.

“Det har været fantastisk at se, hvor mange der har fået indsigt og støtte i dag. Det er så vigtigt, at vi skaber plads til at tale om de her emner, siger sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt, og særligt blandt mennesker med minoritetsetnisk baggrund. Det skal vi have gjort op med.”

Til frokost blev der serveret et ekstra sundt måltid, som blev præsenteret af projektleder Sara Stevens. Hun forklarede, hvordan sunde kostvaner har stor indflydelse på mental sundhed, og hvordan en nærende kost kan understøtte et bedre mentalt helbred. Som en ekstra bonus blev der serveret sunde og lækre rugbrødskugler med dadler, kokos og kakao til dessert.

Dagen blev rundet af med et rørende foredrag af Hiba fra Bedre Psykiatri, der fortalte om sine personlige erfaringer med skizofreni og misbrug i familien. Hendes ærlige beretning åbnede op for mange spørgsmål og vigtige samtaler om, hvordan psykiske lidelser påvirker både de ramte og deres pårørende.

Til sidst blev dagen afsluttet med en fælles refleksion over det fortsatte tabu, der omgiver psykiske udfordringer og sygdomme. Der blev lagt vægt på vigtigheden af at skabe rum for åbenhed og dialog om psykisk sygdom, hvad enten man selv er ramt eller er pårørende.

En særlig tak til Tanja Weiss fra behandlingscenter Oasis. Og ikke mindst tak til Hiba og Lise Poulsen fra Bedre Psykiatri for at medvirke og være med til at gøre dagen indsigtsfuld og lærerig for alle.

Kritik af begrebet “etniske smerter” til paneldebat

»Etniske smerter er ikke et begreb, men et fænomen, som dækker over sundhedsvæsenets utilstrækkelighed.«

Det var budskabet fra sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe, da hun onsdag d. 25. september deltog i en paneldebat om det omdiskuterede begreb “etniske smerter”.

LÆS OGSÅ: »Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Paneldebatten var arrangeret af foreningen SULH, der arbejder for at styrke forholdet mellem etniske minoriteter og det danske sundhedsvæsen.

Sammen med læger, professorer og andre fagfolk udfordrede Liselotte Vendelsøe det problematiske ved dette begreb og fremhævede, hvordan det i praksis kan føre til stigmatisering og dårligere behandling af patienter med minoritetsetnisk baggrund.

BOOK FOREDRAG: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

”Etniske smerter eksisterer ikke som et medicinsk begreb, men snarere som et udtryk for et system, der fejler i at tilpasse sig og imødekomme mennesker med forskellige kulturelle baggrunde og sproglige behov,” siger Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Det er afgørende, at vi fjerner dette begreb fra vores ordforråd og sundhedsvæsen, da det ofte resulterer i misforståelser og fejldiagnoser.”

Folketingspolitikere besøgte Diversity Works for at få input til et opgør med ’etniske smerter’

Onsdag besøgte to folketingspolitikere fra Alternativet Centret i Blågårdsgade. Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen, lyder anbefalingen blandt andet fra Diversity Works

23. november 2023

Centeret i Blågårdsgade fik onsdag besøg af folketingspolitikerne Helene Liliendahl Brydensholt og Christina Sade Olumeko fra Alternativet.

Politikerne havde nemlig bedt Diversity Works om at komme med anbefalinger til, hvordan man politisk kan tage et opgør med begrebet ”etniske smerter” i sundhedsvæsenet.

“Jeg mener, at begrebet ’etniske smerter’ er diskrimination. Alle har ret til at få en ordentlig behandling i det offentlige,” siger Christina Sade Olumeko fra Alternativet, der blandt andet er ordfører for Ligestilling og Minoriteter.

Lighed i sundhed er et af Diversity Works strategiske fokusområder. I den seneste tid har organisationens sygeplejerske Liselotte Vendelsøe holdt flere foredrag i samarbejde med landets hospitaler, hvor hun har givet læger og sygeplejersker indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter. Og her er budskabet klart:

“Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.”

Derfor glæder det også Diversity Works’ direktør Sara Bech Jakobsen, at budskabet er nået til Christiansborg.

“Som praksisnær organisation er vi glade for at kunne bidrage med forslag til løsninger og handlinger, der kan modvirke ulighed i sundhedsvæsenet,” siger hun.

Styrk det tværfaglige og holistiske blik på patientgruppen

Udover en velkomst og introduktion til Centrets mange aktiviteter og rådgivningsindsatser, talte politikerne med sygeplejerske Liselotte Vendelsøe.

Samtalen tog udgangspunkt i Diversity Works’ anbefalinger og input til, hvad der kan gøres politisk for at sikre et opgør med ’etniske smerter’ i sundhedsvæsenet.

Dokumentet kan læses her: Input til opgør med etniske smerter i sundhedsvæsenet

En af anbefalingerne går ud på at udbygge og styrke indsatser omkring det nære sundhedssystem. Og så mener Diversity Works’ at man bør styrke tværfagligheden i sundhedsvæsenet og i højere grad have en holistisk tilgang til mennesket.

”Der er ikke noget, der hedder etniske smerter, men der er nogle forhold, der gør, at mennesker med anden etnisk baggrund ikke bliver udredt korrekt. En mindre gruppe af minoritetsetniske danskere er desuden udsatte på en lang række parametre, der rækker ud over sundhed, hvilket er medvirkende til, at de bliver tabt i sundhedsvæsenet,” siger sygeplejerske Liselotte Vendelsøe og fortsætter:

”Hvis man skal hjælpe denne patientgruppe, er man nødt til at have en holistisk tilgang og arbejde på tværs af fagligheder. Faren er, at man ellers kommer til at fokusere på enkelte og konkrete problemstillinger, der i virkeligheden er komplekse og rækker ud over, hvad et presset sundhedssystem alene kan håndtere.”

Liselotte Vendelsøe bakkes op af direktør Sara Bech Jakobsen, der fremhæver Diversity Works’ center som et sted, der netop arbejder på tværs af fagligheder, og som har en holistisk tilgang til mennesket.

Siden 2014 har Diversity Works tilbudt sundhedsrådgivning til minoritetsetniske danskere, der varetages af en fastansat sygeplejerske. I Centret er der desuden sundhedsfremmende aktiviteter som yoga, gåklub og madlavning med fokus på sund kost.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Foruden en sygeplejerske har centret flere ansatte socialrådgivere og et stort frivilligkorps af faglige rådgivere, der tilbyder jobrådgivning, juridisk rådgivning og økonomisk rådgivning. Og som arbejder tæt sammen og henviser til hinanden, når de møder borgere med komplekse problemstillinger, der går på tværs af fagområder.

Folketingspolitiker Helene Liliendahl Brydensholt, der er gruppeforperson for Alternativet, mener, at Diversity Works’ indsatser burde bredes ud til hele samfundet:

“Strukturen rundt om ’etniske smerter’ er noget, der virkelig kan få fatale følger for den enkelte borger. Derfor er Diversity Works tilbud fantastiske – specielt den holistiske tilgang til de besøgende,” siger hun.

Også politiker Christina Sade Olumeko er begejstret for Diversity Works’ sundhedsindsats, der skal styrke sundheden blandt minoritetsetniske danskere.

“Det offentlige skal lære af steder som Diversity Works. Der er mange politikere, der er enige i, at der er for meget silotænkning, men vi er utroligt dårlige til at gøre noget ved det – det er man lykkes med hos Diversity Works,” siger hun.

Hvad er ‘etniske smerter’?

‘Etniske smerter’ er et uofficielt begreb eller betegnelse, der bliver brugt i sundhedsvæsnet, når sundhedspersonalet ikke kan finde årsagen til indvandrer eller flygtninges smerter eller symptomer. Ofte skyldes det sproglige barrierer, manglende viden om patientgruppens kulturelle baggrund samt manglende indsigt i deres livsvilkår.