Emil Fritzemeier

»Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

Sundhed

»Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter«

“Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten,” mener Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe.
Diversity Works’ sygeplejerske holder foredrag på Rigshospitalet, der giver forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Oktober 2023

Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe var et smut forbi Rigshospitalet onsdag d. 25. oktober, hvor hun holdt foredrag for 25 sygeplejersker og gav dem indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter. Og her var budskabet klart:

“Etniske smerter findes ikke. Smerter er smerter.”

I foredraget kom Liselotte blandt andet ind på, hvorfor det ofte opleves som en kompleks opgave at hjælpe patientgruppen, og så præsenterede hun en række idéer og anbefalinger til, hvordan man som sundhedsfaglig person kan ændre sin praksis og tilgang og derved sikre den bedste og mest effektive behandling.

Er du eller dine kollegaer interesserede i at høre mere om Liselottes foredrag, eller kunne I godt tænke jer at få besøg af Liselotte ude i jeres afdeling eller uddannelsesinstitution, så kan I læse mere her:

Foredrag: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Du kan også altid skrive til Liselotte Vendelsøe på e-mail: lv@diversityworks.dk

Om Liselotte Vendelsøe

Liselotte Vendelsøe er uddannet sygeplejerske og har tidligere været ansat som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, i dialysen på Frederiksberg Hospital, som hjemmesygeplejerske og på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Læs mere: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Som sygeplejerske har Liselotte Vendelsøe altid været interesseret i at arbejde med social ulighed i sundhedsvæsenet, herunder særligt blandt patientgruppen af minoritetsetniske danskere.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i over 20 år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

I dag er Liselotte Vendelsøe ansat som sygeplejerske i Diversity Works, hvor hun flere gange om ugen tager imod kvinder, der kommer for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

»Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten.«

Nyheder, Sundhed

Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe var i Politiken tirsdag d. 3. oktober 2023, hvor hun fortæller om vores sundhedsindsats og sundhedstjek i Centeret.

LÆS OGSÅ: Vejen til sundhed er lang og kringlet

Anledningen var en artikelserie i Politiken om begrebet eller fænomenet ‘etniske smerter’, hvorom Liselotte Vendelsøe udtaler:

»Når man bruger ’etniske smerter’ som en forklaring, er det, fordi man glemmer at kigge holistisk på patienten.«

Læs hele artiklen og reportagen fra Diversity Works’ center på Politiken.dk

»De har smerter, og de forstår ikke hvorfor. Og så oplever de, at de simpelthen ikke bliver mødt med forståelse i sundhedsvæsenet,« siger Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works. Politiken d. 3. oktober 2023.

Vejen til sundhed er lang og kringlet

Sundhed
Det danske sundhedssystem er svært at navigere i. Tiden er knap, og de medicinske termer lange og ofte helt uforståelige. Derfor hjælper Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe Centrets brugere med at finde vej

Hver mandag og tirsdag bliver det bagerste kontor i Centret på Blågårdsgade omdannet til en sundhedsklinik med vægt, blodtryksmåler og udstyr til at tage blodprøver. Her sidder Diversity Works’ sygeplejerske Liselotte Vendelsøe og tager imod kvinder, der har brug for at få et sundhedstjek eller hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.

”Det kræver faktisk, at man har en stor viden om det danske sundhedssystem for at kunne navigere i det,” siger Liselotte og forklarer, at mange af de kvinder, hun møder til sundhedstjek, er vokset op i lande, hvor sundhedssystemet er anderledes, og hvor man sjældent siger en læge imod. Det er jo lægen, der er eksperten.

En anden årsag, som gør det svært for kvinderne at navigere i sundhedssystemet eller gå til lægen, er sproglige barrierer, som gør, at det kan være svært at forklare om symptomer, ligesom lægen ofte ikke har tid til at lytte ordentligt. Og når danskkundskaberne er udfordrede, bliver det også svært at forstå breve eller indkaldelser til undersøgelser i e-Boks, hvilket igen betyder, at man kan overse vigtige konsultationer eller indkaldelser.

”Mange af de kvinder, der kommer til sundhedstjek, oplever, at deres egen læge bliver irriteret over, at det tager for lang tid, da de har svært ved at formulere sig. Det gør kvinderne stressede, og så får de ikke forklaret, hvad der er galt,” siger Liselotte.

”Det er faktisk rigtig svært at forklare sygdom, og hvordan man har det i kroppen, på et fremmedsprog. Mange har i forvejen ikke har ord for det på deres eget sprog, hvilket kun gør det endnu sværere.”

Den dårlige kommunikation og mangel på tid fører blandt andet til at kvinderne går rundt og er bange for, at de fejler noget alvorligt. ”Mange går rundt og er angste for, at de fejler noget alvorligt som kræft eller sukkersyge,” siger Liselotte.

Netop tid til at lytte er en af de helt store fordele, når folk kommer til sundhedstjek i Diversity Works.

”Jeg har ikke nogen deadline eller et antal patienter, jeg skal igennem. Jeg kan selv styre min tid, og hvis en patient har brug for mere tid, så tager jeg det,” siger Liselotte og fortæller, at hun ofte skriver breve til folks egen læge. For som hun siger:

”Så har de allerede formuleret deres symptomer og bekymringer, inden de skal snakke med egen læge. Og så bliver kommunikationen bare lettere.”

Foredrag skal klæde det sundhedsfaglige personale på til at møde målgruppen

Som sygeplejerske har Liselotte altid været interesseret i at arbejde med den sociale ulighed i sundhed, hvad end det har været som kræftsygeplejerske på Rigshospitalet, på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital, hvor hun var i to år, eller nu, hvor hun er i Diversity Works.

”Jeg har arbejdet med denne her patientgruppe i mange år og kan se, at det er et stort problem i sundhedsvæsenet. Man har simpelthen ikke viden om, hvordan man skal hjælpe dem,” siger hun.

Derfor tilbyder Liselotte også et foredrag, der skal klæde det sundhedsfaglige personale bedre på til at møde og hjælpe patientgruppen, uanset om man er sygeplejerske, læge eller fysioterapeut.

”Mit foredrag handler om, hvorfor det er så svært for den her patientgruppe at få den hjælp, de har brug for, og ikke mindst hvad vi som plejepersonale kan gøre anderledes, hvilket jeg har en masse idéer og fif til,” siger hun.

Hvis du vil høre mere eller booke et foredrag med Liselotte Vendelsøe, så skriv til lv@diversityworks.dk

BOOK FOREDRAG: Forståelse og indsigt i sundhed og sygdom hos etniske minoriteter

Sundhedstjek
Hyppigste emner
– Kontakt til egen læge og hospital
– Vægt
– Diabetes
– Vejledning om medicin
– Smerter
– Psykiske problemer

I Send Flere Krydderier handler det både om mad og job

Beskæftigelse

Send Flere Krydderier er Diversity Works’ socialøkonomiske café og cateringvirksomhed, der driver to spiserier på Nørrebro. Her serveres der dagligt morgenmad, frokost og aftensmad, og så er det her, at der bliver afholdt folkekøkkener, kulturelle events og private fester.

Ud over at være en café og cateringvirksomhed tilbyder Send Flere Krydderier også job og beskæftigelsesrettet opkvalificering til minoritetsetniske kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet.

”Formålet er at hjælpe kvinder med begrænset erhvervserfaring ind på det danske arbejdsmarked eller få afklaret deres arbejdsevne,” siger Christina Stærk, der er socialrådgiver i Send Flere Krydderier.

”Hos os kan kvinderne blive opkvalificeret og afprøvet i en ordinær virksomhed, samtidig med at der tages hensyn til den enkeltes skånebehov.”

Derudover fokuserer indsatsen på at hjælpe kvinderne ind på arbejdsmarkedet ved at sikre en overgang til eksterne virksomheder, som kan tilbyde dem ordinær ansættelse eller praktik inden for køkkenområdet og andre relevante brancher.

15 år på kontanthjælp i gennemsnit
De kvinder, som kommer i opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, har ofte være på kontanthjælp i rigtig mange år. I 2022 var gennemsnittet 15 år på kontanthjælp. Det er der flere årsager til.

For det første er virksomhederne ikke gode nok til at skabe jobs, der kan rumme borgere med særlige behov. Og så har kvinderne ofte sundhedsmæssige udfordringer, der gør det svært for dem at varetage et ordinært arbejde.

”Mange har helbredsmæssige problematikker, der gør, at de ikke kan arbejde fuldtid. De kæmper med smerter i kroppen, er nedslidte fra tidligere jobs i rengøringsbranchen eller har psykiske udfordringer,” siger Christina og forklarer, at fordi kvinderne har været på offentlig forsørgelse i lang tid, har de været sendt ud i rigtig mange praktikforløb. For sådan er loven.

”En af tankerne med at sende ledige i praktik er, at det på sigt vil åbne en vej til arbejdsmarkedet, men det sker bare ikke for den her målgruppe,” siger hun.

I stedet bliver de sendt ud i det ene praktikforløb efter det andet, uden at det fører til noget, hvilket gør dem modløse og uden forventninger.

Tværgående relationsarbejde gør beskæftigelsesindsats unik
Ifølge Christina er det tværgående relationsarbejde mellem socialrådgiverne og de fastansatte i køkkenet noget af det, som gør beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier unik.

”Det gør, at vi får alle nuancerne med i forhold til de udfordringer, kvinderne har, og som tidligere kan have været underbelyst. Nuancerne er helt afgørende for at kunne lave en meningsfuld afklaring og plan for fremtiden,” siger hun og tilføjer:

”Vi har altid tænkt kontanthjælp som en midlertidig ydelse, og vores fokus er, at der skal være en klar plan for, hvad næste skridt er, når en borger træder ud ad vores dør.”

Et andet væsentligt aspekt er det helhedsorienterede blik på mennesket og samspillet med Centret i Diversity Works, forklarer Christina.

”Mange kæmper med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der rækker ud over bare at være ledig og have svært ved at finde et job. Derfor prøver jeg også altid at få kvinderne over i Centret, hvor vi har en sygeplejerske, der kan hjælpe dem, og hvor de kan komme i socialrådgivningen, hvis de brug for det.”

Gode kollegaer er det vigtigste

Beskæftigelse

Tekst fra Diversity Works’ Årsberetning 2022. Udgivet marts 2023

Mød Zoobia og Raniah, der startede i opkvalificering og praktik, og som i dag begge arbejder i Send Flere Krydderier

”Send Flere Krydderier har lært mig, hvordan man arbejder som køkkenmedhjælper, om arbejdsmoral og hvordan man er på en arbejdsplads,” siger 47-årige Zoobia og tilføjer:

”Det er et godt sted at lære at arbejde.”

Zoobia er oprindeligt fra Pakistan og har boet i Danmark i omkring 14 år. I maj 2022 startede Zoobia i køkkenfaglig opkvalificering i Send Flere Krydderier. Ifølge Zoobia betyder den gode relation mellem kvinderne i køkkenet meget.

”Folk er gode til at yde omsorg og hjælpe hinanden,” siger hun og fortsætter: ”Og så er socialrådgiverne gode til at tage hensyn og hjælpe med de forskellige udfordringer, man kan have, når man starter i et opkvalificeringsforløb.”

I dag er Zoobia ansat fem timer om ugen i Send Flere Krydderier.

”Det betyder meget at have et rigtige arbejde,” siger hun. Et arbejde, som hun selv står for, og som er med til at gøre hende selvstændig.

Raniah startede som virksomhedspraktikant i Send Flere Krydderier. Efter praktikperioden kom hun i løntilskud, og i dag arbejder hun omkring 25 timer om ugen og er selvforsørgende.

Raniah har boet i Danmark i næsten 30 år og har tidligere boet i Sverige, hvor hun kom til som 12- årig fra Libanon. Inden Raniah startede i praktik i Send Flere Krydderier, gik hun på sprogskole gennem Jobcentret i forbindelse med, at hun var på kontanthjælp i en 2-årig periode, fortæller hun.

Raniah er meget glad for sit arbejde i Send Flere Krydderier. Hun er glad for at lave mad og stå i køkkenet, men særlig glad er hun for sine kollegaer. Det er vigtigt for Raniah at arbejde deltid, for så har hun også tid til at passe børnene derhjemme.

I maj 2022 startede Zoobia i køkkenfaglig opkvalificering i Send Flere Krydderier. I dag er hun ansat fem timer om ugen.
Raniah startede som virksomhedspraktikant i Send Flere Krydderier. Efter praktikperioden kom hun i løntilskud, og i dag arbejder hun omkring 25 timer om ugen og er selvforsørgende

Vi er sammen om fællesskaberne

Fællesskaber
Alt for mange minoritetsetniske danskere står udenfor fællesskaberne. Det øger både ensomhed og generel mistrivsel. Derfor er fællesskaberne også DNA’et i Diversity Works

Centret i Blågårdsgade 4 er hjertet og livsnerven i Diversity Works. Her træder tusindvis af mennesker hvert år indenfor for at få hjælp og rådgivning, men også for at mødes over en kop te, lave mad, sy eller bare være sammen med andre i et trygt rum.

Fra morgen til aften på alle hverdage er Centret fyldt med mennesker og aktiviteter, der er båret af en håndfuld medarbejdere samt en stor gruppe af frivillige uden hvem, det hele slet ikke vil kunne lade sig gøre.

Her er sociale fællesskaber, læringsfællesskaber, lektiehjælp, familiecafé og ungecafé. Her er madklub, systue, sundhedstjek, computerkurser og mentorskaber. Og så er det her, at der tilbydes 1:1- socialrådgivning, juridisk- og økonomisk rådgivning samt jobrådgivning.

“Folk kommer her af mange forskellige årsager,” siger Sofie Theede, der er Centrets aktivitetsleder.

”Det kan være en enlig mor, derkommer med sit barn for at få hjælp i lektiecaféen, til en kvinder, som er så økonomisk presset, at hun er nervøs for at blive sat på gaden, og som derfor kommer for at søge råd i socialrådgivningen.”

Ifølge Sofie er den store diversitet i mennesker og i årsager, der fører dem ind i huset, essensen af det hele.

”Tanken bag Centret er at være et samlet sted, hvor man både kan få konkret hjælp og rådgivning, men hvor det samtidig er let at indgå og bidrage og være en del af et større fællesskab,” siger hun og henviser til Fællesskabsmålingen 2022, som forskningsinstituttet VIVE i samarbejde med TrygFonden og Mary Fonden står bag.

Målingen viser, at en stigende andel af den danske befolkning har udfordringer i hverdagen, som gør det svært for dem at deltage i samfundets fællesskaber. Og at næsten tre ud af ti i den gruppe, som er mest marginaliseret, har en anden etnisk baggrund end dansk.

”Vi har som aldrig før brug for fællesskaber, der er inkluderende. Fællesskaber, hvor vi oprigtigt føler os inddraget, set og hørt. Vi har alle sammen brug for at opleve, at vi er en del af noget større, og at vores stemmer er vigtige, og at der er nogen, der har brug for os,” siger Sofie.

”Når vi blander sociale tilbud og aktiviteter med socialrådgivning, juridisk rådgivning, lektiehjælp eller sundhedstjek hos en sygeplejerske, er det for at sikre, at alle har mulighed for både at bidrage og deltage og samtidig få konkret hjælp, når der er brug for det. Det er sådan, vi får alle med i fællesskaberne.”

Sunde fællesskaber i Alliancen

Sundhed

Kan fællesskaber gøre en forskel for vores sundhed? Det var temaet, da Diversity Works i juni 2022 inviterede til konference om ulighed i sundhed.

Konferencen var afslutningen på det treårige projekt Sunde Fællesskaber, hvor alle Alliancens partnere på vidt forskellige måder og med vidt forskellige aktiviteter satte sundhed på dagsorden i deres foreninger. Der blev blandt andet holdt svømmekurser og ud-i-naturen ture, der blev lavet mad over bål, dyrket yoga, Zumba og mindfulness, arrangeret cykelture og holdt oplæg om ungeliv og forældreskab.

Forsknings- og rådgivningsvirksomheden ALS research fulgte og evaluerede projektet, og konklusionerne fra evalueringen taler sit eget sprog.

I evalueringen fortæller 78 procent af de adspurgte deltagere, at de i meget høj grad eller i høj grad har fået mere viden om, hvordan man lever et sundt liv. 56 procent føler, at de i Sunde Fællesskaber har været med i et værdifuldt fællesskab, og hele 69 procent af de adspurgte deltagere oplever, at de har fået nye bekendtskaber. Det er vigtige resultater, der viser, at skal vi forandre, bør vi starte der, hvor udfordringerne er.

Evalueringsresultater fra Sunde Fællesskaber

Diversitet virker bedst, når alle stemmer bliver hørt!

statsborgerskab

Under valgkampen i 2022 satte Diversity Works fokus på de urimelige regler omkring statsborgerskab for børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, men som på grund af deres forældres baggrund ikke har statsborgerskab, og som derfor heller ikke kan stemme til folketingsvalg.

Amal Hadi, Darien Saleh og Rahma Hadi – tre seje unge kvinder fra vores UngeNetværk stillede modigt op og fortalte om deres udfordringer med at opnå statsborgerskab og deres kamp for at blive en del af det samfund, de er født og opvokset i. Det gjorde de til Kulturnatten, i TV2 Lorry (nu TV2 Kosmopol) og ikke mindst i den franske verdenspresse Le Monde, som også havde fået blik for Danmarks skøre og komplicerede regler om statsborgerskab.

I Diversity Works mener vi, at det er helt urimeligt og et demokratisk problem, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som er en aktiv del af samfundet, ikke har mulighed for at deltage i vores demokrati. Amal, Rahma og Darien er danske, de har altid boet her, og derfor bør de have en stemme – lige som alle andre.

Læs også: De er født her. De er opvokset her. De er myndige. Men de må ikke stemme ved valget (TV2 Kosmopol)

Læs også: Denmark’s increasingly harsh immigration policies (Le Monde)

Darien Saleh, Amal Hadi og Rahma Hadi bliver interviewet af journalist Anne-Françoise Hivert fra Le Monde under Kulturnatten 2022
Interview med journalist Magnus Ankerstjerne d. 7.10.2022

“Nu tror jeg på, at jeg kan forandre mit liv”

Uncategorized

Indtil for nyligt så det ærlig talt noget svært ud for 43-årige Tamara Ghamlouch. Hun havde ikke arbejde, levede for omkring 6.000 kr. om måneden i ydelser fra kommunen – og følte sig ensom, udenfor og ubrugelig. Oveni kom sprogvanskelighederne.  

Forud var gået 20 år som hjemmegående. Først som ung og nygift med mand og fire børn i København i 12 år. Dernæst 10 år med familien i deres andet hjemland, Libanon. Og nu godt et år tilbage i Danmark – bare Tamara og hendes datter.   

“Jeg havde store drømme, da vi kom tilbage til Danmark. Jeg ville arbejde, tjene penge og uddanne mig til fitnessinstruktør. Jeg løber og kan lide vægtløftning. Men jeg kunne ikke få arbejde. Så min datter og jeg flyttede ind på et krisecenter. Jeg tænkte, at så snart jeg har arbejde, får jeg råd til at få vores eget sted,” fortæller Tamara.  

Men det var ikke nemt at få arbejde. Et begrænset netværk, et usikkert dansk og ingen uddannelse gjorde ikke sagen bedre. Langsomt svandt håbet ind, og den 43-årige kvinde gemte sine fremtidsdrømme af vejen. 

Praktik i Send Flere Krydderier

Gennem Jobcentret kom Tamara i praktik i Send Flere Krydderier. Og pludselig kom der skred i sagerne.  

“Det var rigtig godt! Alle vi kvinder lærte hinanden at kende, og jeg glædede mig hver dag til at være sammen med dem. Jeg lærte også en del nye ord på dansk, for eksempel krydderier, grøntsager og andre ting i køkkenet. Vi lavede retter, som jeg ikke kendte – f.eks. salater med linser, som smager så godt, at jeg også laver det derhjemme. Men det bedste af det hele er, at jeg fik nyt mod,” fortæller hun.  

Hun holder en lille kunstpause, før hun fortæller:  

“Og da min datter tilbød at foreslå mig som ny medarbejder på Burger King, hvor hun selv arbejder, sagde jeg straks ja. Og så blev jeg ansat., stoppede i praktik i Send Flere Krydderier, og nu har jeg fast arbejde på Burger King.”  

Det faste arbejde betyder løn og mulighed for at spare op. Og selvom Tamara og hendes datter stadig bor på ét værelse og deler køkken og stue med mange andre, er overskuddet vendt tilbage.  

“Nu tjener jeg mine egne penge som andre mennesker, og tror på, at jeg kan forandre mit liv. Jeg tør tro på, at vi får råd til egen lejlighed, og at min datter kan blive modedesigner, som hun gerne vil. Og nu har jeg faktisk også fået lidt ekstra arbejde i Send Flere Krydderier, når de mangler folk.” 

Her kan man gå til indfødsret

statsborgerskab

Vejen mod dansk statsborgerskab er for mange lang, dyr og svær. Men ønsket om at høre til går igen hos de voksne og unge, der kommer i Diversity Works. Derfor prioriterer de sliddet, tiden og pengene.

Først søger de permanent opholdstilladelse efter en lang række krav og kriterier og 5.000-7.000 kr. i gebyrer. Siden studerer de danske samfundsforhold, kultur og historie i håb om at bestå den såkaldte indfødsretsprøve, der også er en del af de mange krav og betingelser, som man skal opfylde inden man kan ansøge om statsborgerskab og i sidste ende få en invitation til et håndtryk på rådhuset – og et ‘velkommen her’.

De 40 faktuelle multiple-choice-spørgsmål, der i 2021 blev suppleret med spørgsmål om danske værdier, er ofte en stopklods. På opfordring besluttede vi derfor i foråret 2021 at tilbyde 10-ugers-indfødsretskurser to gange om året op til prøverne i juni og december.

Underviserne er Centrets frivillige og praktikanter – og holdene er hurtigt fyldt op. Undervisningsmaterialet er det officielle materiale, der er offentligt tilgængeligt.

Jeg bestod!

“Jeg er bare så glad. Nu skal jeg aldrig mere tænke på, hvad der sker, hvis jeg ikke bliver dansk statsborger. Nu har jeg bestået prøven og har frihed til at gøre lige det, jeg har lyst til. Og jeg vil så gerne uddannes til l konditor.”

Sådan siger Nadifo, der ikke kan få armene ned af bare glæde, da hun modtager beskeden om, at hun har bestået indfødsretsprøven i juni 2021. Nu kan den årelange proces mod dansk statsborgerskab endelig kan slutte.

Nadifo, der er født i Somalia og kom til Danmark for 23 år siden, har to gange tidligere forsøgt at bestå indfødsretsprøven, men uden at lykkes med det. Det gode resultat i 2021 skyldes, at hun fulgte indfødsretsundervisningen i Diversity Works,forklarer hun:

“Jeg er ordblind og derfor har det været meget svært selv at læse om Danmarks historie og alle de forskellige emner. I år kunne jeg spørge både underviseren og de andre på holdet. Og det var lige det, der skulle til. Jeg kunne alle de aktuelle spørgsmål både om filmen Druk og om, at prins Christian er blevet konfirmeret. Nu føler jeg endelig, at jeg hører til i Danmark.”

Første gang udgivet i Diversity Works årsberetning 2021.