Emil Fritzemeier

Diversitet virker bedst, når alle stemmer bliver hørt!

statsborgerskab

Under valgkampen i 2022 satte Diversity Works fokus på de urimelige regler omkring statsborgerskab for børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, men som på grund af deres forældres baggrund ikke har statsborgerskab, og som derfor heller ikke kan stemme til folketingsvalg.

Amal Hadi, Darien Saleh og Rahma Hadi – tre seje unge kvinder fra vores UngeNetværk stillede modigt op og fortalte om deres udfordringer med at opnå statsborgerskab og deres kamp for at blive en del af det samfund, de er født og opvokset i. Det gjorde de til Kulturnatten, i TV2 Lorry (nu TV2 Kosmopol) og ikke mindst i den franske verdenspresse Le Monde, som også havde fået blik for Danmarks skøre og komplicerede regler om statsborgerskab.

I Diversity Works mener vi, at det er helt urimeligt og et demokratisk problem, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som er en aktiv del af samfundet, ikke har mulighed for at deltage i vores demokrati. Amal, Rahma og Darien er danske, de har altid boet her, og derfor bør de have en stemme – lige som alle andre.

Læs også: De er født her. De er opvokset her. De er myndige. Men de må ikke stemme ved valget (TV2 Kosmopol)

Læs også: Denmark’s increasingly harsh immigration policies (Le Monde)

Darien Saleh, Amal Hadi og Rahma Hadi bliver interviewet af journalist Anne-Françoise Hivert fra Le Monde under Kulturnatten 2022
Interview med journalist Magnus Ankerstjerne d. 7.10.2022

“Nu tror jeg på, at jeg kan forandre mit liv”

Uncategorized

Indtil for nyligt så det ærlig talt noget svært ud for 43-årige Tamara Ghamlouch. Hun havde ikke arbejde, levede for omkring 6.000 kr. om måneden i ydelser fra kommunen – og følte sig ensom, udenfor og ubrugelig. Oveni kom sprogvanskelighederne.  

Forud var gået 20 år som hjemmegående. Først som ung og nygift med mand og fire børn i København i 12 år. Dernæst 10 år med familien i deres andet hjemland, Libanon. Og nu godt et år tilbage i Danmark – bare Tamara og hendes datter.   

“Jeg havde store drømme, da vi kom tilbage til Danmark. Jeg ville arbejde, tjene penge og uddanne mig til fitnessinstruktør. Jeg løber og kan lide vægtløftning. Men jeg kunne ikke få arbejde. Så min datter og jeg flyttede ind på et krisecenter. Jeg tænkte, at så snart jeg har arbejde, får jeg råd til at få vores eget sted,” fortæller Tamara.  

Men det var ikke nemt at få arbejde. Et begrænset netværk, et usikkert dansk og ingen uddannelse gjorde ikke sagen bedre. Langsomt svandt håbet ind, og den 43-årige kvinde gemte sine fremtidsdrømme af vejen. 

Praktik i Send Flere Krydderier

Gennem Jobcentret kom Tamara i praktik i Send Flere Krydderier. Og pludselig kom der skred i sagerne.  

“Det var rigtig godt! Alle vi kvinder lærte hinanden at kende, og jeg glædede mig hver dag til at være sammen med dem. Jeg lærte også en del nye ord på dansk, for eksempel krydderier, grøntsager og andre ting i køkkenet. Vi lavede retter, som jeg ikke kendte – f.eks. salater med linser, som smager så godt, at jeg også laver det derhjemme. Men det bedste af det hele er, at jeg fik nyt mod,” fortæller hun.  

Hun holder en lille kunstpause, før hun fortæller:  

“Og da min datter tilbød at foreslå mig som ny medarbejder på Burger King, hvor hun selv arbejder, sagde jeg straks ja. Og så blev jeg ansat., stoppede i praktik i Send Flere Krydderier, og nu har jeg fast arbejde på Burger King.”  

Det faste arbejde betyder løn og mulighed for at spare op. Og selvom Tamara og hendes datter stadig bor på ét værelse og deler køkken og stue med mange andre, er overskuddet vendt tilbage.  

“Nu tjener jeg mine egne penge som andre mennesker, og tror på, at jeg kan forandre mit liv. Jeg tør tro på, at vi får råd til egen lejlighed, og at min datter kan blive modedesigner, som hun gerne vil. Og nu har jeg faktisk også fået lidt ekstra arbejde i Send Flere Krydderier, når de mangler folk.” 

Her kan man gå til indfødsret

statsborgerskab

Vejen mod dansk statsborgerskab er for mange lang, dyr og svær. Men ønsket om at høre til går igen hos de voksne og unge, der kommer i Diversity Works. Derfor prioriterer de sliddet, tiden og pengene.

Først søger de permanent opholdstilladelse efter en lang række krav og kriterier og 5.000-7.000 kr. i gebyrer. Siden studerer de danske samfundsforhold, kultur og historie i håb om at bestå den såkaldte indfødsretsprøve, der også er en del af de mange krav og betingelser, som man skal opfylde inden man kan ansøge om statsborgerskab og i sidste ende få en invitation til et håndtryk på rådhuset – og et ‘velkommen her’.

De 40 faktuelle multiple-choice-spørgsmål, der i 2021 blev suppleret med spørgsmål om danske værdier, er ofte en stopklods. På opfordring besluttede vi derfor i foråret 2021 at tilbyde 10-ugers-indfødsretskurser to gange om året op til prøverne i juni og december.

Underviserne er Centrets frivillige og praktikanter – og holdene er hurtigt fyldt op. Undervisningsmaterialet er det officielle materiale, der er offentligt tilgængeligt.

Jeg bestod!

“Jeg er bare så glad. Nu skal jeg aldrig mere tænke på, hvad der sker, hvis jeg ikke bliver dansk statsborger. Nu har jeg bestået prøven og har frihed til at gøre lige det, jeg har lyst til. Og jeg vil så gerne uddannes til l konditor.”

Sådan siger Nadifo, der ikke kan få armene ned af bare glæde, da hun modtager beskeden om, at hun har bestået indfødsretsprøven i juni 2021. Nu kan den årelange proces mod dansk statsborgerskab endelig kan slutte.

Nadifo, der er født i Somalia og kom til Danmark for 23 år siden, har to gange tidligere forsøgt at bestå indfødsretsprøven, men uden at lykkes med det. Det gode resultat i 2021 skyldes, at hun fulgte indfødsretsundervisningen i Diversity Works,forklarer hun:

“Jeg er ordblind og derfor har det været meget svært selv at læse om Danmarks historie og alle de forskellige emner. I år kunne jeg spørge både underviseren og de andre på holdet. Og det var lige det, der skulle til. Jeg kunne alle de aktuelle spørgsmål både om filmen Druk og om, at prins Christian er blevet konfirmeret. Nu føler jeg endelig, at jeg hører til i Danmark.”

Første gang udgivet i Diversity Works årsberetning 2021.

Lykken er at arbejde hos Allan på Plads’n

Uncategorized

Da Khalida, Nigaht og beskæftigelseskoordinatoren i Send Flere Krydderier i samlet trop bankede på hos Allan på Blågårds Plads, forandrede alles fremtid sig. Kvinderne fik arbejde, Allan fik køkkenhjælp og beskæftigelseskoordinatoren – nå hun gjorde sit arbejde godt.

At grine i arbejdstiden er godt for humøret og helbredet. Det ved 41-årige Khalida og 62-årige Nigaht alt om.

Men hvad så hvis man ikke har et arbejde? Hvis man på trods af adskillige praktikker, endnu flere jobansøgninger og en tilsvarende mængde af afslag bare ikke kan finde et arbejde? Efter 10 år? Efter 20? Ja, så er der ikke noget at grine af. Det ved Khalida og Nigaht også.

De to kvinder har kæmpet i årevis for at finde et arbejde, som matchede deres kunnen og helbred. De har søgt, de har holdt møder, de har deltaget i afklaringer og praktikker. Men for Khalida er det aldrig blevet til mere end kortvarige ansættelser, og for Nigaht er det aldrig lykkedes at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gør ikke noget godt for selvværdet og livskvaliteten at føle sig udenfor, forklarer de.

Juhuuu – et rigtigt arbejde

Derfor er der desto større grund til at glæde sig nu, er de to kvinder enige om. I forbindelse med et beskæftigelsesforløb hos Send Flere Krydderier fik de to minoritetsetniske kvinder – begge med pakistansk baggrund – nemlig job. Vaskeægte arbejde med mødetider, jobbeskrivelser, fyraften og løn. Ikke noget med nyttejobs, tidsbegrænsning og opgaver skabt for opgavernes skyld. Nu er de på helt almindeligt arbejde.

Lige nu holder de dog en kort pause i dagens arbejde for at fortælle om det hele. De spiser lidt mad og drikker en juice ved et af bordene og kigger op, hver gang en kunde træder ind på restauranten. Dette veganske spisested, Plads’n på Blågårds Plads på Nørrebro i København, er nu deres arbejdsplads.

Og lykken er at arbejde her hos Allan på Plads’n, er de enige om. Her føler de sig hjemme og godt tilpas. De griner og fniser og veksler mellem dansk og urdu, mens de diskuterer, hvordan en helt rigtig dahl skal laves. Skal den være med eller uden grøntsager? Helt klart uden, siger Nigath. Vrøvl, mener Khalida:

“Vi laver dahl af seks kilo linser ad gangen i en kæmpe gryde. Og vi er gode til det. Hvis Allan vil sælge dahl med grøntsager, er det det, han får. Men Nigath synes, at grøntsager i dahl er helt forkert,” griner Khalida.

Køkkenet på restaurant Plads’n på Blågårds Plads er ikke ret stort. Men der er hjerterum og højt til loftet og snildt plads til gryder, der rummer 6 kg linser ad gangen. 6 kg er alligevel en del.

Allan Reck er indehaver af restauranten Plads’n på Blågårds Plads. Han er en erfaren restauratør og også en erfaren chef. For ham har ansættelsen af de to minoritetsetniske kvinder været en gave:

“Jeg har fået to medarbejdere, som dels laver virkeligt godt etnisk mad, og to medarbejdere, som er villige til at være ansat kun nogle få timer om ugen på tidspunkter, hvor jeg har brug for det. Jeg ville ikke have råd til at ansætte mange timer om ugen,” siger han.

Khalida og Nigath er ansat henholdsvis seks og fire timer om ugen på travle frokosttider.

Vi er også rigtige danskere

statsborgerskab

Sammenholdet i Diversity Works’ UngeNetværk giver mod til at kæmpe for retten til at være dansk

Forskning viser, at minoritetsetniske unge ofte føler sig uden for de fællesskaber, som andre danske unge tager for givet. De føler sig splittet mellem to kulturer og vil gerne leve op til dem begge. Men ingen af kulturerne favner dem fuldt ud. Den ene er grundlagt i (bedste)forældrenes fødeland langt herfra i en anden tid. Den anden betragter dem ikke som statsborgere, selvom de er født og opvokset i Danmark.

Fire unge kvinder fra Diversity Works’ ungenetværk, Amal Hadi, Darien Saleh, Rahma Hadi og Salma al Sbaihi, gik i foråret 2021 ind i kampen for mere rimelig adgang til statsborgerskab for unge født og opvokset i Danmark. Det fortalte de om blandt andet i P1 Morgen, Mit Nørrebro, podcasten A Seat at The Table og i en kronik i Kristeligt Dagblad.

Læs et sammendrag af deres kronik her:

I Danmark er vi født …

Vi er født og opvokset i Danmark. Vi går i skole, til dans, arbejder i Netto, er elevrådsformand, ser Netflix, hygger med vores venner. Vi er helt almindelige danske teenagere. Alligevel er vi helt anderledes stillet end andre unge danskere.

Nogle måneder før vi fylder 18 år, får vi et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor der står, at vi skal søge permanent opholdstilladelse, ellers kan det få store konsekvenser for vores ret til at blive her. Permanent ophold? Hvad mener de? Vi er her jo permanent. Vi har altid været her. Vi er født her.

Mon ikke vi er den eneste gruppe danskere, der får det brev, når vi fylder 18? Brevet føles som en trussel. Kan de danske myndigheder finde på at sende os ud af landet? Og hvortil? Vil de sende os tilbage til de lande, som vores forældre kom fra?

Vores manglende danske statsborgerskab har stor betydning i hverdagen. Vi kan ikke rejse med vores klassekammerater på studietur i udlandet, fordi vi ikke har dansk pas. I stedet skal vi søge visum, som dels er svært at få, og dels koster tid og penge. Vi kan ikke stemme til folketingsvalg. Vi kan heller ikke selv stille op.

Politikerne vil gøre det nemmere at få statsborgerskab for unge med nordiske forældre. Men ikke for os, der har forældre andre steder fra. Vi forstår ikke forskelsbehandlingen.

I stedet foreslår vi, at alle unge, der er født og opvokset i Danmark, kan blive danske statsborgere, når vi fylder 18 år. Uanset, hvor vores forældre er født. Vi foreslår desuden, at ansøgningsprocessen skal koste mindre for alle, og

Læs også: Fire skole- og gymnasieelever: Lad alle født og opvokset i Danmark blive statsborgereat alle kan få hjælp til at finde rundt i processen (kronik i Kristeligt Dagblad)